Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
560 Om Norgee Florde. Cap. xV.
dette, og bøies ideres Kroge ligesom det faste Land eller den haardere Grund findes,
og de fra den rette Biergreid udskydende Grene gaae i deres Pligter.
Endskiont nu baade Havsiden og Fiordene kan forstaaes under det Navti
Soeside, er dog Forskiellen merkelig: ved Havsideit er det meste klippigt, steilt,
nogent og ufrugtbart. Af saadan Beskaffenhed kan adskillige Stykker ogsaa sin-
des inde i Fiordene, men med den Forskiel, at de ere faa, ligesom de Frugtbare og
Smnkke ere faa ved Havsiden Anseelseu af Fiordene er nesten overalt taalelig,
idet ringeste maae det være enten et seer hoit og steilt Forbier.g, eller et blot Sted,"
baade imod Havoitid og Landgust, der skal være nogent og uden Træer og Grott-
svcer, thi ellers ere endog de temmelig steile Bakkee og Bjerge besatte med Træer,
og om der end ere store Stene imellem, er der og Græs og Krat strar derved , saa
at Anseelseii iserr noget langt fra er aldrig saa feel, som ude ved Havsiden.
Jtide i Fiordene sindes Biergene paa de fleste Steder meget hoie, saa at
den der vilde maale fra Biergroden til den hsoieste Top, skulde finde der de hoieste
Spidse; hvilket har givet Anledning til , at nogle sette de hoieste Bieisge i saadanne
Fiorde, da dog Biei«ge af langt lavere Spidse, der ligge hoiere oppe i Landet,
rekke hoiere op iLufteii, esterdi deres Biergrod ligger undertiden i lige Linie , eller
ligesaa hoit i Veiret som Toppeti af et hoit Bierg nedenfor ved Soen, saa at de
maadeligexzieisge iOplandet ere ulige hoiere, fra Havet af at regne, end de hoieste
ved Havfidenz thi kunde man ved Viiterpeiß, eller da det er umueligt, ved Paro-
metrnm maale Høiden fra Havfiden indtil Biergroden af Dovresield, skulde man
bestride en betydelig Høide, da man dog oven paa Dovresteld kan paa den anden
Side af Daleii see langt hoiere Fielde opstige af Bjerget. Det merkeligste herved
er, at mange Bieisge ved Soefideii eller tæt ved Fiordene have Snee det hele Aar-
da de dog efter rigtig Maalning ikke ligge høiere i Veiret end en Dal eller maade-
lig Aas i Oplandet; men Aarsagen hertil er vel Vidden, da et saadant Bierg lig-
ger blot, saa at Varmen ikke kati samles og holdes der , saa og at det ligger i Lye
for Havveirer.
Fiordesteo Districter ere af de vigtigste Dele af Norges Land. Disse
ere ialmindelighed Middclstedet imellem Oplandet og Havsiden , have derfor no-
get fælles med hver af de andre. Paa det allewderste Sted hvor Indlobeter,
ligiie de meget Havsideti, efterdi Landet der ligger blot for Haver. Der findes
gjerne steile og bratte Stedet-; ligge end Øer uden for, pleie de være smaae; er der
end et Skull, bedekkessgierne ikkun en Kaiir eller Side derved; ligge derimod store
Øer uden for, er Musndingen af den indlobende Fiord smallere, og giver bedre Lei-
lighed for Landet inden for. Det almindeligste er dog, at ude i Mundingen findes
allene smaae Øer og Fugleholme; disse Steder ligne paa det nærmeste Bugteiie
ved Havsideii. Et og andet langt udsiikkende Naks kan vel skjule lidt, dog gaae
disse sieldeu faa langt ud, og have saa hoit Land, atdettekanmegetregnes« Skorm
og Uveir staae her sterk paa , og baade ere utimelige for Landet , og giore Reiser
farlige for dem der have der deres Veie, og kun maadelige Opholdssteder for dem
der have der deres Bolig. Naar derimod Judlobeue ere smalle, og dsiydxrste
kun ing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>