Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap. xw Otu Rorges Fiortex 571
Andre bevise igien ved Chemien, at det er umueligt Vand kan forgaae, det
maae opdampe, det maae siides, det maae trekkes igiennem Træer og Planter-
det maae bruges, gaae igjennem levende Kreature, dog kommer der lige det samme
tilbage, og mister intet uden de haardere Dele, det Fremmede som er deri, hvilke
det dog paa nye faaer igjen ligesom dets Vei har været. Saaledes optrekkes ikke
as Havet det Salte, og Vandet synes ved denne Opdampning i alle Maader at
maae være fiint. Derimod kommer det tilbage igjen. med en stor Deel nye Titlerg
af Jorden ved Elver og Vandaarer,derved skulle Vandetvinde: ved Uddampning
af Planter og Verter udgaaer alleue det sine, og det Grovere beholdes tilTingens
Fremvert, derved skulle det tabe. Mere i hvordan detbetragtes, synes Naturens Inv-
retning saa suldkonunen,· at intet vinder eller taber. Vandet hielper og forer den
sine Jord frem, hvoreif Tiitg vore. Jorden giverpaa mange Maader ved Aaret
og Render sine Dele til Vandet. Ved Uddampning kommer Vand tilbage til
Vand. Ved Forraadnelse Jord til Jord. Dette gaaer saai en vedvarende
Cirkel. At Vandet ved Stranden kan formindske-3 formedelst Sand, Steelt og
Jord der tilferes af Hav eller Elver, nægtes ikke; men derfor formindskes Havet
ikke; det maatte tvertimod vore andensteds, endskiesnt lidet. At Vandet skulle
slideo og forræres er uritneligt. Det holder sm medskabte Beskasseiihed, det kan
vel opløses i smaae Bolsler og opdampe, men det samles igien, nulius ekt rekum
interjrus nulla mecamorpholis. Chymici kan vel neppe udtorre det i vel til-
lukce Glaß.
J denne Betragtning troe andre, at hvad Vandet taber paa et Sted maa
vindes paa et andet, og synker det fra en Bred ved en synderligForanrring, maae
det vore ved en anden. Saaledes anvises nu Steder der ligge under Vand, som "
tilforn har været over , og det gaaer ikke vel an at sette alle Strandbredde til
Bevis at Vandet er synket derfra. Der sindes endnu gamle Byer der har ligget
ved Stranden for et og to tuseitde Aar siden , og endnu ligge ved Stranden uden
synderligeTilbygniuger. Marsklandene, der saa længe have frygtet for Oversvom-
melse, baade frygte for den, og lide den endnu, hvilket ikke skede, om Vandet kjen-
deligen formindskedes.
Mere endnu det artigste er, at paa Jeddereu, tæt ved omnteldteEgersund,
sindes paa en Deel Steder temmelig lave Land, ja end og Lignelse til, at der kunde
have været Overstyllelsez meer just paa det laveste Land findes i Moradser og Torv-
moser store Egerpdder· Det er bekiendt, at der paa Landet har ikke været Skov "
imange hundrede Aar , og dog har deni gammel Tid, eller efter Glsjning for et
par tusende Aar siden, været , som af Rodderne sees, baade stor og almindelig.
Skulde Havet have været saa meget formindsket, som Merkeriie ere ved de for om- ·
meldte Skier og Stene i en Tid af 80 Aar, vilde det ikke have været 300 Aar
siden det flakkeste havde staaet under Vand, da der dog i den Tid og langt længere
hen har ikke voxet den mindste Skov paa Landet.
Hvad Sagen ifig selv angaaer, kan ingen negte de oteusynligeForandeim Grusde
ger. Spotsmaalet bliver allene: om Vandet aftager eller Grunden voxer? Den Vert.
the 2 · forste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
