Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
562 · Om Rovges Fiorde. Cep·sxvs«
Fiordeii og Havet Detteer det ordentlige og de rette store Fiotders Lgk» hvika
ligesom svare til de rette store Dale og ligge derfor gierne parallele med dem. «
» Men UUEPM CNYDCET ZFWWMOM jndlobes ligesom «iJFleng- udeti nogen
videre Orden , men nu gaaerligessind i Landet, nu vende sig hist og.k,ek» Disse
Fiorde ere gierne sinaae:,k og i hoorvel de maae-gaae som i eenClasse med de store
-L:)ovedfl"orde—r,’ efterd«isde«skomme· ind-fra Havet selv, og ikke-. deriveres af andre-
Fiorde, saa erede dog ikke ialt af samme Beskaffenhed, men m, Deekz ikkun som
smaae Aarer, der undertiden ere kun lidt storre end de. Aaret hvorom er talt ved
HavsidelIZ Men fornellllsieiiigv ere de- Aaret eller -Grofter.,,— som tolke ind imellcms
Biergtinderne, hvor Fieldene gaae ud til S-oen, ikke i nogen ordentlig Rad, men
med udspreddesFieldtopper. Skal derfor-disse Fiorde ligueejmed nogen Dal , bli-
ver det-med Dalene imellem de vilde Fieldtoppe, der ikke holdeksitsordentligeStreg,—.
men gaae i Fleng. Denne Sammenligning imellem Fiordene ogDalenc cicnec
til at giore Begrebet om. begge Dele mere levende , saaat-den eene Deel hielper til
at«sorklaredena1iden;- - · · . · · ( » - »
De store boeedk Fiorde begynde-..ooe ved Haoexpaaaolkiaige maadcy .
undertiden ligger- der saa meget Land- og mange Øer«··v«eoJ«nol-ooek, ak maiis kan ude
ved Havsiden enten intet see as Fiorden, eller og meget lidet,4undertiden kan»man·
see temmelig-langt dsxinds · Det fsrste Indleb gaaer gemenligst toers pcm Landet,
og derefter er .dset·»Fio,rde,n-bo·ie·r sig mere rollateral med Havstrekyingcn , og da ek
det ogsaa Fioxdeii.·faaer sigsuldje Længde ind forlii· og imelleni—Landene»» « »Fi·o·rde’nc
ere i almindelighed as uligeLoengde ; vil tnaii»set·«·tes· Middeltalietk kan-det være» en
S Milgcjtioglescsere dog nestendobdeltz saa lange, som Sognesiordem andre ere koxse
tere. CFiordenes Længde er den almindeligsteRegning denne, at der regnes frck
det yderste Indlob indtilsdeti inderste Bottn eller Ende, ligesom Fiorden gaaer i
sine Kroger, eller skyder— fra-sig andre Fi-ord"er, Uden at helisee.«ti1-hvad.dck ck Aaker
og«·and·re«k·Fioedeefem-11d’gaae——»sre hooedsFioedeo, efterdi oecvi«gtminociisghed gik
Migka spr- Sin«Fiökd7««—n97k’·xykiskdsrk»Hjij Uskek kpaa« DC MangeNyeAarerksomsderaf
Udskychx » " ’· sz» «·YI « « ««—Y»« . ·’ , « " – 1. ;«.—: Fest ·"s::»:.s’ «·s··.’j::i"3 »
; ; Det er sielden at Fioeden ·erz·paa, det·bredeste ved Indlolsetpiiden man pil
regne; Jiidlobet temmeligt :langt— yde-i; den zpkpg Sog; » khz·· M » Herr som; HsfxxstY Fgf
denne Beskaffenhed; at der paa-ee.ns af Sideriie;»sklkkeg-—UD«,ex xckxpnkgkjgkzkgngxgxchs
men-paa Den sgudenxSide gaaercqundsxegkeiizngenssomzscedpcmjkgkg Hos M dzzxzundgx«z
tidekteftetsHaevdeU rundt-er slig-·- ssegs«boieirkssigxmeresindsissLanxdetxc-; »»S· al-;tzus-Bxeedjc»
regnes fra det forsie Nees og lige-tvert- over , kan det undertiden være meget bredt ;
men detllsynes at «være«imod« Fiordenes Nat-ak- at regne s det for Fiord førend Dcc
kommet-kigs" midtimellem to Land- thji— ellers klindeman og–r»egne»-·»S.e»actzi2zeevet,fsoe
M " Fidrdii 7 TnODgxshvor ;dec(:ev-·x-2—;Mile· beed-De hvilket eet-dog deespblotke Hgvzz» Opng
Bugt’,2 som- ligger-frade yderste Næs,-. ogkxtvert over «·ti,l»-..D.en, andeezzHide—ezf ngpz
det; tog Jeri altsikkunen Jnd »«igzafsts·adetz-s»derksom den sikke ved Vee– ellep et. kigij
Sund" med ·Nees« mod Næs;-s ellerandethand ligeover-. sor,. saggg ckz»k«»jnggxkadÆ» .
·· « · « · « « Efter
«,
.l. ·.:
l-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
