Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
·»·59J8«67 Om Ovlandene. Cap. xv11.
af Oplandet, efterdi det store Field maae regnes til et Land; men ligger det midt
imellem bebyggede Egne ved Soesiden, og bebyggede B-oi)gderi-Oplandet, vil
gjerne ingenkiendes derved, men det hele Field er ligesom landlost Deraf kom-
mer det,·at undertiden haves urigtigeUnderretniiiger om Landets og visseDistricters
Storelsez thi et District begynder gierne efter norsk Reigning ved en bebygget
Gaard, og endes ved en anden paa den anden Side. Derved hender det, — dog kun.
sielden og ikke naar det Almindelige men særdeles Steder maaler-, · at et stortvildt
Field af nogle Miles Brede er gaaet forbi i begge Distritter, baade hvor det ene
endes og det andet begyndes, hvilket man let kan slutte giesr en stor Urigtighed idet
ganske Lands Maal og St·orelse.
Ficldcgu. - Det Land som kaldes Oplandet er ikke allene bebygget, men ligger og til
Firlds. Efter Norges Situation bliver Oplandet deelt i visse Classer, og anfeet
paii visse Maader. Saaledes bliver en Deel Districter og Opland for kaldede
saaledes end andre, da det ofte hender, at saasnart et Præstegieldandbyggere ere
regnede iil Soesidelt, kaldes strax de foin boe nest oven for for Oplrendlnger,· om-
endskiont de have ikkun en halv Mil Vei eller lidt mere til Seen. Paa andre
Steder kan visse Besygder ligge nogle Mile høit oppe i Landet , men Jndbyggerne
blive ei kaldede Oplcrndinger, fordi de ere af eet Præstegield, ja undertiden af et
’District, Amt eller Fogderie med dem ved Soesideli. -Reigningeit maae derfore
ikke skee, eller Forskiellen agtes, førend den skeer imellem Districterne. Paa denne
Maade ligger ·dze overste Gaarde af Grstcens Kald i Trundhiems Stift sire fuld-
komne Mile fra S-oeti, der er en lang Fiord som strekker sig fra Havet derind hen
ved 6 Mile. Dette maa dog ikke endnu kaldes Oplandeh omendskiont det virke-
lig er det, allene fordi det skal regnes til Fællesskab med de Bongde som ligge ne-
den for, og rekke til Sveii, saa og fordi det horer ikke til Christianiae Stift, med
hvilket Oplandet begyndes , men til Trundhiems Stift og Romsdals Fogderie,
hvor Soesiden just med Grottens Kald faaer Ende. Derimod ere der Stederi
Forskjel paa Ehristiansands Stift, hvor den Deel af Landet som kaldes Oplandet, ligger ikke
Oplaiidenc: meer end een ja ogsaa ikkun en halv Mil fra det blotte og aabne Hav. Det hele
Norges Land faaer derfor her deles og ansees i sine visse parter.
Beskaffenhe- , Den første Deel rekker fra »Lindesnæzz og hen imod Bergen, naar man
ch. fm gjn vil vende sig Nord efter; men derimod fraLtndeonceo og ungefcrr hen til List-ars-
desnass til bierg Amt, naar man vender sig Efter efter. Denne Deel af Landet ligner no-
chiUWdBchenledes en Peninsul, eller-rettere, det er en Pynt af Landet som stikker ud: den
SM« har Ssoeii i saadan Strekning, at fra Lindesnoes til Bergen gaaer Kanteii af
Landet nesten fra Sonder til Mord, men fra Lindesitces til Bratsbierg gaaer det
fra Vester op imod Nordost Efter denne Bestrivelse kan man strax fatte, at
dette Stykke Land faaer en Anseelse af en Trekaiit, og naar samme sammenlignes
med denne Bestrivelse over Landet , merkes strax, at den første Pyiift ved Lindes-
nces er kuli small fra Soe til Soez men naar man kommer længere heii bliver Lan-
det alt bredere og bredere. Heraf siyder- at det maae være allerbredest hvor man
iTankerne tilsidst skierer det over, og skiller det fra det oveigeLeiiid. Piia hizgken
.- ide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
