Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
506 Om Morild.x Cap. x1.
de Orme som siden blive flydende, og er nok af det Slag Hr.Magister D. Schjdth
har seet een under etEenebærtræ i en tor Pakke. Denne havde fitSkin under Bu-
gen ned imod Enden, men beholdte den ikkun nogle Timer og lidet efter at den var
dodz den var brim og lidet gul. I Forst bemeldte lille Orm seer Just ud iMor-
ket som et lidet Lys, og er det artigt, at naar man legger den ien merk Krogi
en Stue, lyser den tæt ved sig saa meget, at man kan see Sandskornene paa Gul-
vet ligesaa tydeligt, ja mere end hvor Solen skinner om Dagen. Dens Skiiid
eller Hud er sort og lader at være meget fast og tæt: uden paa den har man-altid
seet smaae gule Stod, ligesom af opmnrnet Tree, henge imellem Ha·arene, og da
den holder sig just paa saadanne Steder t gamleStubber og Tver, kan det vel og
være saadant. Det merkeligste man synes der ved at have seed, er at Skinnet er
i Bevegelse« og drages saa sagte frem og tilbage, saa det lod som en humor·ch«ry—·
stalljnus i Øiet, eller en klar ollieagtig Veedske som man kunde see igiennein Hu-
den; og ved det den er i Bevegelse, kan saadan Vædske være Aarsag til Skini
Mørket, ligesom man har Bevis derpaa i en Kattes og flere saadanne Creatuz
rers Øine, som man afErfarenhed veed at skinne som, et Lys iMorket, Maa skee
de kan være andre mindre Insekter som Physici beretter at være·paa de Sterre. ;
Det er bekiendt at naar Katte og andre Rovdyr sidde iMorket, kan
man see deres Øine som en gloende Ild- at brænde i Hovedet , hvilket man ikke saa
lige seer alletider, men allermest naar de enten ere bange , vrede, ellerbegierlige
efter Bytte , saasom naar en Kat lurer paa en Mus. Da engang en Konei
Eegersttnd af en Hendelse faldt ned i en Ulvegtubeen Aften, ogxsiksidentil sig
om Natten en Ulv, en Rev og en Hund, var intet forskrekkeligere for hende end
de gloende Øine; thi de sadde alle sire hveri sm Krog, Dyrene lige saa bange som
Konen, men deres Øine skinnede denganske Nat, saa at Konenssyntes der blev
lyst iHnlen as de gloende Øine der sadde som to smaae Lys i hver Krog: hendes
Frygt har vel og giort meget dertil. Det er bekiendt afAnatomien, at der i disse
Creatures Øine er ingen Forskjel i Bygningen fremfor andre; men at det som
kan foregives som Aarsag hertil , er sat humor chrylkalljnus iØiet kan bjeveges
mere. Det synes vel ogsaa , at det sorte iØiet, hvorimod alle Billeder maae
standse, ligesom paa den bag paa etSpeil smurteMaterie, og derforereflecteres og gaaer
tilbage, fordi de ei kan komme længer frem, maae ikke være saa jevn,. men have
nogle Udstaaende smaae Pattikler hvorved Vadsken r-orer: spørger man nu hvortil
dette skulde nytte, merker man at dette just var beqvemt til at oplyse Synet i»Mor«-
kei, thi hvorldetSorte iØiet ligger ligesom i vore Øine glattet og jevnt; der hin-
drer ikke allene Mørket at man ei kan see , efterdi Billederne kan ei opfanges saa
vel; men Øiet kan heller intet Lys give , efterdi der er intet som Vadskemdetvem
des i Øiet, saaledes kan rare og dreie , at det med sine Takker kan forfremme
seller give en Glands fra sig.- Naturens Indretning et her besynderlig.—· Disse
Creature soge Fode i Mørket. Deres Øine ere af Skaberen saadanne, at de kan
trekke Lysi sig , og! have ikke allene Øine, men i Mørket Lys iØinene, ligesom at
lygte sig frem med; thi just dette Lys viser sig mest naar saadant et Dyr enten er ·i
Frygt, er vred, eller begiererBytte. Saaledes skal man see en Katellerilgle, som
om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
