Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ynglinga Saga. 19
Vaaben, lod det fere ud paa Havet, lcegge Roret i Lave og heiste Seilene. Derpaa stak
han Ild paa Tnri-Ved og lod gjore et Baal paa Skibet. Hake var saa godt som, eller
ganske ded, da han blev lagt paa Baal. Vinden stod fra Land, og Skibet gik, brcendende
i lys Lue, ud mellem Verne til Havs, og der gik stort Ry af dette siden.
Io rund, Kong Pngves Son blev Konge i Upsal. Han raadede over Landene;" lerH
men var ofte om Sommeren i Leding. En Sommer foer han med sin Hcer til Danmark,
og efterat have hcerjet omkring i Jylland, drog han om Hesten ind i Liimfjorden, hvor han
ogsaa hcerjede. Medens han nu laae i Odda sund med sine Folk kom Haleyernes Konge
Gylog en Son as Kong Gudleg, som for er omtalt, med en stor Krigsmagt, og lagde sig i
Slag med lerund. Da nu Landsens Folk bleve dette våer, stimlede de til fra alle Kanter
med store og smaa Skibe, og af denne Mcengde blev lerund overveldet og hans Skibe
Selv sprang han over Bord; men blev fangen og fert op paa Land. Da lod
Gy leg reise en Galge, leder lerund did og lader ham der ophamge. Saaledes endtes
hans Liv. Saa siger Thjodolf:
Isrund, fordum.
Han den Hedenfarne,
Livet lader
I Limafjorden.
Da Herrens Hest^
Med hoie Bryst
Gudlogs
Den skulde bcere.
Og Hagbarts
Blev lagt om
Hersedrottens Hals
V n eller Ane hedte Io runds Son, som blev Konge over Svearne efter sin
Han var en viis Mand, der gjorde store Offringer til Guderne; men da han ingen Krigs
mand var, sad han roligen hjemme. I den Tid da de Konger, som vi nu have omhandlet,
vare i Upsal, var over Dannemark forst Dan Mi till a ti, som blev meget gammel, der
paa hans Sen Frode Mi killa ti, eller den fredegode, derefter hans Senner Halfdan
1) Den fede og harpixagtige Deel af Fyrtrceet, fornemmeligen Rodderne. 2) Blottede for Mandstab.
3) Strikken. Andre oversette det Horv as Hest, efter Sokongen Horve, som er bekjendt af sine Vikingen
tog og staaer for Odin, der var de Hcengtes Gud, hvis Hest kaldtes Galgen. 4) Io rund havde nemlig
drcrbt Gudleg. 5) Galgestrikken hvori Hag bart blev hcrngt. Det kan og oversettes: «Stump af Hag
barts Gjed" d. e. den Skindrem eller Strikke, hvori Hag bart blev ophcrngt.
Cap. 28. nu Jylland, saakaldet af de et tydsk Folk, der ikke maa forvexles
med de forhen ommcldte men beboede denne Halve indtil de Norske eller Nordmamdene
sil Herredommet der (desformedelst er det, at Bergraad Petersen kalder Knut Svensson og hans
Wt danske Konger af norsk Herkomst), og vare beslcegtede med de tlautur eller Goter, som bebo
ede den sydlige Deel af vor nordiske Halvs og der vare de herfkende, indtil de Svenfke og de fra
Norge kommende Danske i Halvoens sydligste Deel der finge Overhaand, cfr. Saml. t. d. Norske
Folks Sprog :c. S. 533 f. Bemeldte gamle vare de Iyder, som i Forening med Saxer og
Angler i det ste Aarhundrede droge til Britannien og bemcegtigede sig denne Des sydligste Deel,
nuvcerende England, og vare forskjellige fra de senere eller nuvcerende Iyder, som ere af dansk
Herkomst, men blandede med Levningerne af hine, efter hvilke de have optaget Navnet. Jylland
er og, som vi have feet, blevet kaldet liei6^otul»nll.
I.iml»fjn6i- hos Såre (Binu» I.)miou«), nu Limfjorden i Norre Jylland i Danmark. Der er
t)c!6a»un(l imellem Sen Mors og Fastlandet.
See Har. Haarf. S. Cap. 34.
2"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
