Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nnglinga Saga. 17
Alreks Sonner, P ngve og Alf toge derncest Kongedom iSv ith j od. P ngv
var en stor Krigsmand, stedse seierscel, vakker og meget stor Idrcetsmand, stcerk og meget
starp i Strid, gavmild og en stor Glcedesmand; thi var han af Alt Sligt navnkundig og
vcennescel. Hans Broder Alf sad hjemme i Landet, og var ikke i Leding; han blev kaldet
Alf Elfse, og var en taus, streng og «venlig Mand. Hans Moder hedte Dag rid, en
Datter afKong Dag den mcegtige, fra hvem Doglingerne nedstamme. Kong Alf
havde en Kone ved Navn Bera, der var den vceneste blandt O.vinder, meget rask og over
maade munter. Een Hest var Pn gve Alreksson kommen fra et Vikingetog til U psa l,
og var deraf belven saare navnkundig. Ofte sad han lcenge ved Drikkebordet om Aftenen;
men Alf gik gjerne tidligen til Sengs. Dronning Bera sad ofte til langt ud paa Afte
nen, og hun og P ngv e talede sammen til indbyrdes Gammen, men Alf sagde tit til hende,
at hun ikke ffulde sidde saa lcenge oppe om Aftenen, men bad hende gaae for til Sengs, da
han ei vilde vaage efter hende. Hun svarcde, at den Kone var sel, som heller havde Png
veend Alf til Mand, og da hun ofte gjentog det samme, blev han meget vred derover.
En Aften gik Alf ind i Hallen, hvor Pngve og Bera sadde i Hoiscedet og talede med
hinanden. P ngve havde et kort Svcerd paa sit Kine, og Gjcesterne vare saa drukne, at
de ei gave Agt paa at Kongen kom ind. Kong Al f gik lige til Hoiscedet, trak et Svcerd
frem under sin Kappe, og stak sin Broder Ang ve igjennem dermed. Pngve lob op,
trak sit korte Svcerd, og gav Alf Banehug, saa de begge faldt dode paa Gulvet. Alf og
Pngve blev heilagt paa Fyrisvoldene. Saa siger Thiodolf:
Skjcebnen bod
At
For Alf’s Haand
Dod nedsegnede,
Da nidkjcer Dogling
Dolken stcenked’
Med Yngves Blod.
Grumt det var,
Da Dronning Vera
De mordlystne
Til Strid ovcegged’
Paa blodig Val.
Og begge Brodre
Af Aabryne
Og uden Grund
Hinanden siog.
Hugleik hedte Kong Alfs Son, som cfcer Bwdrene tog Kongedommet over Sv e-28d< Gap.
arne;Pngves Sonner vare den Gang i Bornealderen. Kong Hugleik var ingen Fald
mand; men sad hjemme i Rolighed i sine Lande. Han var meget rig; men havde heller Ord for
at vcere karrig. Han havde ved sit Hof alffens Spillemcend, som spillede paa Harper, Gi
ger og Fedler, og havde hos sig Seidmcend og alffens Troldfolk. Hake og Hagbard
hedte to Brodre, som vare meget beromte. De vare Sokonger og havde meget Krigsmand
stab. Stundom fore de baade sammen, stundom hver for sig, og mange Kjcemper fulgte
dem begge. Kong Hake foer nu med sin Hcer til Svithjod mod Kong Hugleik, som
igjen samlede en stor Krigsmagt mod ham. Da kom ham til Hjcelp 2 Brodre, Sv ipdag
og Geigod, begge meget beromte Mcend og vceldige Kjcemper. Kong Hake havde med
!) Kongerne vare i den Eldste Tid baade Zcerforere og Ypperstepr<rster.
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
