Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vandets
Salihed.
566 . Oin Rovges Fisorde . Cap.xv.
Skorpe eller Grønsvær, hvor Land-Urter kan vore3· den synes at have sin Tilvert
as et Tilstød af Bunden i Havet, paa den Maade, at den Sand og Mudder, som
blev tildrevet ved en klebende Leer og desligeMaterie, er bleven saa fast hengende ,
at det trekkes ei tilbage: efter denne Maade kan vel adskillige Øer, som ikke ere
klippeagtige, have Begyndelse: men der sindes ogsaa Land ved Bierge Fedderne,
eller Scrimler af det faste Land , hvis Befkaffenl)ed synes at være saadan, at af
·den Jord som er bortskyllet, og med Magt udtaget i Dalene og imellem Biergene,·
er vel og ofte nyt Land samled; og paa denne Maade kan vel adskilligeOer vare
komne, ligesom nogle lave Stykker af det faste Land, der gaaer meget dybt; da
·»de særdeles Lag i Jorden, der ligge i fleng, kan give Anledning tsil saadan Tanke.
» ·Meni særdeleshed, sindes der lavt Land ved S-øesiden, hvor Grunden un-—
dertiden er faste Bjerge, som reise sig ikke stort i Veiret, men kan have her og der
en Tind, undertiden er Grunden Our eller anden Steen , der lader sig tilsyne at
være saa haard og tæt , at om end Vand skyllede derpaa, skar det ikke igiennem,
uden det maatte komme meden særdeles Magt. Disse lave Lande ere vel ikke ret
mange i Rorge især ved Soekanten, dog findes der en og anden Steds nogle, som
i Sammenligning med de andre omliggende kaldes lave, ihvorvel de ved et lavt
Land bleve kaldede høie, og fortjene det. Saadanne lave Steder ere gierne tro-·
genledes vel bebyggede, efterdi de pleie være frugtbare og ikke saa tørre, som de
der ligge hoit og bratte meget.
Ved Fiordecie i Notge ere ellers nogle flere Ting at agtei Henseende til
Vandet. Det første angaaer Saltheden. Det er bekiendt, at der baade eri
· Norge et stort Saltbrenderie, og tillige at paa mange Steder brende Jndbyggerne
selv saa meget Salt som de behøve til deres Husholdning Dette Salt brendes
af Sørvaiidet. Deter ialmindelighed agtet atHavvandet er ikke saa salt ved
Poleriie som ncer under Linien, dog er det formodentlig, at naar Graderingen her
blev brugt som ved Vallse hos Tønsberg, kunde Saltet blive omtrent ligesaa skarpt
i de nordligere Egiie som Paa det ommeldteSted Ellers er den Feil ved det nord-
lige Bondernes Salt, at som det bliver kaagt i lange og brede Jernpander, er det
.brunt, og h-·lder Jern. Det bruges til at rive for det ferste den nye siskede Sild
af, mueligen dog ei til dens Beste, saa og til Kreaturene, til deels og for Mumi-
sker. Erfarenhed lærer, at det Vand som opdamper er ved Naturens Indretning
sublimered, saa at Saltheden er skildt derfra. Formedelst den sterke Varme er
’Ordampningen sterkere i de varme Egne hvor Solen stikker sterkest. Derover
synes Vandet der nødvendig at maae blive saltere oven paa, efterdi der trekkes
smeer bort af det søde- og Saltet bliver tilbage. J de nordiske Lande er vel og
Opdampning, men ikke saa sterk; desuden jevnere Regit og mere rørt Vand-
Under Linien regner vel sterkt paa sine Tider, men ophører og lange. Veiret fal-
der og længe meget stille, hvilket giver Saltheden Tid at samle sig scerkt i det øverste
Vand. Derimod troer jeg, at der er ganske liden Forfkiel paa Saltheden ved
Bunden paa begge Steder, uden hvad en særdeles Gruiid kan ·giøre, som vedØen
«Maso. Monconnys har veiet med stor Flid det salte Vandpaanordligere og
sydligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
