Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anglinga-Saga. 27
Vnund hedte Pngvars Son, som derncest tog Kongedom i Svithjod. I
Dage var der god Fred i Svithjod, og han blev meget rig paa los Kong
Dnund foer med sin Hcer til Estland for at hevne sin Fader. Der gjorde han Landgang,
hcerjede vide om i Landet, fik et stort Bytte, og foer tilbage til Svithjod om Hosten. I
hans Dage var der frugtbare Aaringer i Svithjod; thi blev han en af de vennesceleste Kon
ger. Svithjod er et stort Skovland, og der ligger saa store ode Skovegne, at der ere
mange Dagsreiser over dem. Kong Anund sagde stor Flid og Omkostning paa at rydde
Skov og dyrke Rydlandet. Han lod loegge Veie over de ode Skove, og saaledes fandtes
stovlojt Land vide om i Skovmarkerne, hvor store Hcerreder byggedes. Paa denne Maa
de bleve vide Landstrcekninger opdyrkede; thi der var Landsfolk nok til at bygge Landet.
Dnund lod bryde Veie over hele Svithiod, baade over Skovmark, Myrer og Fjeldegne;
thi blev han kaldet BrautOnund. Han lod sig bygge en Gaard i hvert stort Hoerred i
Svithiod, og foer hele Landet om i Gjestebud.
BrautOnund havde en Son, som hedte Ingjald, og paa den Tid var Png-38t< Eap.
var Konge iFjadryndaland. Pngvar havde to Sonner med sin Kone; den ene hedte
Alf, den anden Agnar, som vare ncrsten jwvngamle med Ingjald. Braut Dnunds
Herredskonger vare den Tid vidt udbredte i Svithjod, og Sv ipd ag den blinde raadede
over Tiundaland, hvor Upsaler ligge og hvor alle Svearnes Thing er. Der var og
midtvinters store Ofringer, hvortil mange Konger indfandt sig. Et Aar, midtvinters, var
der kommen en stor Forsamling af MennejVer til Up sa lene, og der var også a Kong Pn g
var kommen med sine Sonner. Da var Alf, Kong PngvarsSon, og Ingiald, Kong
Dnunds Son, 6 Aar gamle. De legede Guttelege, og Enhver skulde anfore sin Krigs
ffare. Under Legen befandtes Ingjald ustcerkere end Alf, hvorover han blev saa ilde til
mode, at han ncesten graed. Da kom Gau tv id, hans Fosterbroder, til, ledte ham
til hans Fosterfader Sv ipd ag blinde, og sagde ham, hvor ilde det var gaaet til, at
han var ust<erkere og umandigere i Legen end Alf, Kong Pngvars Son. Svip dag sva
rer, at det var en stor Skam. Dagen ester lod Svi pdag tåge Hjertet as en Ulv, stege paa
en Teen, og gav Kongesonnen Ingjald det siden at sede, og fra den Tid as blev han den
grum meste Mand, og af det vwrste Sindelag. Da Ingjald var bleven voxen, beilede
Dnund for ham til Gauthild, en Datter afKong Algaut, som var en SonafGau
trekden Milde, og Sonneson as Gaut, hvorafGautland har sit Navn. Kong Algaut
syntes indsee, at hans Datter monne vorde heel vel gift, om hun blev given Kong Onunds
Son, hvis han havde sin Faders Sindelag; thi blev Pigen sendt til Svithjod, og Kong
Ingjald holdt Bryllup med hende saasnart Tiden var kommen.
Kong Vnund foer en Host imellem sine Gaarde med sin Hird over en Vei, som kal-39te <<ap
des Himmelheden, hvor der er nogle trange Fjelddale, og hoie Fjeld paa begge Sider, "««ds
Der var da en meget stcerk Regn; men forud havde der lagt Snee paa Fjeldene. Da faldt
!) Iscrr Guld og Solv. 2) Deraf endnu mange Navne paa Rod og Ryd.
3B. Om og see foran Cap. 8.
llautluns see foran Cap. 8.
(sap. 39. Himilllleiclr stal ifolge Dalin (I. 302) vcere beliggende i Siunde-Herred i Vest
monland og Tildragelsen have foregaaet ved Kungs-ara, hvor hans Gravhoi, der i Storrelse siges
at ligne Kongshoiene ved Upsala, ei langt derfrå paa Baludsas stal vcere at see og endnu kaldes
Anunds-Hog. Lagerbring (I. 117—18) synes ei at fceste synderlig ’Lid dertil. See iovrigt Gejer’s
Sv. Hafd. I. 330.
-!5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
