Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
·636 Om Elve og deres Fossa Cap.xxll.’
Egne, som i seer i Hoelaitds Sogn, og er dets lige ikke seet saa vidt som gamle
Folk mindes. Imidlertid kom dog intet Menniske til Skade.
— Man seer dog , hvorledes de smaae Eloe uden Maade kan opstige og giore
stor Forvirrelse. De have vel ogsaa deres Tid Host og Vaar, at være meget
store i, men andre hastige Vandfald fylde dem ogsaa. Ved store Vandstoder
hender det undertiden, at Vandet ikke allene tager Jord og Bakker bort , men den
storste Skade som foraarsages as Elvene er , naar Vandet gaaer saaledes ud over,
at Elveti faaer et nyt Lov. Hvor Elvene have Dale at flyde igiennem, tor man
ikke saa meget frygte derfor; thi i de ordentlige Dale kan vel Vandet lobe meget
over, men de store Elve have dybe Render hvor igjennem de gaaer , og det andet
Vand gaaer gierne stille ud over Breddenez men de smaae Elve, hvis Bredde ere
trange, og Renden hvor igiennem Vaiidet gaaer er ikke meget dyb, kan ved en
særdeles Vert blive meget store og gaae ud over deres Bredde. Hvor det nu trefd
fer saa, at Vandet moder en Jordbakke, eller og hvor det paa Siden af Elven
moder saadan Jord der er l-os, kan Landet let opplsoies; bliver nu denne Groft dybere end
(Elveli, flyver-Vandet afElven derhen, og bryder sig alt meer og meer frem: moder det nu
enten Bierg eller haard Jord, hvor igjennem det ikke kan stiere sig, maae detstandse
og drive til sit gamle Leb; meli kan det enten dreie sig forbi en Bakke, eller sinde
aabne Land og Dale for sig, hvor det er brudt lost, skyder det frem , saa at densL
gamle Elv let kan blive nesten torz meli derimod overskyller Vandet i sit nye Lob
alt hvad som forekommer, bryder Landet ud, borttager Huse og alt som kommer i -
Veien. Det er ikke længere siden end detAar 1749. da en Elv iFiordene, i Ree-
fylke under Stavanger Amt og Christiansands Stift, paa denne Maade gik af.
sit Løb-· og trængde sig ned igiennem en anden Dal der var tvang. J dette bort-
tog den Agre, Enge, Huse, oprykde og slæbede med sig store Træer, Stene. J
Elven var tilkorn et godt Laxefiskerie, som derved blev for-derved, foruden al anden
Skade. Paa samme Maade udbrod ogsaa 1745. i Romsdalen iTrundhiems
Stift en liden Elv, kaldet Herje Elv, da den vorte til, udtog den sorst Sange-
og alle andre Mollehufe , som vare deri: siden skar den sig udaf sin Rende, forders
vede Gaarden som den gik ved, og endelig i det nye Lob blev saa forandred, atden
var ikke længere bequeni til at sette Sangmolle i. Denne lille Elv havde sit Ud-
spriiig ikke stort meer end en norsk Firrding fra Soeti den faldt i , og var altsaa
ikkun at regtie sor en liden Bek; men disse er det som vore op i en Hast, og da·—«
komme med den allersterkeste Magt, saa at ligesaa soagscrrdige som saadanne Elve"·
ere i tort Veir, da man ofte kan uden stor Vanskelighed gaae over dem paa de
fleste Steder med totre Fodder, saa drivende ogsterk gaaer Strømmen deri naar
det er stort cVandfald.
At saadanne Elve skiere sig i Jorden , hule Vakker ud , tage Huse bort,
er der saa mange Exempler paa, at det er ikke meer noget nyt og usædvanligt-·
Det synes meer underligt at de flytte store Stene, og oprykke Træer; men dette
skeer paa samme Maade som det andet , thi ved det Vandet grofter Jorden op,
bliver Trær-odd·erne" lose og derfor omveltes, siden maae de gaae med Strømmen-.
Med Stenene haver det sig paa samme Maade-; thi hvor en Steen ligger rig fast
" ’ Und
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
