Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-6·42—·— ( Om Ecoe og deres-Fata c–·p-. xx11.
merdrifr angaaer. Det er bekjendt, atder ere mange Egne der kan ligge en 20.
gaa 40. Mil«e oppe i Landet , og paa ingen Kant have Ser nærmere: her vilde
det blevet en Umuelighed at kunde faaet Tommer bragt til Sosen, om man ikke
dertil kunde have nytter Sivene-. Med dette Brug gaaer det sderfore —saa til: at de
om Vinteren paa Foret kiore Tsommeret til nærmeste Vand eller Elv, der maae
det ligge til Isen opbrhder om cVaaren, da det kastes ud i Elven, eller roess·
frem til Elvemnnden, eller det Sted som cVandet gaaer ud , om det ligger iferikt·
Vand; siden bliver det ved Elven drevet videre fort. Saaledes maae Elvene skyde
det frem øverst fra Østerdalen eller Guldbrandsdalett lige til Friedrithstad ien
Strekning af 40. til 50.Mile. Paa denne langeVei gaaer det meget ulige til-
med Skydsen; thi paa en Deel Steder driver Elvett det frem med Magt, Træ for
Tree. , Dette er nn hvor Strømmen falder sterk og Landet helder. Her moder-
dog den Vanskelighed, at Totnmeretfkyder ofte af Strømmen ind paa Landet ,
efterdiElvett paa mangeSteder krummer sig og gior adskillige Svinker: ved denne
Leilighed maae der være Folk. tilstede at stikke det lost igjen. Naar nu Tommeret
kommer i de store Vande, saafotn TMosen og andre, hindes det sammen og faaer
Ravtt af Flaasderz derpaa maae det under Seil gaae videre fort, indtil at Elvenes
betage dem denne Umage og stpds«e det frit. Heraf kan—man slutte, hvor for–
nedne Elvene ere for Tommerdriftem der ellers ganlke vist maatte ligge Under; jac»
endeel Steds kan endogsaa Skovene ei nyttes formedelst Mangel afElvez maatte
derfore vel bruges til Potaskebraending og Glastgiaring. -
Otn Vinteren tiener og Elvene iOpkandet de Reisende; thi de liggegierne
ligesaa sterkr og sikkert helligte med Js og skjulte med Snee som Vandene, derover
falder Veien paa den Tid magelig , da tnan kan reise mange Mile paa Elve og
Vande, uden at være tvungen paa det faste Land at fare Bakke op og. Bakke ned,
sotn ellers nodvendigen maatte skee paa det ujevneLand. Denne Vei er ikke allene
jevn, men man haver og paet Vandene ikke gierne saa stor Uleilighed af Snee som
paa det faste Land; thi enten pleier den blæfe bort, eller falder den med vaadtVeir,-
og naar det da fryfer bliver den ligesaa haard som Jsen selv.
Om Sommeren derimod, og paa denTid af Aaret naar Elvene ere store,
gior de Veien ikke fuldt saa god; thi det er kun faa Steder Vandene ere saa store
og frie for Stene og«Str·om, at der katt roes, og paa de Steder ere Anstalterne,
som jevnligst, ikkun meget ringe , deres Vaader og Fartoiersere flette , og de Folk,
som skal fere frem, ere gode Landfolk, men i en Baetd gaaer det stevt med dem ;"
hvorfor ogsaa Soefolkene kalde dem af Spot Landkrabber, thi de ere ikke vante
dertil og altsaa ere uhændige til dette Arbeide. Naar nu Elvette ere store , gaae de
ofte op hvor Veiett falder, og paaen Deel Steder gior den enten farlig eller og
m-oisommelig, ja ofte saadan at man umuelig kan komme derover. .
J de fleste Elve haver det denne Befkaffetihed, at Elvens Bundpaa en
Deel Steder, og især hvor Landet helder, har store nbequemme Stene; men paa
andre Steder igien er der god fast Sandbnnd. Hvor nu Elven er bred og gaaer
ikke med alt for stor Strom, er der Vadsteder at ride over; men naar Elven er
opvoxet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
