Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap.x11.. Om Øer og fast Land. 525
Nytten deraf bliver tilfælles med de andre aabenbare Skier og Holitie, at de ere
et Værn for Landet. J den Mening er det, de afJndbyggerne kaldes Skikk-
gaakd- det Vil jUst s«ge saa meget som et Gierde sor Landet; thi ec Gjekde
faaet- efter det Æske Sprog- et Tilleeg af Gaard, naar det skal betyde et Gierde,
som f.Er. en Gierdes Gaard, eller paa andre Steder en Skie-Gaard. Det ek
let at begribe, at as saadan en Skiergaard har det faste Land en stor Nytte ; thi
derpaa brydes alle Storme og store Bolger, hvorved de stemme Danska af
Havet standse Noget lidet. De blinde Skeer gtore vel mindst, dog brydes Bol-
gerne derpaa, og siden komme mindre ind ; men Holmene og de andre Skier skiule
virkelig for Landet og gisor mere; thi imellem saadanne Holtne og Skier og dec
faste Land slettes Havet af, saa at det er nesten som en Ftord,- og har ikkun smaae
Bsch hVOVfM ogsaa Fiskete der kan t sterktVeir sette deresGarn ud, og bruge
andet bequemt Fiskerie, hvor Leilighed er dertil , og Fangsten gaaer sor sig.
Til Skiergaarden uden for Landet horer ogsaa Solene, der ligge i Rekke
og Klynge med Skierene, og alle udgior det Navtt Skiergaard. Holmene ere
storre og i visse Tilfælde betydeligere end Skierene. De skiule bedre for Landet,
og ofte kan give Leilighed til Havn , allerhelst hvor de ligge nær ved det faste Land
eller en stor Øe. Det er en stor Mangel for et Land, naar ingen Skier og især·
Holme ligge uden for Landet; thi da staaer hele Havet ind paa Landet, med sin
Urolighed og onde Damper, hvorved Landet gemenlig assvies, saa at hvor der mo-
der biergig Grund staaer allene de tvrre Knoller tilbage. Dersom Jeddercn og
Listee havde havt nogle Holme uden for sig , og i saer Jedderen, havde det blevet
et kostbartvLand; thi da havde hverken deres Skove været saa aldeles ode, heller
ikke havde de havt den store Uleilighed som de nu have i at mangle Havn, og Lan-
det som dyrkes vel, havde vist nok lonnet bedre. Holmene ere iAlmindelighed ikke
saa store at de kan beboes; thi saa snart det er et bebyggeligt Land maae det have’
Navn as en Øe. Der sindes Solene baade inde i Fiordene, saa og ude ved
avsiden, ihvorvel der er lidt Forskjel derimellem. De Holme som findes ude i
snoet ere gemenlig blotte, og af samme Art som Skierene, at det er en Klippe som-
staaer op as Vandet , hvis Top formedelst Soen er t—or, og ofte uden Jordhinde;
dog ere der de som ere bedre, hvorpaa man om Sommeren for en kort Tid kan
sore bort nogle Faar eller Geder, som der kan tage nogle Dages Fode, ofte ere
de af den Beskaffenhed ude ved Havsiden at der maae passes noie paa naar de skal
henfores, thi ved ondt Veir kunde Soen skylle over Øen eller Holmen. Det
kommer i saadant Tilfælde an paa , om Holnten liggeri det dybe Hav , eller den
har Skier om sig , eller Rif og Grunder gaaer ud der fra; thi om saa er, kan
Sven ikke komme saa langt op paa Landet, men hvor der ingen Barn er for,
men Ser kommer i sin stride Kraft og Storelse og slaaer til Bierget, kan den
vel skylle derop paa en 24. Alen, og staae over enHolme hvis Top kan vcere 24.
AleniHoide. Dersom Biergene paa Holmene ere bevorne med noget Grceßi
Hulerne, og med Krattskov, kunde de tjene til Geders Avling, særdeles maatte
hvide Geder settes derpaa, saasom deres Haar har en skisvn Glands, ogku11de
UUll 3 nyttes
Holme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
