Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cep.xx1. . Om Vandene . 627
Stroni med sig- der just er sterkeste midti Vandet , hvor det trykker efter fra den
ovre Kant, formedelst den indleibende, og drager det til sig fra den ·nedre, forme-
delst den ndlobeude Elv. Denne Stroni fornemmes mest ved Bunden; hvor der-
fore Jorden eller Grunden er lets, oploses den ikke alleiie mere, menStrommen
trekker ogsaa Mudder og deslige Ting med sig, saa at Vandet kan alt blive dy-
bere og dybere, naar Bunden er kun af saadan Art at der ei msoder for tiligt den
haarde Our, de haarde Steenlag, eller Bierg. Foruden de to store Elve i begge
Endene af Vandet,· ere og rundt om det mangfoldige Smaae, der allevegne stode
til fra Siderne, saa at naar man er midt paa Vandet seer man dem lobe til hvor
man snoer og vender sig , -og kan der vel ved et stort Vand være noglehiindrede
saadanne smaae Bekke, hvoraf kan sliittes, hvor meget sterre deElve ere som rin-
de ud , end de som falde ind iVande-t. ·
Hvor nu Vandene ere ikke for dybe, allerhelst om Breddene, vorer derom
Sommeren gront Græß. eller Siv; men fornemmelig vorer der om Breddene et
Slags stort Grceß med brede Blade paa, som flyve oven paa Vandet , derved er
en smuk hvid Blomster, som er fuldkommen saa stor og ligner eii hvid Lilie Blom-
steret blomstrer længe, og det er ret smuk at see de grønne flydende Blade og det
smukke store Blomster ude paa Vandet. Blomstret kaldes paa nogle Steder
Vaßgaas, hvilket vil sige VacidGaas. Det er ellers af de Blomstere, som have
den Natur at deaabne og lukke sig imod Solen. Dessoruden er der og nogle
Vande sont om Sommereii ganske groe over med Gront, da der ikke allene vorer
saadant Vandgrcesj om Breddeiie, men der opskyder endog og legger sig oven paa«
Vandet en grøn Skorpe eller Sliim· De Vande som have den Beskaffenhed
feile gierne Udlobz thi naar de have Udlob, gaaer der og en Strin i dem ,— som
hindrer at ingen Ureenlighed kan legge sig paa dem, efterdi det borttrekkes ved-
Stremmen— og gaaer ud deraf. .
» Allc·d·isse· Vande har Fisk i sig, og kan det derom hede:· Vo mjnjmc
credis gurgire Pifcis crit. Det er meget rart at finde et Vand, hvor lidet-det
end er, at det io haver een eller flere Sorter Fisk; dog er der temmelig stor For-
skiel, thi noglekan fortjene at kaldes siskerige: der-er og stor Forskiel pari Fiskene,
saaat omendskiont der fanges. af samme Fiskeart i et Vaiid, saa skal de dog iset
andet langt overgaae det sorste Slag baade i Størrelse og Smag Jscer merker
man paa Øreter at de ei ere lige rsode og fede; de som ere udlobne af de staaende
Seer iElveiie som ere sandige, erealtid gule og mavere. Aborrer ere derimod
altid saa gode i·Elvene som i Seerne Federe, rodere og sodere Field-Øret sin-
des neppe end i Okereemaiider ved Nye-Stuen rinder den sondre Ende af Fade-
sieldet. Samme Vaiid havcrdog saa store ind- og udlobende Elve. De Vandc
som ligge høiest til Firlds ere gierne forsynedemed den beste Fiskeart, dog skal man
og der spore forskreliig Art, hvilket kommer vel af Grundene Bestasseiihed, som er
bedre paa et end et andet Sted. . Dette staaer dog fast, at Fieldfiskeii er ialmin-
delighed bedre end den som fanges i de Vande der ligge ned modSoekanteih saa
« at den ruigeste Art af dem der fangesi Vandeiie til Fields er bedre end den beste
. . Kkkk 2 · som
«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
