Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
548 OmNorges Partier Cap. x1v«
ud af Havnen end og naar denbeste Vind blæfer. Disse Havne ikyes naar ikke
hoieste Nod eller vigtige Omstændigheder tvinger dem at soge derind. De som
have Udlob lige ud ad Havet kaii være nogenledes tienlige, hvorvel Vinden maae
være temmelig foielig naar de skal stippe ud af Havnenz men de som have det mer
til den ene Side ere unyttige at soge for den som skal just fortsette sin Reise den
s Vei der gaaer imod Løbet: derimod kan de være ganske gode for dem som skal reise
den anden Vei. I saadanne Havne, som ikke ere beqvemme at komme ud·fra,
ligge de ikke med synderlig Rolighed som vil haste med deres Reise, og derfor,
omendikiont Vinden er ikke foielig, tage ud naar kun Veiret er mageligc; thi en
godSoemand vil heller drive af i Modvind, end ligge forlegeti i en Havn naar
Vinden er til Villie.
usikkre Hav- «« De usikkere Harme ere af en anden Beskaffenhed, thi de kan ofte være
» mageltge at komme ud sra og ind; men de have deri Vanskelighed, at de ligge for
blotte, saa at hele Havveiret staaer derind. Saaledes kiender man aabne Rbet
der, hvor Storm og Uveir gaae ligesaei heftig ind, som det falder idet blotte-Hav.
Disse kan være gode at soge i godt og maget Veir, men naarStorm staaer paa,
kan et Skib brydes i Gru11d, og de store Bolger kan knuse det, som er bekiendt un-
der Bornholttt og flere Steder. Saadatitie Havne pleie ikkun være Sommer savne,
hvor en Matid lader Anker falde naar Vind og Strøm kommer imod, paa det han
ikke skal drive tilbage, men beholde det af sm Reise som han har. J deslige Haone
kommer Usikkerheden deraf, at den feiler Holme, Skier og Øer uden for, som kan
standse den brydende Soe og tage Magten fra Bølgerne.
Merii har og Exempel paa indelukte savne, hvor man fra et Skib som
ligger i Havnen intet aabet Hetv kan see, men er dog i en meget usikkerHavti, hvil-
ket kommer deraf, at der kan være ikkun et lidet Rum inden for Holmene ogOemc
hvor Skibe kan ligge , og fra denne Bugt er intet Udlob meer end det eneste som
gaaer ind fra Havet. Naar nu Storm og Uveir uden for bryder ind med Magt,
fyldes Rummet og Havtieri af den indkommende Soez ligesaa sterkt som denne
ved haardt Veir arbeider oven paa Vandet, derskaager ligesom ien Gryde af
den sterke Drift det har af det eftertrekkende Vand, saa sterkt trekker Vandet uc-’
den imod det forige, efterdi det skal imod. det sterke Veir løbe ud igjen formedelst
Dragsuem eller den tilbagelobende Str-ont. Herved ligger et Skib ligesom imel-
lem tvende Storme, thi det stormende Veir og det indlobende Vaird setter forst
an derpaa, dog derfor kunde det bevares hvis Vandet havde Udl-ob; men det som
kommer tilbage stider lige saa haardt derpaa, hvor-over det slides og trekkes saa
længe frem og tilbage indtil Ankere og Touger forrykkes og springer.
— Man veed dersore de Harme ,i Norge hvor man har havt de bedroveiige
Hendelser, at Skibe, som have ligget for-varede i Heivnen og været vel forsynede
med alt hvad der skulle holde dem, har dog sat til, saa at ikke engang Mandikabet
er blevet bierget. J Stavanger Amt har mati nogle saadanne, især Siirevaag
og Vatne Moe., som dog ofte søges. Naar nu et Toug, Anker eller Landtoug
brister , saa omendskiont der kan være mange flere, springe de gierne alle strlar efter
)veran-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
