Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
522 Vin Øer og fast Laud. · Cap.x11.
byrd bestyrkes af seneco, der siger at de Øer idet regceiske Hav, Thera og
Theresta, ere opkomne lige for vore Øine.
Om Wernei thorvel nu Norge har et stort Antall Øer, synes nesten alle at have een
Morge.
Aarsag, nemlig den almindelige store Flod; Den norske Grund er nesten overalt
klippig saavel paa Øer som paa det faste Land; og kan derfra end nogle Steder og
nogle faa Øer undtages, saa er dog Grunden endog paa de Steder fast Onk, der
nesten er saa haard som det faste Bierg at gaae i. Der er kun faa Steder hvor
Bunden er los Sand, dog ere de at sinde. Lagene og Strata i Fiorden ere enten
det faste Bierg, eller og i Dale og paa jevne Steder adskillig Onk, der mest er
fast og haard. Uden for Landet er ligeledes paa de fleste Steder haard og stenig
Grund, dog sindes der ogsaa sand Grund, men den er og gierne fast, faa manveed
ikke deraf , sont paa mange andre Steder , atBanker kan vore og flytte fig, og at
Øer kan saaledes formeres. Desuden er der seer dybt Vand imellem Øerne ind-
byrdes, og Øerne og det faste Land, saa at det er ikke rart, at imellem Steder
der kan ligge et Bossefkud eller lit mere fra hverandre , kan der være Vand et til
to hundrede Alen dybt. Vist nok er det, at de mange frasplittede og dog natlig-
gende Øer kan vel visser komme af en Flod, ja endog vise Tegn dertil, men den
maae have været sar stor , og formodentlig ingen andeit end den almindelige store
Flod. sJ det ringeste vilde det kun vcere faa og ubetydelige Steder, som derfra
kunde undtages.
Ellers er, som sagt er, Øern»es Tall i Norge meget stort, og det var. at
onske, at man havde en fuldstændig Fortegnelse af alle saavel Øer som Holme
uden om Norge, saavel bebegde som ubeboede, saavel nyttige som hidindtil
unvtrede, saavel ude ved Haver som inde iFiordene. De vilde udgiore et
Folskielimebmeget stort Tall. Men der er stor Forskiel imellem deres See-reise og deres Be-
lem dem.
Skin-gaaer
skaffenhed. Nogle ere ikkun et stenigt Land, hvor derneppe er Leilighed« at bygge
et Hus, omendskiont de ere temmelig vidtløftige Disse kaldes gemenligen Holme.
Andre derimod ere frugtbare og gode, og kan skaffe Judbyggere et godt Ophold og
Næring: Nogle ere formedelst deres stenige Grund, torre og forbrendte, og ihvor-
vel det lader som de kunde bære noget, er det dog nesten intet eller ringe: Andre
derimod staae besatte med Skov og. ere baade frugtbare og anseelige.
Man kan derfor inddele Øerne i visse Clagktc Til den Første kan regnes
edet som i Norge kaldes Skiergaarden uden om andet. Her er at agte, at imod
Landet har det samme Beskaffenhed« med Norge som med andre Lande der strekke
sig. til Seen, at uden for Landet ligge en Hob Stier eller Banken Er det et
Land som bestaaer af Leergrund og Sand uden Klipper og Steen,cpleier der være
Banker uden for Landet, og ikke Skier eller blinde Klippee. Saaledes have
Seetncends, som stats feile tit Engeland mange Banker at. bugte sig imellem , og li-’
gesom en Ubekiendt behøver Lods i Norge for Rif og de mange blinde Klippers og
Skters Skyld , saa behover de andre Lods for Bankernes Skyld. Dette samme
seer vi i Katregar, hvor der uden for et sandtgc og leerigr Land ere Pantser-,
men uden for det Stenige findes Rif og Stier-. Ved Bankerne iscer er endog
aarlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
