Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Formue, deels for at bestride hans overordentlige Udgifter, deels for at befæste og udpynte hans
forskjellige Eiendomme, gjorde ham og utilbøielig til at gjøre sin Familie Ret og Skjel, og
opvakte en Strid med Flere af dens Medlemmer, som omsider, i Forening med hans politiske
Forhold, fremkaldte hans Undergang. Iblandt hans uægte Børn indviklede Sønnen Urækja, som havde
en voldsom og urolig Charakteer, ham og sig selv i mange Stridigheder, ja engang satte han sig
endog op mod sin Fader og bekrigede ham paa hans Gaard Reikholt. Dog bleve de omsider forligte,
og han stod sin Fader trolig bi i hans sidste Strid. En uægte Datter, Ingeborg, blev først
gift med Arne Magnusson og siden med Gissur Thorvaldsson, men efter en kort Tids Forløb
skildt fra dem begge, og begge vare virksomme Medlemmer af den Complot, som tog Snorre
af Dage. De vare komne i Strid med ham om Medgift og Skifte.
Men alle disse Familie-Stridigheder, saavelsom Snorres eget tvetydige Forhold i sit
Familie-Liv hindrede ikke, at han jo nød megen Anseelse blandt sine Landsmænd. Ham blev
betroet Landets vigtigste Embeder paa den Tid, og ofte overlodes Afgjørelsen af vigtige Stridigheder
til hans Selvdom. Saaledes fortæller Sturlunga-Saga, som er den vigtigste Kilde, hvorfra de
biographiske Optegnelser om Snorres Liv ere hentede, at hans Anseelse voxede meget fra den
Dag, da han heldigen havde tilendebragt Goden Magnus’s Forviisningssag. Der kaldes han
ogsaa en god Skjald, som var kløgtig i Alt hvad han foretog sig, og bar megen Omsorg for hvad
der var bleven ham paalagt. Paa et andet Sted siges om ham, at han var ustadig i sin Kjærlighed
og en god Huusholder. Omendskjønt Historien saaledes i sin Upartiskhed ikke kan redde
vor Forfatters Charakteer mod de ham gjorte Beskyldninger, som havesyg og qvindekjær, saa finde
vi dog i hans Levnetsbeskrivelse Anledning nok til, om ei at forsvare, saa dog at formilde fornævnte
strænge Domme om hans private Forhold. Stedse forblev han i en venlig Forstaaelse med den
ædlere Deel af sin Familie. Den ædleste af hans Brødre stod stedse paa hans Side, og
understøttede ham med Raad og Daad, ligesom han levede i en næsten uafbrudt Fred med den af
sine Børn, som var ham meest hengiven. Selv En af hans fornærmede Fiender, hans Stedsøn
Orm, vilde ikke deeltage i det Snigmord, som gjorde Ende paa hans Dage. Derhos maae vi lægge
Mærke til, at Utroskab i Ægtestand ikke var usædvanlig, eller endog ansaaes utilladelig i hine
Dage, da Slegfredbarn havde sin Ret som ægte Barn, og paa hver Historiens Side finde vi, at
Oldtidens gjæveste Mænd havde Medhustruer og holdt Friller, hvis Afkom ofte forvoldte Splid
i Familier, ligesom de ofte vare en Anstødssteen for den huuslige Lyksalighed. Ligesaa lidet see
vi os istand til at dømme om de Personers Charakteer, som indvikledes i Strid med Snorre.
Aabenbar higede han efter Formue og Rigdom; men det er mere end rimeligt, at hans Frænder,
der fremstille sig for os i andre Henseender stundom i et slet Lys, ogsaa i denne have traadt
Anstændighed og Ret under Fødder, saa at deres ubillige Fordringer have mødt hans Havegjerrighed,
og frembragt saa sørgelige og i moralsk Henseende tvetydige Følger.
Men hvad der fornemmeligen lægges vor Snorre til Last er hans saakalde politiske
Forbrydelse mod sit Fædreland, da han ansees for at have understøttet den norske Konges Plan at
undertvinge Island under Norges Krone, en Plan, som forlængst var lagt af norske Konger.
Men neppe var Snorre den Mand, som udførte dette, ja vel ikke engang alvorligen tænkte
derpaa; men derimod netop især hans Fiende og Banemand Gissur Thorvaldsson. Det er
desuden et Spørgsmaal, hvorvidt det kunde kaldes en Forbrydelse paa den Tid at fremme
Islands Forbindelse med Norge, og om ikke en saadan Plan, den være fremmet af Snorre eller
Gissur, kunde bestaae med deres Fædrelands sande Interesse. Island, beliggende under et haardt
Clima, og tarveligen udstyret af Naturen, kunde ei ved egne indvortes Hjælpemidler eller ved
fredelig Handel hæve sig til den Velstand og Betydenhed, som afmales i Middelalderens Sagaer.
Sagaskriverne berette os, at den fornemste og tappreste Deel af Islands Beboere, udvandrede til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
