Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O
cap. lX. Om Ebbe og Flod. 483
skulde Floden kunde, efter Neutons Udregning, stige 9. Fod, men ved Solens
allene 2, derover kan Solen, naar dens Tyngde falder Maanen imod, hindre dens
Flod, at den paa et par Fod ikke kan stige saa hoit: derimod naar de begge trykke
lige, voxer Vandet et par Fodder over den almindelige Flod , saa der kan Host
og Vaar være 4. Fods Forskiel paa Flod og Ebbe fra Springtiden til Qvarteer-
skiftet, eller fra een Sondag til en anden. Alle disse Ting stemme overeetts baade
med Erfarenhed og Neutons Udregning, saavidt som det vide Hav gaaer og in-
gen særdeles Hindringer komme i Veiett. Mett naar vi nu forestille os Havet,
see vi, hvilke mange Forandringer det er Underkastet, efter sit Elements Beskaffen-
bed ; hvor det faaer nogen Modstattd kan det ikke saa hastigett komme frem, hvor
det moder Land eller andett fuldkommen Modstttttd, maae det aldeles vige.
Disse Neutons Tanker om Ebbe og Flod ere agtede for de grundigste om
dette Phoenomenon, hvorfore ogsaa de storste thtd har vundet Priser ved at for-
klare dem noiere, og oplose en og anden Knitde. Hans , saavelsom sleresnoiere
Udregninger, kan de der har Lyst dertil , see hos hant selv saavel som i de udgivne
Priisskrifter i denne Materie.
Vare ikke saa mange artige Observationer tagne andre Steder om Flod
og Ebbe, var der nok at faae endog ved Norge. Beskaffenheden dermed er egentli-
gen der at regne tre Slags ; først er der ganske ordentlig Flod, der indfalder 3.
Timer efter at Maanen har passeret Middagsstregen. Dette varer fra det uord-
ligste indtil Statshnk at regne paa, ved Havsiden. Hr. wargetttin anforer at
Cavallerj siger: at under 65. Graders Polihoide skulde Ebbe og Flod ikke være
merkeligz men Erfarenhed lærer anderledes, thi Hr. Andre-as Hellant har ved
Var-døe paa en 78. Graders Vrede giort Observationer, og fundet Flod og Ebbe
at vcere omtrent ligesaa stor, som den as Neuton angives i det store Hav. Det
var at onske, at man lige ved Havsidett havde havt nogle rigtige Observationer
tagne, saavel ved Slutningen ved denne Strekning, eller paa det blotte Hav uden
for Nordkap, ligeledes uden for Hittere·n ved Trundhiem, og endelig ved Stat,
da der uden Tvil vilde merkes Forandring iTidett paa fuld Flod og Ebbe. Af
de eeneste Observationer vi have sra den Kant, som er bemeldte Hr. Hellents, la-
der det som Floden skulde komme sildigere ved den nordligste Ende, uden Tvil for
den lange Bugts Skyld, der gaaer op Østen for og kaldes det hvide Har-. Det
samme kunde og være at formode ved Stat, efterdi Vandet sinder vel allerede til
Begyndelsett af den Modstand, der siden gior at Floden aldeles oph-orer, ligesom
det med Sikkerhed kan siges, at den er allerede ikke saa dyb som Notdett for; der-
imod torde Floden slaae noiere ind med Tiden , og den rette Udregning midt imel-
lem disse Steder , efterdi Flodett ikke allene kommer der ud af det store Hav, men
ogsaa hader mindre Hindringer
Det andet Stykke, sont maa merkes for sig selv ved Flod og Ebbe ved
Morge, er Fiotdene i denne Strekning I dem er det sikkert nok, at Flodett
kommer sildere tnd,»end» ude ved Havet, og deti seer ligesom Fiordene stikke dy-
bere ind. Dette eelust ikke noget særd533es ved Nei-ge, men er beklemtallevegne
- pp 2 hvor
vorleder
Flod og Eb-
be falde ved
Roege·
Først ved
den tiotdligsste
Deel.
I Fjerdeae»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
