Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 12 Om Morild. Cap. xL
maadelig tyk Luft: dog maae heller ikke Luftenvoere for reen og klar, thi da mer-
kes den heller ikke. Ude ved Havet hvor den er og man kaltsee mest deraf, haves
gjerne derved det-Merke,— at der- er Forandring,—i Veiret, saa at naar den sees i
temmelig klart Veir, holder manzsor,. at Luften begynder at blive tykkere, og alt-
saa ansees den da som et Forbud for ondtog ustadigt«Veirf, og naar Luften der–
imod har været tyk, anseer-» man den·isom.d«e’n derbebuder godt Veir, efterdi da
begynder Luften-igjen at tyndes og renses. " "
Der er anmerkey at Lyset hindrer Morilden, dog-er det ikkun Lys afSo-
len og Dagen; thi om det er det allerklareste Maaneskin ,- kan den dog sees, om
ikke sa a« sterkz «szomz«rfxaat3xdet er:m—d;r!kecre·.·. ! .s Raadentx Treeez Morild as Fisk , · vil ikke
vel give Skin naar Maanen skinner derpaa. Deras skulle«xsluttes, at Skinnet af
Morild i Soeti var lyse-re, efterdi den skinner klart,»og.sglimrer si. det smukkeste
Maaneskin; men det kommer vel meget as cZLZandetsSkygga hvor Maanens Skin
ei trænger saavel igjennem som igiennem Luftens der ··e·r lettere og tyndere end Ha-
vet; altsaa skygger Havet mere, hvorvver’sssyset deri hindrer-ikke aset andet Lys;
men desuden kommer det og as. Vandet selv ,-·kder» erbeqttemmererits giore det som
skinner deri glimrende end Luften er,, ·da,-Vanddraaber selvskitineivoreOine
naar de kan reflectere Lyset , som enten ved Regnbuett eller anden Leilighed.
I Beskrivelseti over Morild er sagt· at den sees i Havet-, hvilket er og een
as- de egentlige«De—l·e:svm·i)ore det-til-;«s’ thi dens-sees allenek i salthindJog ikkei
sersktefmen derimod sees den baade itide·i·Fiorder- «ogs’—nde»pa·asHavet, saa at derved
kiendes ikke sallesteds nogen -synder·lig?Forskiel.s " Dog er: den temmelig ats agte for-
medelst det friske Vand i Fidrdertie, som hindrer atden ikke sees saa klart paa
mange Steder som ude iHavet; der er dog alltid en saa stor Deel Soeva-nd der-
imellem, atder erneppe nogen Fiord hvor de jo kiende den. Undertiden treffer det
ind-» at den spaa «een Tid bliver smerket baade i Fiorderne og ude ved Havet allevegne:
undertiden slaaer« ikke dette saa rigtigt indallevegnez thi eftersom detser et Syn
lOUIxfekess»ixS—oen« allene ved en viß Forandring iVeiret·, saaskalt det tresse—,"at—·det
sees pa·as·det eenec og ei paa det andet Sted," efterdi den Forandritig som merkes her
merkes ei der, da der er altid stor Forskielmellem Forandringene i Havet og inde i
lLzsiordeny og det endallermest hvor en Fiord gaaer dybt og langt ind,’
- .. Ved—sMorild—ter det og«at merke, at den sees allevegneisaltSoe, dog
soregives der, at dett oftere og sterkere skal lade sig see ved de nordiske Lande-· hvil-
ket meget, dog ikke alt,· kommer vel as dyb og til deels af meirk Bund , saa at
naar man- seer. paa Sand Bund, katt man vel see Morilden i Vandet, men ei
saa mangfoldig og glimrende som naar Bunden er mork Dette gior vel noget
ogsaa, at man kan merke skiendelig Forskjel imellem mørk Bund-og den Lyse, diog
ikkel alt: « ligesom ogsaa Dybets gior en’ stor Deel. · Det—er«sdersorsher artigt med
Motildensz at der skal vcere bag om den Glimt man seer, noget som skalkunde
standse Synet, at det-ei skal lobe igjennem-og gaaesor vidt, hvorved det maatte
ligesom trekke igjennem , og ei hefte ved det der glimrer iVandett Foruden dette
give og Vevegelsen iVandet meget. — .- — - · ( « — — - D
.; · . l cc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
