Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516 Om Mortldt , c-p.x1.
,,len saadanne Lysdele, som den giver af sig iMorketz men det maatte mueligen
» komme nogle underligere for, at mangeTing i Naturen giver et saadantSkin af
,,sig,« hvad enten detcenyeligen er samled af Solen og Dagen , eller det længe ved-
,,bliver iTingene. Btbltorne ve rajfonixse opregner af en Jtaliener, som dertil
,, havde indrettet et lidet mørkt "cerelfe for at gioreForseg paa allehaande Ting,
,, om de i Mørket skinnede , en temmelig Hob saadanne Ting der glimrede i Morkeh
» helst om jeg erindrer ret, hvide og glatagtige· Saadant Lys kan Havvandet have
-,forborgent i sig enten til- Bestandighed eller for en Tid samlet. Merkeligt er det,
-,at Bevegelse maae komme Havvandet til at skinne. Det synes altsaa at de smaae
»Saltcubi maae ved deres KantersOmvelting frembringe det Skin; en Brillant
,,glimrer mere inrket naar den beveges. Endeligen maae jeg og anføre, at det
-,var Eftersogning værde, om Havet i de hedere Egne, saasom ved Deri Majo hvor
« det er saa salt, og hvor Saltet har en besynderlig Egenskab, efter Boyles Anmerkk
,,ning,viset en større og sterkereMorild, og om den varerlcengere?-, ( —
For deFleste er den retteMorild ganske ubekiendt· Hr. Professor Kram-u-
Pcejn tilstaaer det selv i hans ofte citerede Skrift ; thi det Skiit Han har seet efter
det seilende Skib, er ikke den rette Morild: Han er uviß enten det kommer af
lysende Jnsecter, eller af Saltdelenes Gnien, eller døde Fiske naar de støde an paa
Skibet: Hait holder ogsaa for, at Lyset merkes ikke overalt, Jo! der er ikke ens-
Plett i den hele Soe hvor jo Motild kcm sees, saa at paa den Sted hvor man
otn Dagen ikke har seet et Grand paa Bunden, efterdi den var mørk og dyb,skulle «
man nu om Natten kunde see etienkelt Toug , der, naar man rører derved , er som
et brendende Fakkel. Paa den Sted hvor det om Dagen var umueligt at see,
efterdi det Er maaskee over en 10 Favne dybt, skal man om Natten see et Garn
staae udspændt, ja naar man gaaer noget høit oppe paa Landet og seer ned i Som,
skal man et par hundrede Skridt fra Ssven see hvad deri staaer, og hvorledes en
Vaad beveger sig. Og dette er det merkeligste Syn af Mocjldz thi en Vgad
der drages paa den Tid i Vandet, seer ud som den var giort af en ganske skinnende
Materie hver Gang Vaaddett r-øres: hver Fisk der løber seer ud som en flygtende
Jld eller Brandz er der kun nogle faa Fiske i Vaadden, synes det , ved det de
lvbe om, som om den hele Vaad var fuld, og er der flere, seer det ud som om man
trekkede legende Vrande og et lysende Selskab til Land. Hvor Bevegelse skeer er
alting lyst, og uden Bevegelse alting mørkt. Af dette synes man at kunde slutte,
at det maae vcere nogle særdeles Partikler i Vandet, sont da opstige og blande-sig
idet ganske Hav og Vattd.
Førend jeg slutter maae jeg legge dette til ,j at da dette Capitel var samled,
tsilsendte jeg Hr. Biskop Egede det til«Estersyn, efterdi jeg vidste at ha·n kiendte
dette Phoenomenon og mange hundrede gange selv havde seet det , ligeledes var en
god Physicus, og i sæt havde lagt sig efter Chemien Han var og saa god at til-
sende mig sine Tanker derom , hvilke her Ordlydende bør indføres:
; ,,·Jeg·er aldeles af den Mening som Hr Justitsraad, at de smaae Orme,
» som vedet Experiment, af en Venetianer er besunden at lyse i Merkey ingenlunde
- ere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
