Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
644 Om Elve og deres Fossse." Cap.xxlst.
Der er faa Elve hvori ingen er , men der ere mange hvori ere Mange-
allerhelst af dem , som har lang Strekning oppe fra Landet. Alle disse Fosse
ere i visse Maader af ulige Beskaffenhed: nogle Eloe ere store og have i sig enover-
maade Mængde af Vand ; hvor nu alt dette Vand nedsalder fra en steil Klippe,
giver det en sterk Susen og Allarm, og kan neppe ansees uden med lige saa stor
Horrettr som Forundring, efterdi man der kan see hvor rasende og sterkt et Element
Vandet er, naar det er oprort og drives frem med Magt og Mængde
Sawz Foß» » Af saadanne Fosse er den navnkundige Sarptz sosz den mest bekiendte,
da den ttden Tvil deri er den storste t Norge, at den haver det meste Vand , tillige
med sit hoie Fald. Snsen og Allartnen deraf katt hores langt borte , og Nogen
eller Dampene af det faldende Vand kan ogsaa sees som en Skye i Lnften naar
man endog er temmelig langt derfra. I hvilkenBevegelse nu saadanne storesosse
setter det Under-liggende Vattd, kan let sinttes. Seilende vil derfor forsikkre, atde
zttden for Siire Aae kan patt maadelige Skihe sinde Forandring af Strommen,
endog et par Mile fra Landet, naar Anen er stor og Veiret sta . ikke alt for sterkt
derimod. thorvel denne Elv er meget mindre er dog Fo en sterk formedelst stt
hoie Fald. Disse Fosie og nogle flere ere de største i Henseende til den Mængde
Valtd de fore. Mett der findes mange Andre der har langt dybere Fald, saa at
det er ntroligt hvor hoit det kan være fra det overste Fald af Bierget, til Vandet
naaet Dalen eller det jevne Land neden for; men saavidt som disse Elve kan ikke
have saa meget Vand i sig, saae de ikke Lov at staae ved Siden af de stsorste,
ihvorvel Faldet er hoiete. ·
En Deel store sesse falde lige ned uden Hinden Deres Fald er det storste
og sterkeste: andre derimod krumme sigi Faldet, sont skeer ved den Leilighed, at
Vandet bryder nd imellem Klipper, der ikke gaae lige, men dreier sig med Spid-
- sen tll en af Ssidette. Naar nn Vandet i sin Fart treffer imod en afde ndstaaende
Kante, maae det vige og forandre sit Leb, saa at saadanne Fosie blive nogetstand-
sede derved, at Vandet i Faldet har stødt an imod Bierget for-end det er nedfaldet.
Ved denne Leilighed hender det paa fine Steder, at Vandet kommer til at gaae li-
gesottt i en Hoirvel ved Udfaldet Paa nogle Steder steilerBierget saa sterktl)oor
Vandet falder nd over , og Bierget kan hist og her være saa httlt ind, at Vandet
naaer ikkeFieldet, men gaaer uden sor, saa at der bag ved Fossen og imellem-Bjer-
get og det ttdfkydende Vand kan være et stillere Sted hvor Vandet gaaer over og
forbi. Af saadan Beskaffetthed skal den store Foß i Quinnisdals Elvett være.
Paa andre Steder derimod falder Fossen ned, men moder ligesom Etager tsit.Fald,
saa at den strider svrst paa den Klippe som ligger midt i Faldet, og derfra gaaer
ud over ; siden kan den endnu stode an paa flere, saa at den falder ud ligesom paa’
et par Trapper. Af saadan Beskaffenhed findes Fosten i Nerems Etv paa.
Jedderen. s
J en Deel Fosse gaaer Vandet og faldet med saa sterk Bevegelse og Drift
at den kan knuse Tsotntnerstok·ke, og hvad deri slippes. Dette komnter ikke allene
at Vandets sterke Fart, men og deraf, at Grunden hvorpaa Vandet falder er-
. uievtn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
