Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
618 - — .Om Delene. ’ cep.xx.
thi enten maae de vcrre ganske dybe og trange, hvorved de skal have Skiul for det
slemmeste Uveir og meste Frost, eller og, naar de skal være brede og ligne andre be-
quemme Dale , maae de feile Skiul, der skal bevare dem imod Frost som solger
med Hoideli i Luften. Begge Dele ere hver paa sin Maade skadeligez thi ide
trange og dybe Dale skiule de hoie Bierge ogsaa Solen og den varnte Luft langt
ud paa Morgeiteti, og tillige borttage Aften Solen; saa ati saadanne Dale ere
de Gaardesom i en Tid af 4. Maaneder om Vinterelt ingen Sol see , og om -
Sommeren have ikke Solen længer end fra Klokken 6. eller 7. oln Morgenen, til
F. eller 6. oln Aftenen. Herved falder den Uleilighed, at Sneen ligger for længe.
om Vaaren, og legger sig for tiligt om Hostetiz ligeledes er Dagen for kort om
Sommeren, ligesom Sommeren selv er kort.
J de bredere Dale, naar de ligge alt for hoit, er igien for lidetSkiul, saa
at· Frosten og den skarpe Luft regierer der med alt for stor Magt. Have de end
der Solen lidt leengssr, saa haver og Solens Varme en meer tilbunden Jord at
opløse, og naar Solen gaaer ned, kan Kulden endog midt paa Sommeren ind-
finde sig og legge Js oln Natten efter den varmeste Dag. All den-Sted som kan
tage Skade af Luften og Kulden, saa og behover nogen Tid at groe til forend den
kan komme til Modenhed , er paa de Steder et frugteslost Arbeid. Derfor har
en Deel Forstandng der onskede Landets Forbedring og Tilvert, nyelig baade
proved og efter Proveli giotsr Forng med Jordfrugter, og især Jordaebler, hvor-
til Jorden neppe nogensteds i Norge er ubequem; og er det merkeligt, at den lige-
som selv peger heii dertil ved et Slags Vert, som paa mange Steder, iblant an-
det i Romsdaleli og paa Vedoen groer vildt, og kaldes der af Jndbpggerne Jord-
nedder. Disse graves op af Born, og spises som en Slags Frugt, og er i sig
selv intet andet end en Slags ringere Art asJordeebley hvilke en udyrked Jord bee-
rer. Det-af sltittes lettelig at denDyrkede bar den bedre og rigtige Art.
Foruden disse anførte Dale sindes der og allevegne imellem Fieldene andre
smaae Dale; hvor undertideli kan ligge een, undertiden flere Gaarde. Af disse
smaae Dale ere ikkun faa bebyggedei det rette Opland i Christianice Stift; thi
disse ere i almindelighed de Dale som henhore til de vilde Fielde, hvorom allerede
er meldetz men af dette Slags sindes fornemmelig bebyggede iChristiansands
Stift, eller rettere paa den sydligste Ende af Norge, hvor Biergene ligge ikke
saa ordentlige i deres Rader med Dale imellem: thi der sinder male Gaae-der ind-
sluttede fra de rette Bongde og liggende i en særdeles Dal, eller med en Bakke for
sig: af Saadanne findes ogsaa en og anden paa de andre Steder, men her ere alle
adspredde, saa at hele Præstegield og Kirkesogne bestaae ikkun af adspredde Dale,
hvor man neppe kan regne nogen hoved Dal; og om den end skal regnes , er den
meget ubetydelig, hvilket man kalt see afElvene paa somme Steder, hvoraf de
fleste have deres Udlob ikkun paa et par Mile at regne oven fra i Landet, thi der
treffer man det ferske Valid som er deres Kilde. Deraf sees at hoved Dalen er
heller ikke længer, og denne haver ofte saadan Beskaffenhed ,. at der er kun ganske
faa Jndbyggere der-i, men Mængden ligger adspred runden otn alle Toppene i de
bequemme Dale og Bakker sont der findes.
Dele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
