Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CAd. X·Vl.
Ont Bunden i Seen.
M
A
M .
Dyser findes.Nogle, som har skrevet et og andet om Bunden iSaen.
HF Attraa. «lcircherus har i hans Afhandling om Flod og Ebbe, ihans"
GYE mundo subrerraneoz nogle Anmerkninger derover. Disse gaae mest
« ud paa , at giore t visse Dele en Sammenligning imellem Bunden og
det torre Land. Hatt siger, at ligesom Landet har fine Bierge og Dale, samt ned-
rindende Elve og Aaer, findes det samme paa Bunden og i Som Øer og Skier
ere Toppene af de hoieste Bjerge, Banker ere Fielde- og derimellem ligge Dalene.
Ligesom Elve rinde sterkest hvor de gaae trangt og indknebne,« lover og Vandeti
Som imellem trange Sund sterkest, som sees af de bekiendte Stremme Robetc
Boyle har iblant nogle Tractater ogsaa skrevet Relationes de fundo metris, hvilke
af Enge-stik ere oversatte paa Latin. Hatt har fornemmelig tre Ohservationerx den
første er det som alle Seefarettde vide og bevidne, at Grunden er ujevn, og det
saaledes, at paa somme Steder kan der loddes og ikke være over 30 Favne dybt;
og et par Skihs Længder derfra kan der vcere Hundrede og derover. Dette ansos
rer han as en Skipper at være merket tæt·ved Mundingen af Canalen Det an-
det han anmerker, er om Vandets sterke Trykkelfe ved Bunden, saa at en tom
Flaske, ja endog en liden Skaal , kunde trykkes i Stykker allene af Vandet, ja at
endog en Krtlke giort af Kaaber kunde boyes ind. Denne Mening har været an-
taget as de Gamle , og især as schulaikicjs. Saadan en Trykken kan dog ikke
vel af Erfarettl)ed hekrceftesz thi hvorledes kunde da Perlesilkere leve paa Bunden-
under en Tyngde af saa mange Centner Vand. Vel er troeligt at Vandet-noget
trykker-, ligesaa vel som Luften; men som enhver Vandpille ligesom hengev sammen
med de andre, og af dem understøttes og bæres, fornemmes det ei megen Det
tredie han afhandler, er om det stille Vand paa Bunden, saa at naar der er en
sterk Storm hoiest i cVandet, merker ikke Perlefiikere det ringeste dertil, forend de
komme op i Veittdet igjen. —
Hvad Bunden i Soen angaaer, er den en af de Dele ved Norge der for-
tiener Betragtnitig, baade fordi det er en af de Steder i Naturen hvor meget er at
agte, saa og fordi en stor Deel af det norske Levebrod fankes paa dette Sted.
Bunden er i almindelighed af ulige Anseelse og Beskaffenhed Nogle Steder ere
meget ujevne, hvor der findes Grunde der ligge ilange Rekker, ligesom Fiedldras
erne
ki-
ei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
