Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 singlinga - Saga.
Konger holdc et Slag paa Venner-Isen, hvori Kong Ali faldt; men Kong Adils vandt
Seier. Om dette Slag er vidtleftigen fortalt iSkjoldunga Saga, og ligesaa om, hvor
ledes Rolf Krake kom til Upsal til Adils og saaede Guld paa Fy ri sv old. Kong Adils
var en stor Elster af gode Heste, og eiede de bedste Heste paa den Tid. En af hans Heste
hedte Slongvir, en anden hedte Ravn. Denne, under hvilken var avlet en anden Hest,
som ogsaa hedte Ravn, havde han tåget fra Ali ester hans Dod, og sendt den til Håloga
land til Kong God gest; men da Godgest såtte sig paa Hesten fik han den ikke standset,
forend han faldt af Hesteryggen og fik sin Bane. Dette stede paa Vmd paa Hålogaland.
Kong Adils var ved et og da han red om Disar-Salen snublede Hesten under
ham og faldt, saa Kongen styrtede forover og stodte Hovedet mod en Steen, hvorved Hjerne
skallen revnede; men Hjernen blev liggende paa Stenen, og dette blev hans Bane. Adils
l) visor var et almindeligt Navn paa nordisse Gttdinder, iscer dem’ som toge Mennesset under Beskyt
te!,e. Nogle antage for Freya, fordi en stor Offring, som stede Midtvinters, Freya til Mre, hedte
Ulsa-blut.
VNnii-, den store Indso Vencrn i Vester-Gotland i Sverige, hvorlil Norge engang i Forti
den strakte sig.
Hålogaland (nu Nordlandene) har man antaqet at have Navn efter en mythist Konge
Loge, Fornjots Son, der formedelst sin hoie Vext stal vcere bleven kaldet Ilaloge (de>, hoie Loge
eller Lue Schsn. N. H. I. 92.) Hålogaland var oprindelig lun eet Fylke,
bestaaende af tvende Sysseler; men var i det 14de og 15de Aarhundrede inddeelt i to Fylker, af
hvilke det sydlige, som intet specielt Navn findes givet, men som maa have udgjort det egeutlige
llale.vgja-lMi, igjen inddeeltes i tvende Halv-Fylker, nemlig: l») som dan
nede et Syssel under Navn af (Alstahaugs) B>Bla, der indbefatter VatB»B (Vats
aas) Sogn eller den nordlige Deel af «lrnodalr (Bindalen), Bsmpniu eller Blemnnin d. e. Vika
(Viks) Sogn, (Brono) Sogn eller Harm,-, Veiga (Vegen O eller Gladstad Sogn), Vel
noi- eller (Vefsens Prcessegd.), Sognene (Tjoto), Bandn«B oq
Kudund (Ranens Prcrssegd.) samt NeBm (Nesne) og V)iya,neB (Donnes) Sogne, li) Naud-
der indbefattede 1) bestaaende af Sognene (Luro),
(Nodo), (Trcenen), (Melo), t!ildaBl<ali (Gillestaal), (Beyeren),
OKeHusladii- (Skjerstad), Balpt eller Ballta og Onlptallall- (Salten og Saltdalen), Lodln (Bodo),
(Kjeringo) og eller Kts>iBt3dil-; 2) bestaaende af Sognene
I.eitueB eller liding»!- (Leincrs eller Ledingen), Bteig (Stegen), l.udeugl eller I.od
enkjar (Lodinqen) og lin, samt Mot (Ofotens Prcestegd.; 3) som bestod af Sog
nene Kost, Vedrsvja,- (Vcero) MuBlioneB (Mostences), i Vl»gfot (d. e. Flagstod D),
VoKne» (Vuksnces), Hol, Noigar (Borge), Vagar (Vaagen) og (Gimso); 4) N/ve-Fz/s/a,
indbefattede Sognene NoduBVgl eller UokdaBegl a Vlkvu d. e. Hassel S. paa Ulvo), svuitulanll
eller Bv»i-taland (Sortland), I.angl,ne.B, VxneB, Malne» og «or (Bo), eller tilsammen VeBtiall
(Vesteraalen); 5) indbefattede (Andsen) eller Vveigadei-K
(Dvergbergs) og (Bjsrnstind) Sogne. indbefattede omtrent det
nuvcerende Senjens og Tromsens Fogderi eller Kirkesognene hrandarne» (Trones) og Xvlduyordr
(Ovcefjord) paa Omd eller (den ostlige Deel af Hindoen), hvis almindelige Navn var Kvi
diuu)’, senere Nlun (nu Hind-Oen), ved (nu Tjellesund) adstilt fra ’lhitlldo? (nu Tilo)
og Fastlandet; samt eller Ivo!Btadir a Noolld (nu Astafjord eller Ibestad paa Rol
lene), senere DMO7 (nu Dyro), ’l’iaKnii7 eller (nu Trane), Bone»ta (nu
Sando), (Bjerko), hottar eller (nu Torsten) og Veig, de tvende sidste Sogne
paa den store O BeHad eller (nu Senjen), der ved 6oigo sund (nu Giisund) adstilles fra
Fastlandet; videre LeiugjuviK (nu Lenvig) og endelig eller s’runB (Tromso), der lige til
1776 kun udgjorde eet Prcestegjcrld. Indtil hen i 13de Aarhundrede var Lenvigen det nordligste
Sogn paa Hålogaland, „pa ei- yoidui- er Malaugur noilir, nunn «Kilur rinnmorli vid Numeim"
(Il)mdegla ?- NI. 0. V., see om t’,num«,l< Har. Haarf, S. Cap. 34). Kong Håkon Håkons,
son lod forst bygge Kirke i ’liuniB og christne denne Egn (Hak. Hak. S. Cap. 333.); men ikke desto
muidre siges i et Document fra 1310 eller 1311 endnu St. Marias Kirke i Trums, der var et
af de fjorten kongl. Capeller, at ligge „Mxta p»g3noB« (hos eller ved Hedningerne 3: Lapperne).
Forst efter den ncrvnre Konges Tid kan Hålogalands nordlige Grcendse vcere bleven udstrakt til
Forbjerget Veggerstaf (nu Vceggen pa Arnoen i Skjervo Sogn), og saaledes omtrent den samme
som nu. Islcenderen Oddur Munks Beretning (Olaf. Tryqv. Saga C. 19) kan ikke svcekke denne
Meinng, der desuden fiudes stadfcestet i den authentiste Grcendse-Tractat mellem Rigerne Norge
og Sverige fra K. Magnus Lagabceters Tid. Indbyggerne kaldtes Ilulev^ii-og oq Kale)-
Bkl- som var fra Hålogaland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
