Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"F9isk Om Oplaiidene.·’ Cap,xvll.
Oplander, naarman undtager den sydligste Ende, hvilken og gaaer temmeligen
bredt hen, og udgin Seesiden for paa Christianiæ Stift.
Dette Opland er det, som ved de fleste Leiligheder nævnes, og for en Deel
kan regnes som Kiernen afNorges Rige, ihvorvel flere Steder, som det de Gamle
kaldede Trundelaget, eller det meste af Trundhiems Attit, ere og gode Egne.
Dets Anseelse er smukt, dog have nogle særdeles Egne Fortriniiet for de andre, lige-
som og nogle særdeles Brygde og Gaarde ere frem for de andre i Disirictet sær
anseelige , da intet af det som , uden Kuiist arbeide, agtes smukt, feiler;«men der
sees om Sommereli Skove, Agte, Enge, stille Vande, lobende skiver, som
alt kan behage- Saavidt som efter almindelig Talemaade ved Opland forstaaes
egentlig bebygget Land, faa vilde man vel efter det-almindelige Begreb om de be-
byggede Steder iNorge holde for, at Oplandet var egentlig de bebyggede Dale «
som ligge oppe i Landet; men til disse Dale høre ikke allene Fieldeiie naturlig viis,
men ogsaa naar de regnes efter den Nytte , som Landets Jiidbyggere giore sig der-
af. Saaledes kan de paa mange Steder endog nytte de Vilde Fielde, ved at samle
Most og andet Græß til Quceget, ja hugge Sav- eller Bygnings Timmer, flekke
Never og Bark enten til Tage eller Garvingz fælde Virk, eller afhugge dennes
" og Granirceets Graner til Kreaturenes Fode omVinteren. Men i særdeleshed ere
Aasene, eller de Fielde som ei ere saa aldeles vilde, umistelige for Queeg Driftens
Skyld , og til deels for den der vorende Skov.
Nogle vilde Fielde lader det ligesom Jiidbyggerne ei vil kiendes ved-· og
regne til deres Opland. Disse ere til deels ’d·e som ligge imellem Soekanten og
Oplandet, og til deels imellem begge Rigerne. Dog er der neppe noget saa ode,
at det jo besøger-3 enten for en eller anden Nyttes Skyld; i det mindste pleier der
være gode Fiske Vande derpaa, om det ei eier anden Herrlighed. Der opholder
sig ogsaa adskillige Dyr-, særdeles Els og Besidder o.d. f. De ere og tienligetil
at samle Dasinper for at givre Bekke, Aaer og Elve. . Om de og tiene til Jor-
dens Ligeoegt i,sdens Bevegelse, skal jeg ei sige.
Uquchkkaf- Dette Oplaiid er af særdeles ulige Beskasseiihed, naar man sammenligner
fckihcd ved alle Districter deri. Nogle have skion Skov, men ringe Agerdyrkning. Disse
Skov Og A- Districte staae og udrii Tvil paa en.s1etFod·, og deres Tilstand er som ofteste ikkun
Sckdvrkmngs ringe. Her behoves en god Husholdning og især Forsynlixihed. Erfarenhed lærer
daglig, at denne Kilde kan ved Uforsigtighed stoppes; saa at, om dette Forraads-
kammer ei for snart skal tommes, behøvede de gode Rormasndat have en sorsynlig
Husfader, der skulde have Tilstm med at intet blev taget uden i rette Tid, og intet
blev brugtudeii naar og paa detSted det giordes forn»odeiit. Nogle Districtehave
god Agerdyrkning Uden Skov. Her maae man tilstaae at Landets Herrllghed
er bedre og sikkrere, allerhelst der gives de Steder iOplandene, hvor Landet dyr-
kes med allerbeste Flid, og med saadan Meie, at dersoin et Frankrige, Ja end og
Engeland selv saa vel bleve dyrkede,· kunde de bespise dobbelt flere Lande end de dele
til, da de Fraiiske besvære sig endda meget over Mangel paa den egentlige saa kalk
dede Agerdyrkniiig; men Engelandhar paa mange Steder for en rum Tid Kors-Skrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
