Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap.Xl-« Om Morildx’f 509
nu med Hænderne-handler disse og andet as Fisk som giver Morild, legger den.sig.
endog paa Fingrene; saa at man rigtig kan see det. . —
. Desuden merkes ogsaa.dette, at man ei seer den paa. ganske tor Fisk, stige-!
maade at der er et Slags Forskiel·,. saa at et Stykke skal give mere Skin fra sig (
ejnd et andet; ja naar man vil med Fingrene asviske den Sted som glindser mest,
kan ofte det mestskinnende komme til at henge tilbage paa Fingrene ;· undertiden kan
der komme en friskere Glimt naar man rorer derved, undertiden kan det blive mor-
kere. Af alt dette sees oiensynligen at det er et seit Slim af den dsode Fisk. »
, .· Den Fisk-· som er saltet mister strars sin Morild, thi Saltet forekommer
at ikke de Damspe udstige, men blande sig-med det oploste Salt, og allermest gior
dets-at all lGleren «hindres,— og at det seie Vand, som skulle blivetil et Slim, trek-·
kes iSaltet, og deraf faaer- en saassterk Blanding , at det kan ikke komme i Gang
og Bevegelse. Deri Fisk som, henges op at terres er det anderledes beskaffet med,
der driver Veiret ud de fugtige’Vcedsker som ellers fermenterejde, saa at der velikke
kommer nogen fuldkommen Gang i dem der skulle —salde·henf til Forraadnelse. Dog
er der en Slags Gieren der ikke ophører sorend Fisken er tortnokk —Den Morild
·as Fisk synes at glindse meget naar-det"er vel mørkt Lyset er zdog saa svagt at det
sees kun lidt iMaaneskin,»uden« paa de Stederhvorderskygger noget; men hvor ,
Maanen skinner- og Morilden er, vises»Fisken hvid og klar , men uden Glimt.
Samme Beskaffenhed haverdet ogsmed Fisk- hvori Morild sees ,-Inaar den er inde
ietHus hvor der er Lys; staaer den langt bortefra Lyset kanmanmerke at den
allerede holder sig blank og klar, og staaerderzen Kant opzat den kanzh«aveenSkyg-
ge, seer man strax der Motildelt eller Glimten at fremkomme; — ligeledes kan man
ogsaa see den allerede iTusmsrketkforendDagen er gaan under. Ellers»kaii male
mdog om Dagkzx skjuecen«. vjßesDeel»kas— M-orild: thi- naar man snoiez betragter det
Stykke Fisk som haver Morild i M-ork.e.t- ·s ligger der en hvidagtig Materie derpaa,
spmwstwsigner en Slags-.Mulenhed»z Det jvar værdta«t vide,,.oln al Slags
Fisk giver· Skin as sig i Mørket, baade den af·sodt" Vand ,.·. og den af Havet,
baade den.Fe·de»og.d-cn Mg.V»c9 ?.» .. ,- · « J.–
Det lader ellers lige som mange Ting, ja nestende fleste af See, kan give
Skin fra csigz» thi;sortedenjdissemerkes det: ogsaa hos Coralle Texten-, hvoraf
man undertiden sanger et og andet i Morge, og hos dem sees ogsaa at de skinne i
! Mørket og give- -·M·oriid saalange .de·.eee vaade og Havets Dampe endnu ere at
sinde hos dem. Man kan her med Forundring see , at det er soxit Havets Natur,
allevegne baade asiVerter og Dyr-at-give Morild og Skim · · ·
Det er bekiendt at ved Kunsten dannes og adskillige saadanne iselvlysende og kunstige
Materier der kaldes Phosphore, hvilke henfores til adskilligeClassenI ligesom de astvsphvt«—
Hr, Proscssor Kratzqniiejn iblanr detzkisbenhavnske Videnskabens Academies
Afhandlinger vidne-siig 1opregnes og beskrives. For spdetteartige og tillige« for
Videnskaber nyttige Opsund i Naturen haver man at takke Brandt, en tydsk Al-
chymist i Hamborg, der as en Hendelse kom derpaa. Han havde læst i en Bog,
· — -s Sss 3 hvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
