Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cap. XX1. Om Vandtne., 629
des ikke-, saa at ingen med retskaffne Redskaber har giort Forsøg derpaa. Dette
faaer staae ved sit var-d; men det troligsie er , at det end og kan være Fisk der er
os bekiendt. J saadanne Vande kan findes Aal af nogle Alens Længde; dette
veed man sikkert , thi saadanne ere sangede. ·sDisse Fiske kunde ved et godt Veir
siinie op i Vandet, og ved det de bleve seede langt fraz kan de sor·st være dømte
at vcere et stort Kreatitr; siden heder det: fama crekcit eundo, Dyret hccv dec-
for alt stotre og sterre, ligesom Rygtet derom mere udkom.
J de ferske Soer kan ofte findes en god Mattgde Fisk, men der er temme-
lig Vanskelighed ved at fange dem. Der- har i forsige Tider staaet Træer ved Elv-
breddene, disse ere enten nedfaldede eller af Vinden omkastede, enteni Vandet,
eller tcet derved, og da der var Skov nok, sidelt veltede iVandet for at faaeJors
dett der om rvdig enten til Ager eller Eng, eller og til Fiskedret. Perle sine See–
der trekke og de Elve og Stremme som falde i Blinde-ny med sig Gt—etie Og Træer-,
der blive igiennetndrnkne med Vand, og synke til Pande-O hvor de ere hinderlige
for- Maaden, at den ei vel kan trekkes: iligemaade er ret ikke altid Fiskeit ide
serske Vandet vil lade- sig salige med Krog; det Græs ongdr som voxe« om Bred-
dene hindre ogs:a at Vaaden ei kltti trekkes, efterdi den ovlosces,sog-Ftskelt, ved
at sorstikke sig paa Bunden, gaaer frie. SammeGrceli er og hinderltgt forGarn
som ei kan settesgud der hvor Vandet ikke er reent. Alle disse Hindringer burde
med rette lkasses as Veiret, hvilket aldrig skeer saa lcenge styre har Fiskrwmdcnc
fælles-; sdet kunde ei heller trykkes, thi de bleve paa eengang fast gaiilke·itdfi«kcdcs.
Det var derfor tienligt, at de smaae Vande bleve delede og vel besatte med Filk’:
i de stoise Pande skulle hver-Medeiere zhave sit visse Var-o cllek»Kast·soz11 han
maatte holde ryddelig. « - - s »
Det er ellers en arrig Sag , at de fleste Slags Fiske som leve i ferskt
Vand, soge nd til det Salte, kan ogslta leve idet salieVand; da ingen Slags
Soesisk soger det Ferske længere end det er brakt. Her maae manikke erindre
Laxen og serte den som enSoefisk; thi den avles i de ferlke Vei-ide, og stdett søger
Sorte. De Naturkyndige som handle om Seens Salthed, finde og deri en Aar-
fag, at ligesom Havet bevaret-for Forrandnelse derved, saa er det beqnemniere for·
Havets Fiske at leve idet cBand der af Naturen er bevared, end i det somallene
holdes ved lige ved Bevegclsem og naar den ophorer forderves. Malt seer derfor
at de ferske Vetltds Fiske svge Havet, da derimod Svefiskene dkoe naar dekomme
i ferskt Vattd. Dog er det ikke alle Slags Fiske fra de ferske Vande, som soge
Soen; thi Komet-, Skaller, og mange flere, ere vel lige sait bange sor Soenfoin
Sdesilkctlc for det setfke Vand. Det bliver derfor det rigtigste, at sette dem sont
leve paa begge Steder, somsLax, Øret-er, Anl, som et Slags Amphibia, efterdi
fckskt og salt Vand ere saanlige as Natur sor Fiskenre, at desin ikke ere as ett
særdeles Art, maae nodvendigdae naar »’de»blive for-flyttede af det eenei det andet.
Ktke 3. » C LPZ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
