Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Død med Konge-Skrud og Rustning, med hans Hest og alt Sadeltøi, samt meget andet
Gods, da gjorde mange af hans Ætmænd saalunde siden, og da begyndte Høiolden i
Danmark; dog varede Brand-Olden længe efter den Tid iblandt Svear og Nordmænd.
Medens Harald Haarfager var Konge i Norge bebyggedes Island. Hos Harald
vare Skalde, hvis Qvæder Folk endnu kunne udenad, tilligemed alle Sange om de Konger,
som siden have været i Norge; thi lægge vi meest til Grund for vore Fortællinger de Sange,
som bleve sjungne for Høvdingerne Selv, eller deres Sønner, og antage Alt det for Sandt,
som findes i disse Qvæder om deres Færd eller Slag. Er det end Skaldes Skik at prise
ham meest, for hvem de staae, monne dog Ingen vove at fortælle denne Selv de Bedrifter,
hvilke Alle som det Horte, saavelsom Hiin Selv, vidste var Fjas og Digt; thi dette var
Spot og ikke Priis.
Om Præsten Are hiin Frode.
Præsten Are hiin Frode[1], en Søn af Thorgils Gellisson, var den første Mand
her i Landet, som i det norske Maal nedskrev baade gamle og nye Fortællinger. I
Begyndelsen af sin Bog skrev han meest om Islands Bebyggelse og Lovsætning, dernæst om
*
Danmörk (Dannaríki, Danaveldi). Det grændsede i Middelalderen mod Syd til
Egderá eller Ægisdyra (nu Eideren) og Holzetuland (Holsteen) og indbefattede, foruden den her
nordenfor liggende jyske Halvø (ford. Jótland) og Øerne, ogsaa Skaane (ford. Skáney) med Bornholm
(ford. Borgundarhólmar) samt Halland og Bleking (ford. Bleiking) Indbyggerne kaldtes
Danir og danskr, som var fra Danmark.
Norges gamle Navn, der almindeligst findes skrevet Norvegr og Noregr, var vel
oprindelig Nordvegr eller Nordrvegr (see Samlinger til det Norske Folks Sprog &c. 2det Bind Side 379 f.). I den ældste Tid var det egentlige Norges Grændse (Landamæri)
„Göt-Elven fra Væneren til Søen, men mod Nord Skovene (Markir) indtil Eidskoug og
siden Kjølen alt Nord til Finmarken,” det vil sige, til Røberg ved Lenvig, eller til Malanger-Fjord nordligst i Senjen (see Olaf d. Hel. S. Cap. 59 og Not. om Halogaland til Har.
Haarf. S. Cap. 34). Senere gik Grændsen omtrent som nu fra Forbjerget Væggen paa
Arnøen nordenfor Tromsø, i Syd til Kjølen og langs denne indtil Finlierne i Snaasens Prgd.,
derpaa i Øst til Strøm i Hammerdals Pastorat i Jæmteland og videre mod Sydøst til
Ångermanland; fulgte siden omtrent den nærværende Grændse for Jæmteland og Herjedalen,
nemlig i Sydøst og Sydvest indtil Trondeklitt og videre i Vest til Trollegraf, saa i Syd
til Fånåkämsås i den østligste Kant af Särna Sogn i Dalarne, hvorpaa den atter faldt
sammen med den nærværende Grændse, som den uden særdeles betydelige Afvigelser fulgte indtil
Lee-Sø, Bog-Sø og Korn-Søerne, samt videre efter den endnu gjældende Grændse imellem
Bahuus-Lehn og Dalsland indtil Göt-Elven. (Ifolge en Grændse-Tractat imellem Norge og
Sverige fra Midten af 13de Aarhundrede, som findes i Codex Ar. Mag. 114 qr. A. paa Univers.
Bibl. i Khavn). Til Norge i den meest udstrakte Forstand (Noregsveldi) angives som Grændse i
Syd Göt-Elven, mod Østen Eidskoug, mod Norden Gandvik eller det hvide Hav og mod Vesten
Aungulseyjasund (d. e. Sundet mellem nuværende Anglesey og det faste Land Wales i England).
Foruden Finmarken som det var (Har. Haarf. S. Cap. 34), ere saaledes alle det gamle Norges
vestlige Skatlande deri tillige indbegrebne (see Cap. 20 og Fornm. S. V. 238—39 o. s. v.). Til
de naturlige Inddelinger af Landet i det Nordenfjeldske, Søndenfjeldske og Vestenfjeldske
findes i vore Oldskrifter de tilsvarende Udtrykke „nordr i landi ok sudr“ og „um midt landit.“
Norge var iøvrigt inddeelt i disse Fylker: Háleyja-fylki, Naumdæla-f., Öyna-f., Sparbyggja-f.,
Verdæla-f., Skeyna-f., Strinda-f., Stjórdæla-f., Gauldæla-f., Orkdæla-f., Nordmæra-f., Raumsdæla-f., Sunnmæra-f., Firda-f., Fjala-f., Sygna-f., Haurda-f., Rygja-f. Egda-f., Græna-f., Vestfold
(Vestfylda-f.), Víngulmørk, Alfheimer, (senere Oslóar-sysla, Borgar-sysla og Ránríki),
Rauma-f., Heina-f., ( eller Heidmörk), Öystradalir, Gudbrandsdalir, Hada-f., Valdres, Haddingjadalr
samt Jamtaland og Herjulfsdalr paa den østre Side af de nuværende Grændse-Fjelde (see Navnene paa de
enkelte Landstaber). Endelig fortjener at bemærkes Landets ældgamle Inddeling i Lov-Districter eller
Lagdømmer (see Har. Haarf. S. Cap. 34). Indbyggerne kaldtes Nordmenn, Noregsmenn,
Nordanmenn og norrænn (norrænir), og var fra Norge.
Island, see Har. Haarf. S. Cap. 20.
[1] Are Frode er fodt paa Island 1067 og er Forfatter til flere, tildeels tabte Værker. Han kaldtes den Gamle, fordi han naaede en Alder af 84, eller efter Nogle 91 Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 13:09:04 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kongesagae/1/0028.html
