Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Steenskredcr
?
-
614L " Om«·Fieldskreder og Biergfald.«" . cap.·)(lxt
det«Grtts, Steen og saadanne fordervende Sager som komme ned af Fieldet,· saa
at den ikke kan ryddes og forbedres.
Det tredie Slags Skrider som falder i Fieldene ere Steenskreder. Disse
ere fæle og forfærdeligst hvor de falde. Det gaaer med dissesom med de forige, at
de have deres Begyndelse overst eller hoit oppei et Fjeld. - Undertiden begynde de
paa« den Maade, at en stor Steen allene udfalder, som slaaer alt flere los med sig
hvor den. ruller frem: undertiden haver det den Beskaffenhed, at mange Stene-
som ligge samlede, hvile paa een eller nogle; nu kan det hende sig, at den eller de
som de hvile paa,’ kan rabe tos, hvorover alle de andre folge efter. Naar nu dette
skeer hoit oppei et Bierg der helder noget, bliver det en stor Steenskride; thihvor
de falde tage de flere med sig. —Nu kan man let forestille sig,— hvilken Allarm det
giver, og hvor skrekkeligt det er for en nærgrcendsende Gaard, naar nogle hundrede
ja vel tusende store og smaae Stene komme faldende og trillende ned for Fielde»t
med saadan Magt, at alt hvad de treffe paa , maae knuses eller følge med; da
ofte en eneste deraf, end sige saa mange varstor nok tilat odelegge et helt Hus. Ind-
byggetne i Landet have den Anmerkning, at man iRegnveir skal skye det Field,
hvorfra Steenskrider pleie at falde. Dette haver og sin Rigtighed ; thi enten det
er en Steen der ligger los som raber ud af Fieldet, eller og den har sidded fastved
Fieldet, saa kommer det alt af Vandet der loser dem meer og hielper dem fort.
l Naar en Steeit ligger allene i Jorden med lidt Grus om sig , er det let at slutte
Biergbrud
at dener ikke sret fasti et heldende Bjerg, derfor skeer det og at den glider ud, naar
Vandetefterhaanden fkyller Gruset horr.· —
· Man kan derfor ofte irets heldende Field see, at. en meget stor Steen kan
ligge og hvile allene paa-en liden Tue eller en ganske liden Steen- «skvlles nu denne
skrobelige Grundvold bort ; smaae den store Steen falde af egeit Tyngde-· Med de
Stene, som losnes»fra»s»de3t hele B.iserg, haver det sammes Beskaffenhed som med
Biexgebrnd Jmidtlertidkan man let sluttesat der er«·ingen«Notte ved; at alle disse
Mange Stene komme ned, hvor der herseller kunde være dyrketf Land;- thi detker
umueligtat faae-demsrsyd.det til Side,s allerhelst Indbyggerneilikandet have den
Erfarenhed,« at idet Fjeld. hvor Stenskeider.-·begynde festst at falde ud, er man al-
drig sikker, men de falde itnmerhen ned, thi har forst Regnen faaet den Magt med
Gruset, at -den·-begy11der— at skhlles hen og fra Stenene, saa ender-Tegn til,« at
Græsset, soms binder sammen ogl holden-faste Ter. .bo’—rte,: - hvorover zet hvert Vandfald
skulleralts mere bort; sdeixsvedsblivrcallesdesStenetsisom ei staae fast issdest hlllssiBtekgs
lose,, · og de sotnslnusei safzensHeendejfe havelnogenixfastsGrundvotd ralzes ud. -— : Der-
som Steenskrederne der fra Bierget opløses og falde ud , »bliver det og derved,
at et hvert Vandfald kan lose "d"est-tttere fra , ··o·g giork altsaa Bterget t den Tid usik-
kett–, sEllers maae dette agtesz atdjet er- ikke-et hvert Bjerg der ente-n giver-S»nee-
Jord- seller:«;S.teenskreder·-,« men Ude-«–ii·1c·td"essl)-gsve«—sdezr·ess visse;Peskaffenhed-"·dda der er
mange-Egne hvor mnsnsikkeskiesndfers»nogkelt etstelenex « «
Til Skrederne kank BiergeslorudellerineHIFClds foies"sont· et Tilbfstlg.
Det er vist nok man horer sieldett dertiljzswen de ere des ulykkeligere og farligere
· . naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
