Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cep.Xl. Om Mdrlld. . 519
· ,, Af denForskielder er paaMorilden iSaen, idet at iblant denMcengde
»Morild sees nogle stsorre og mere skinnende end de øvrige, kan man ikke giore sig
,, den Slutning, at de storre Partikler skal vcere as andre end de Mindre som over
,– alt er iSoen, og efter nogles Mening skal være lysende Orme. Men man maatte
-, spørge: hvorfore de smaae Morildeda ikke kan ligesaa vel vcereOrme som de store?
» ere de dog alle af een Art og Beskaffenhed og har een Oprindelse, nemlig af de fatt-
» og sliniagtigeDele som ere udiSoeir Alt stigt er urimelig-t-.
» »Paa det Sp-orsmaal: om Morilden erildageig og.antcendelig? da me-
,-nerjeg Nei, og Erfarenhed viser det. Jntet Meteoron som allene har en vistosisk
»Macerie til Fundament, er besunden at vcere ildagtig, hverken Logtemcend eller
,-Stierneskud og deslige, ei heller Morild, hvilke har slet intet brendende udi sig.
»Vii manmene,· der maae dog vcere en sulphurisk Materie dervediefterdi det satte
»Vand har dog noget svovelagtig hos sig, saa ere dog disse svovelagtige Partikler
,., ikke saa hidsige at de skulle vcere ildagtige; thi de ere mere af en vandagtig Natur.
»Derimod ere deVapores som bestaaer af en mere sulphurisk og nitrosisk Materie,
,,virkelig ildagtige, og foraarsager Lynild, ’Torden og deslige. Dette kan ved Er-
-,perimenter af Ehymien bevises, og isærdeleshed med de mange Slags Phospho-
,,ris, hvoraf nogle ere antændelige og brendende , men nogle ikkun lysende , saa at
-,derfore er stor Forskiel paa ildagtige og blotte lysende iMorkea ·
–Det erog rigtig, at Js,« Snee, jaVaiidet selv, kaster etSkin tilbagei
–Luften. Herpaa har man Exempel nok i Granland, hvor Jsbierg—etie kaster er
,-sterk Skinfra sig i Luften: ligeledes den i Soeii mangfoldige omdrivende Js,
,, hvor afSkibsfolkene sikkert stutter, at der er megen Js iFarvandet. · Samme
-,Egetiskabhar og Sneen. Ligesaa beretter Fiskerne, at naar en storMcengde Sild
-, soger under Landet , da kaster deres Risp eller« blankeSkall et Skin fra. sig i Luf-
,,ten. AtdetteGienkast, ester Physicornin Mening, Jo er ensVirkning a«f·Soie», —
yder formedelst den imelleinkomniende sulitiie Luft , fører Lyset iOiet« maae man
,,troe, og ingen andensteds fra kan have fin Aarsag og Oprindelse
,., Endelig at Capitain Hejtman holder Notdlystt ogsaa for en Art afmat-
,,itd, eller Moriiden atvcere en Aarsag til Nordlyfet,» kan jeg-. ikke heller bifalde ham
» udi; thi Moriiden i Soen sees ikke udeii den bliver bsVegCtZ Og igTMMM det
,,m—orke kati den ubevegtikkeskinne, og saaledes ikke heller meddele Luften nogenLys-"
,,ning: dertil med sees Morilden altid i Som; » MM Nokdkysec paa Himmelen Sk
»kkkeakij aksec» Man kunde med ligesaa god sote slutte, at Sneebierge ongblin-(
»ker Var.Aarsag tll Nordnzscy efterdi de kaster sit Skin tilbage iLiisten At den
,». saa kaldedeOpgiesiniiigoss-O og de der as flydende saltagtige og. svovelagtige
,·,Dampe skal vcere Aarsag til Nordlyset, er en Slutning som ikke just staaer fast–
,·, og. kaii ikke med noget reet bevises. At der skeer Uddamptiinger saa-vel af Hav-M
»spm afJowem negkea ikke, og at samme foraarsager adskillige Meteora tilstaaes
»ogsaa ; og i saavidt maae det staae ved sn Værd·, om Nordlyset depiii kan have
,·", nogen Aarsag og Oprindelse Meii hvad kommer det Morilden ved? Og kan-
- vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
