Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
620 Otn Dalene. Cap.xX.
ved Træer, ved Stene , Bakker og ujevne Steder, saa at det meste som Dalene
faae deraf er af de inrrgrcendsende Bakker, hvor Bonderttes Gaarde ligge, saa at
derfra blaser Sneen ned og bliver liggendeiDalen. Dog beholder Pakken en
god Deel igienz thi det meste Sneesald skeer gierne der med stille Veir, og naar
der da er nogen Fitgtigl)ed ved Sneen, fryser den strax haard, saa at den ei kan
blase bort, men maae blive liggende. Af den Snee som legger sig i Dynger iDa-
ten, og af Jndbyggerne kaldes sonder, have de den Uleilighed at den vil seent toe
bort, efterdi den ligger for dybt. Paa de Steder hvor nu Sneen falder i Mæng-
de, og let kan dynges sammeni Daleti, pleier de bygge allevegne Gierder i og om
Agrene, paa det at Sneen skal standse ved Gierdet, og blive liggende der udett om-
I Dalene staaer og en temmelig Kulde af den forbi flydende Elv. J de
rette hoved Dale er Elveii af- en betydelig Størrelse, og paa mange Steder lober ,
- hastigt og strid, som vil sige med sterk Stromz hvor nn Elvelt falder stor staaer
der Dampe af den, som kiole Landet. Det haver den Beskaffetil)ed, at Sneeni
Biergelte optoer just om Sommeren paa den Tid da Ager og Eeg staae i beste
Vert. Det Vattd som da ndrinder er optoed Sneevand, som- falder temmeligt
koldt af Natur, og er skadeligt dersom der er Kuldei Luftett: ved at lade det Ud-
fore over Eng i et koldt Foraar, kan endog Graszroden nddsoe Naar der mt er
ikke synderlig Varnte iLnften, men Regn og taaget Veir indfalder, hjelper ogsaa
de kolde Dunste som staae af Elvene til, at Sæden forknyttes, gnlner og vißner.
Desfornden have de og Uleilighed af Elvene i Dalene, thi de opstige og aae ttd
over Ager og Eng. Dersont de opstige ikkun maadeligt kan det vare til Jordeeh
thi paa en Deel totre» Steder kaii da gives bedre Vert: men naar den voxer for
meget , saa den kan komme ind paa besaaed Land, eller og det varer for længe, eller
og den forer med sig en Deel Salid og Grlis som er nedslebt afBiergelte, gior
den ved alle disse Hatidelser Skade paa det Stykke af Dalen, som deraf over-
svonnnes.
Paa disse Maader have Dalene deres Uleiligheder af den Beskassenlyed,
at gisotte de noget ondt, giore de ogsaa ved disse Leiligheder godt, saa at Dalene
have Fordeel deraf. Ved megen Snee saaer Jorden ikke allene god Hvile om
Vinteren , men og en god Giodnittg, saa at derefter voxer allerbest om Sommeren
hvor den meste Snee har ligged. Det er bekiendts, at. Solens Straaler varme
med langt storre Kraft i en Dal som er omringed med Bierge end··paa et jevtit
Land, efterdi Varmenvg Straalerne der samles og give Tilbagektist og kan in-
gen Steds trænge ud, men ere ligesom indsluttede i eet tet Stue. hvor drikke alleiie
bevares, men naar Veggene blive varme give de og Varm-e fra sig. Saaledes
har det sig og i Dalene i Norge, hvor der falder en sterk Varnte om Sommer-en,
der gaaer ligesaa mange Grader paaet Thermometer, som Knldelt og Frosten
gaaer om Vinteren. iogle Dale ere endog ligesom indhnlede, fast som et indho-
led Brændglaß Speil, og derfor saa meget snare samler Solens»Straaler. Af
denne Varme haveDalene den store Nytte at deres Sted hastig fremdrives. Her
kommer det til gode , at Sneen har efterladt· en Slags Fedme for Jorden, skom
an
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
