Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
558 Om Norges Haviier. Cap.Xiv.—
lettes meget ved Ebbe og Flod paa de nordligsteSteder, hvorved haves naturlige
Dokkea Jagten bevares og kan best iilsees paa denne Maade.
Madshaw Til Baadshaviie har man inde i Fiordeiie god Leilighed. Er der end et
’»». eller og andet Sted som ligger noget blot, kan man dog paa de fleste hsave dem beqvem-
schk indcniez thi det er sielden der er ikke en liden Viig, som gaaer imellem et par Næs,
si Fjerde-tie hvor man kan lande. Er Grunden stenig og ikke synderlig jevn og reen, pleier
de roddes, som til en maadelig Baadel)avii kan skee uden synderlig Omkostning og
Arbeide: paa de fleste Steder er den dog gierne rodded af Naturen , da man sin-
der inde i Vigeriie Sandgrund Her er det Jiidbyggerne have deres Baade
See-er, hvilke ikke kaldes Oavne som til Skibe og Jagte, efterdi Baadene ligge
ikke ude for Anker, men strax opdrages og staaer paa Landet; de kaldes derfore
Sider eller Stedet-« hvor Baader staaer. Er det en stor Baad som ei strax kan
optrekkes, kan den blive lidt liggende naar Veiret er godt og Stedet trygt, hvis
ikke, trekkes den og op paa Land. Hvor der falder sterk Flod og Ebbe giver det
en temmelig Forandring ved deres Baade Stoerz thi naar Floden er, kan en
Baad flyde lige op til Soehuset hvor ind den skal settes, men naar det er Ebbe og
Landet gaaer overlangtud, kan det være et temineligi langt Stykke , og da er der
altid ubeleiligere at legge til Lands med en Baad. Ved Baadehavne er ellers
ikke noget særdeles uden dette, at hver Maiid som boer Ser saa nerr at han kan
rekke dertil , haver genienligst sit eget Sechns og Baadshavn, hvilket tidt kan
vcere en halv Mit og mere fra hans Hus.
Maii har havt for, at giore Havii paa de Steder hvor ingen er, og man
dog trængte dertil. Dette har især sigtet til Iedderen, som er det Land hvor der
nok er længst fra Havii til Havii i det ganske Morge. Onikostningene vilde vel
have været noget store , dog ikke saa overmaadige. Men Anslaget gik formedelst »
nogle vigtige Sporrmiaale tilbage, nemlig: (1) om der var nogen Steds et saa
beleiligt Sted, at man kunde faae en god Havn der kunde være sikker baade for store
og smaae Skibe og Fart-eier? (2) om man derved kunde forekomme Skibbriid, som
eiiers pleier skee der paa Landet? og (3) om en Havn kunde lonne saa meget som
Renten af en 10000. Rigsdaler kunde være? Det forste har vel sin Vanskelighed
Nogle holde for at det er umneligt; men uden Tvil vilde det»blive et vanskeligt
·Verk, og neppe vilde Haviieii liden stor Omkostning blive·ny»ttig Er store Skibe,
hvorved det ovrige falder hen as sig selv. Saa meget er vist, at Jedderen vilde
have en særdeles Nytte deraf ved deres Fiskerier, efterdi Landet feiler saadanne
Havne sont en Biiad kan soge til end og i godt Veirkend sige naar det storiiier.
Miiii hiir ellers udviist et Sted hvor det ikke var iimueligt at saae en Canal gra-
ved; der har og været de som have villet paatage sig det. Dersom derved kunde
vindes noget anseeligt ved Fiskerierne, var det en Prøve og Omkostning vterdtz
men hidindtil har man ikke erfaret at Grundene uden for Jedreren vare hertil seer
nyttige: tvertimod Fiske-tie falde de flesteTiderbaade ringe og faa, saa at det synes
ikke at vare til stor Fordeel, thi Soens Buiid er især ·iiden om dette Land ureen og
fuld af Stene, saa den haver en vanskelig og uievii Grund.
c-p. XV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
