Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
608 OmBiergenes udvortesAnseelle ogBeikassenhed« Cap.xvlll.
kan givreSkade, da Træet staaer sygt og ei synderlig vel kan trives, efterdi dethas
ver ingen god Jord at staae i; men tilsorn da det havde sin gode Jord, og stod i
Veltnagt kunde de ei være det hinderlige. Paa samnte Maade kan ogsaa Kulden
paa de hele Fielde oppe-i Landet hielpe til at Træeriie døe ud.
Derefter kommer man længere ned i Fieldet, hvor Træerne ere gremne og
Skoven staaer ved Magt. ’ Det er let at slutte, at hvor Træerne tage af og faae
Skade, er det saa at regne oven paa Blerget, lad end være;at det er ikke aller-
vverst, saa hvit oppe, at Bierget bratter ikke saa meget som paa Siderne, men
gaaer saa overlangtz thi der er det, at Jorden kan fort-vrres af de indvortes For-
andringer, som ere ved Bierget: derimod naar man nu kommer længere ned, kom-
mer man ligesom paa Siden af Fieldet, hvor orandringen ei saa aldeles yttrer
sig, efterdi den naturligvis gaaer mest op ad. hvorvel man nu lkuldeslutte, at
Jorden var mest tynd hvor Bierget gaaer ned paa Siderne, og·at der altsaa helst «
skulde være blot og bart, finder man det ikke aldeles saa; thi ferst maae tnan agte,
at Biergenei almindelighed bratte ikke saa meget, men reise sig overlangt, saa at
der paa de Bierge er Leilighed nok til at ligge Jord hvori Skoven kan skyde sine
Rodderz desuden seer man og i andre Fielde, som virkelig ligge saa steilt, at Jor-
den ei vel kan voxe til, at Træerne ere ofte tiente med liden Jord, sog staae imellem
Stenene og i smaae Grofter eller Render, ja drive og fæste Rodder ind iRifter
paa det blotte Field, dog er dette kiendeligst med Fyrtrirer og Rounetræer, saaledes
at man ofte maae forandre sig over hvad de have at vore af, hvilket haver givet en
Autor i sin Afhandling om Tstvmoserne Anledning at troe, at Træer kunde
endog samle noget uden fra i den fugtige Luft, hvoraf Fremvert kunde trekkes.
Her maae man merke dette , at ihvorvel Bierget er steilt, saa staae dog Stene og
Pikke udaf Bierget, hvorpaa en Deel Jord hviler, som Træer kan vore iog trekke
Kraft af; dog pleier de eimegetvore eller-være ret saftige. Desuden ikicerer der sig og
Sprekker ind i Fieldet, sont ligeledes givre samme Tieneste som de forige. Og om
end et Bierg er meget steilt, saa er dog gemenligen een og anden Sted i Bierget
bedre, og derfor ogsaa overgroed med Skov.
De som troe Vandets Formindikelse kunde faae en SlagsAarsag til Sko-
venes Aftagelse paa de hoieste Steder deri, at ligesom Vandet synker hen maae
Athmosphceren synke ned, og følgelig komme de høieste Steder op i en koldere og
tyndere Luft: ligeledes dersom Naturen selv slider, som en Deel troer, paa de hvie
Steder, og jevne dem med Dalene, maae Forandringen forst merkes uden paa
ved Skovenes Aftagelse. Dog er ikke Sagen derved almindelig l-ost; thi vi see
og Skove aftage paa lavere Steder, hvor det gemenlig kommer enten andhugst eller
anden bekjendt Ødeleggelse, da den ikke vil groe til igien formedelst Kulde eller an-
den klar Aarsag. Men dette hvrer egentligen til de vilde Fielde, eller og de som ligge
adspredde, saasom inde i Fiordene ved Soekanten Men Aasene, eller de bedre
Fieldrekker i Oplandet have ingen Snee, der staaer og gemenligen Skov , uden
hvor den er udhugged. Det er vist nok at undertiden tresser man midt imellem de
overgroede Aase et andet Field, der staaer blot og nogent, er sorterret og vil intet
bære; men der synes det at være et Sted hvori Metaller maae sindes.
Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
