Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap. x1x. " Om·Fieldskteder og Bielngaldf— , » 6j·s13
Den første af disse skeer ved den Leilighed, at Sneen er falden ved stille
og temmelig koldt Veir, saa at den ei er bleven blod forst, og siden ved Kulden er
frossen fast og haard. Naar dette er skeet, ligger Sneen ganske los paa hinanden;
men kan ligge dyb, og voxe hoit i Veiret. Neiar nu Sneen er falden saaledes ved
stille Veir, kan den have lagt sig temmeligen hoit overst paa Bierget- - hvor Kan-
ten er, men ligesaa dyb, som den er, saa lost kan den og ligge, hvorpaa den ved
sin udhengende Tyngdeglider ud for denne Kant,.enten fordi Vind kan sette den
i Bevegelse, eller fordi den har lagt sig paa en saa steil Plads at den haver ingen
Understytning, men maae skride ud over. Naar nu den Deel af den øverste Snee
som har ligget los glider ned, tager den alt fort meer og meer med sig, hvilket med
temmelig Magt kommer ned drivende fra Bierget, saa at Nogen eller Faagetder-
af staaer hvit iVeiret, og kali fornemmes temmeligen langt fra Skreden, da der
staaer end sterk Vind deraf formedelst den hastige Bevegelse, hvormed Sneen
a der ne . .
De Slags Sneeskreder gior sielden nogen synderlig Skade , thi eftersoln
Sneen er los i sig, lober den kun let, ogsallene oven paa, saa at dersont der-ligger
haard Snee under, bliver den ofte liggende og ei rokkes med den anden. Det af-
gaaer ogsaa ·uden nogen Allarm, der folger allene med dem en usædvanlig Vind og
Faagz rammer en saadan Sneeskrede paa en Gaard , kan den vel begrave den,
saa at de kan faae Arbeid nok for at skaffe sig Luft , men i det sovrige gior den dog
ingen videre Ulykke. Disse Sneeskreder komme lobende i deres Gang ligesom en
Elv, og kan gaae længer hen.i Dalen og paa det faste Land end de andre. Man
kan ikke see Sneen naar den saaledes falder ned, uden man var alt for nær, thi
Dampene staae op derover, ligesom en Taage eller sterkt Sneefald; naar’ Sneen
ligger saaledes los paa hinanden, kalder Indbyggerne det at den ·er· mit-led. Or-
det synes at det ville sige at den er meelet og ligesom lost Meel, thi den vil da ei ret
lade sig trykke sammen og giore Bolde af. Paa en Deel og nestende fleste Ste-
der kalde de en Skred en sond, som ialmindelighed er en Sneedynge der ligger
paa en Flade, helst ved et hoitSted, hvortil den sammendrives afVinden; denne
kan blive liggende, drives af igien, eller toe bort uden at gisre noget Skred.
Disse Skreder kaldes ellers de misle sonder, forat gisoise Forskiel imellem dem
og det andet Slag, hvilke i alle Maader ere skadeligere ogsarligere
Disse falde ikke gierne uden i Toeveir og det helst om Vaaren, da derimod
de forste rabe ud iFrostveir, efterdi det er just Kuldeti som gior at Sneen er mee-
let, ligesom det er Vand og Fugtighed som gior at den kan celtes sammen istore
Klumpe. Saa ulige som-nu Sneen er’i disse tvende Slags Skreder , saa
ulige er og deres Beskaffenhed Det er allerede meldet, at det andet Slags Snee-
skreder falder ved Toeveir, hvorfor ogsaa Sneen er her tæt og tung, ligesoln den
ved den forige er los og let. Vel kan det hende sig, at der om Vinteren«rabe·r ud
en og anden af disse Skreder, men det er sielden, dog kan det skee naar Sneen fal-
der overfl-odig, formedelst den overhengende Snees Tyngde · Ao. 1736. ·for·«st·j«i
Februario bleve paa Dovresield mangeLcesi Sild om Natten begravede sundersden
paa den tilsroßne «Drivelv nedfaldne Skrid; Tro-rene vare oprykkede og stede
- Hhhh 2 med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
