Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Islænderne formedelst Oddamændenes voldsomme Adfærd paa Øen; thi blev et Hærjetog til
Island besluttet, Skibe dertil udrustede, og Anførere udnævnte. Dog havde de fleste forstandige
Mænd stor Ulyst til denne Færd, hvoraf de befrygtede Tab. — — — Snorre fraraadede ogsaa
dette Tog, hvorimod han raadede til at gjøre sig de bedste Mænd paa Island til Venner, og
paastod, at han ved sine Ord skulde bringe det dertil, at de adløde den norske Høvdings Villie,
hvorhos han lod sig forlyde med, at, naar det leed om Sæmund i Odda, var der ingen vigtigere
Mænd paa Island end hans Brødre, og disse meente han vilde følge hans Raad, naar han kom
derover. Saaledes kom det dertil, at Jarlens Sind formildedes ved disse Forestillinger, og han gav
det Raad, at Islænderne skulde formaae Kong Hakon til at indstille Toget. Kongen var ung
dengang, og Dagfind Lagmand, som var en stor Ven af Islænderne, var hans Raadgiver; thi
blev Udfaldet, at Kongen lod Toget indstille. Kong Håkon og Skule Jarl gjorde Snorre til
deres Lændermand, og der blev lagt den Plan, især af Snorre og Jarlen, at Snorre skulde
formaae Islænderne til at vise Norges Høvdinger Lydighed. Snorre skulde ogsaa sende sin Søn
Jon (Murt) fra Island, der skulde blive som Gidsel hos Jarlen, til Sikkerhed for at Aftalen skulde
efterkommes. Snorre blev snart færdig, havde en lang Overreise og landede ved
Vestmanna-Øerne. Jarlen havde givet ham Skib og 15 andre Storgaver. — — Da nu Snorre kom til
Vestmanna-Øerne spurgtes strax inde i Landet hans Ankomst, saavelsom den Hæder, han havde nydt
i Norge; thi bleve Sørlændingerne og især Orm Jonssons Skyldfolk meget forbittrede paa ham,
da de ansaae ham udkaaret af Nordmændene til deres Modstander, saa at de ingen Erstatning
skulde faae for Orms Mord. De gjorde Spot af det Qvad, som Snorre havde digtet om
Jarlen, og foranstaltede et andet Spottedigt qvædet om Jarlen.“ — Saavidt Sturlunga. Snorre
søgte imidlertid at undgaae denne Strids offentlige Udbrud; men forføiede sig hjem til sin Gaard
Reikjaholt. Snorres Søn, Jon Murt, blev sendt over til Kong Hakon, som tog vel imod
ham, meest fordi Arne Øreyda, Snorres Svigerson, som var en stor Ven af Kongen, var i
hans Følge. Ikke længe efter blev han i sit 20de Aar sendt tilbage til Island. Imidlertid
indgik Snorre sit andet Giftermaal med Halveig og forøgede sin Formue saaledes, at han blev
den rigeste Mand paa Island; men levede i bestandig Strid med sine Frænder, uden at han
syntes at have gjort noget Alvorligt ved det ham af Kong Hakon givne Ærende. Senere hen i
Sturlunga-Saga fortælles, at Snorre atter begav sig til Norge, og at han tilligemed sin Søn
Urækja og en vis Thorleif opholdt sig hos Hertug Skule i Throndhjem; men en anden af
hans Reisefæller var hos Kong Hakon i Bergen. Men da Snorre efter Hertugens Raad vilde
forlade Norge med en Vens Skib, indlob et Brev fra Kongen søndenfra, hvori der forbødes alle
Islændere at reise over til Island den Sommer. Da Brevet blev Snorre foreviist, svarede
han: „ud vil jeg,“ og da de vare reisefærdige, tog Hertugen dem ind i sit Tælt til Afskeden, og
kun faa Mænd vare tilstede ved Hertugens og Snorres Samtale. Der gik derefter det Rygte,
at Snorre havde faaet Jarlenavn af Hertugen; men ingen Islænder vilde troe det. Derpaa gik
Snorre med sit Følge til Søs, landede atter ved Vestmanna-Øerne, og forføiede sig til sin
Hustru Halveigs Opholdssted paa Breidabolstad i Fljotshlid. — Med denne Fortælling i
Sturlunga-Saga stemmer Beretningen i Hakon Hakonssons Saga, hvoraf man seer, at det var
fornemmeligen Skule Jarl, som drev paa Toget til Island for at hevne den dræbte Nordmand.
Ved Kongens Mellemkomst lod Jarlen sig bevæge til at frastaae dette Tog, og Snorre, som fik
Lændermands-Navn af Kongen, blev sendt til Island for at frede for Kjøbmændene. „Den Gang“
tilføier denne Saga, „talede Jarlen første Gang om at Snorre skulde bringe Landet under
Kongen; men da Snorre kom over, bleve Sorlændingerne uenige mellem sig selv. Samme
Sommer sendte Snorre sin Søn Jon til Jarlen efter Aftale; men Snorre kom ingen Vei med sine
Landsmænd, og lidet fremmede han og Sagen, dog havde Kjøbmændene god Fred her i Landet paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
