Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
486 · Om Strømmen cap.x.
ning er Stremme nesten det samme som Havne eller Rheder, saa at ved Stromk
nle forstaaes alle Ankerpladse i og under Kongens Land, og det ikke allene ved
Byer og ialnsiindelige Havne, men og i Florder, og hvor det maatte være et Skib
kunde soge hen inden Kongetis Landemerke. Denne Talemaade stndes om Sim-
det og Beltene i afgangne Conferentsraad slanges Historie af Kong Christi-11 lV.
Ziegieritig. Ved Strsmm forstaaes og, efter den brugelige Menitig af Ordet i
Landet , det samme som Vandets Drift, at den drives frem efter med nogenledes
sterk Magt, og er egentligen et vist Løb af en Strimmel Vand i det øvrige Vand,
hvad enten den er ien Elv eller iHavet langs ved Landet. Saaledes heder deslige
Lob i Reifebefkrivelserite; paa fransk les courants og paa italiensk gli correiiti.
Saaledes kaldes det Strom i Elverne hvor Vandet skyder sig ud, og soger fort
sretn i sit Leb: det er en Fost, hvor Vandet falder ned sor en Klippe, men det er
Strøm-11 i Elven, naar Vandet fager ned ad, og til Deels staaer paa Stenene,
saa at maii kan see dets Magt, til Deels ogsaa hvor det er dybere, driver mere
stille frem, saa at man kan kiende hvorledes det rinder imod naar man vil roe op i
eii Elv. Undertiden forstaaes ved Strømme alt Vandet ien Elv: saaledes er
det sorbudet, at sette Garn Mitrstrsmn ien Elv, det vil sige midt iElven, saa-
lceVdes at Lar kan ei komme op igiennem Strømmen eller imod det udrindende
, and.
Mere ved Strøm forstaaes her egentlig Vandets Bevegelse eller Drifr
frem ad, saa vel i Havet som inde i Fiordene. Endnu er der des uden besynder-
lige Strsmme inde iFiordene, eller paa besynderlige Steder, saasom Menneskem-
men, Kindsstrsmmen og flere. Strommen hvorom her tales, merkes saaveli
Havet som i Fiordene.
Begyndelsen her til er, at Havet i sin Natur er et rorligt Element, der
altid ligesom Luften er i Bevegelse. Naturen i disse Elementer forer det med sig ,
efterdi de ere flydende og flygtige. Dersoin Hav og Luft ikke vare saa got som i en
stedsevarende Bevegelse, vare de begge utienlige for levende Creature at opholde
sig deri: idet mindste kunde Creature as den Beskaffenhed, som de der sindes, ikke
leve der , thi ved at staae stille maatte de begge forandres, og enkelt raadne eller op-
fyldes med forgiftige Dalnper.
Paa alle de Steder hvor der tales om Seen, nævnes og tillige See-sm-
men som en hoved Beskaffelthed i Seen, der ved alle Leiligheder har ligesom noget
at bestille, og har fin Virkning. Strommeni Havet ligner i noget Vandet l en
Elv, som er ei meget brat, men løber dog faa stille ud af Havet , og stedse drives
frem, omendskiont ofte kim uformerkt: paa samme Maade drives ogsaa Havet
frem, saa at den Bevegelse Strommen setter Havet i, er, naar den er ordentlig,
ligefrem, og ligesin til et vist Sted. Der er stor Forskiel i Stremme i indelukte
Have hvor der er ingen Ebbe og Flod, og i det store og aabne Hav hvor Flod og
Ebbe er. Det-rette store Hav, er ligesom Moder, eller rettere som Legemet til de
andre , der ere ikkun som Arme og Grene deraf : i det almindelige store Hav stak
man derfore soge efter hoved Egenskaberne og de rette hoved Aarsager ved Sokn
n
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
