Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Angliltga-Saga.
men, og ilede til deres Skibe. Efter dette stedtes Kong Ingjald i stor Nod, og fik mange
Saar; men undkom ved Flugten til sine Skibe. Der faldt ogsaa Svipdag blinde, In
gjalds Fosterfader, tilligemed hans Sonner Gautvid ogHylvid. Saalunde foer In
gjald tilbage til Upsalene heel ilde tilfreds med sin Fcerd, og tykkedes finde, at den Hcer var
ham utro, som han havde faaet fra de Riger, han ved Hcerfcerd havde vundet. Derefter
var der stor Ufred imellem Kong Ingjald og Kong Granmar med hans Kong
Hjervard, og da dette havde varet en lang Stund, bragte begges Venner det dertil, at de
bleve forligte. Kongerne såtte hverandre Stevne, modtes og gjorde Fred imellem sig. Den
ne Fred skulde stande mellem de tre Konger saalcenge de levede, og dette blev bundet ved Eed
og Troskabs-Lefte. Vaaren efter foer Kong Granmar til Upsalene for at gjore Offring,
som sedvanlige mod Sommeren, for en varig Fred. Da faldt Spaadommen saaledes for
ham, at han ei monne leve lcenge, hvorefter han foer tilbage til sit Rige.
Hesten efter foer Kong Granmar med sin Svoger Hjervard til Gjestebuds paa en af
-gH/eroards deres Gaarde paa Sili. Medens de vare i dette Gilde, kommer Kong Ingjald der en
Nat med sin Hcer, omringede Huset, og brcendte dem inde med alle deres Folk. Derefter
lagde han under sig alt det Land, som disse Konger havde havt, og såtte Hevdinger derover.
Kong Hegne og hans Sen Hill der faldt ofte ind i Sveavcelde til Hest og drcebte Kong
Ingjalds Mcend, som han havde sat over det Rige, der havde tilhert deres Svoger Gran
mar. Denne Strid mellem Kong Ingjald og Kong Hegne stod paa en lang Stund, dog
forsvarede Kong Hegne sit Rige mod Kong Ingjald alt til sin Dededag. Kong Ingjald
havde to Bern med sin Kone; den celdste hedte A a sa, den anden OlafTrcetelge. Gutten
sender Gauthild, Kong Ingjalds Kone, til sin Fosterfader Bove i Vester-Gotland, hvor
han blev opfostret tilligemed Såre, Boves Sen, som havde det Tilnavn Fletti r. Det er
et Folkesagn, at Kong Ingjald havde drcebt tolv Konger, og sveget dem alle under Freds
Lefte; thi blev han kaldet Ingjald Ildr a ade. Han var Konge over den sterste Deel af
Svithjod. Sin Datter Aasa giftede han med Gudred, Konge i Skaane, og hun var Fa
deren lig i Sindelag. Aasa voldte at Gudred drcebte sin Broder Halfdan, Fader til Ivar
Vidfadme. Ligesaa blev hun og sin Vondes, Kong Gudreds, Bane, og stygtede siden
til sin Fader; thi blev hun kaldet Aasa hiin I lo ra ade.
I>NilN- IvarVidfadme kom til Skaane efter sin Farbroder, Gudreds Fald, og drog i en
raaoes Ded. sammen, hvormed han styndeligen foer til Svithjod. Aasa Ildraade var
forud reist til sin Fader. Kong Ingjald var til Gilde paa Rcening, da han spurgte at
Kong Ivars Hcer var kommen der i Ncerheden. Ingjald syntes, at han ingen Magt hav
de til at staaes med Ivar; tillige indsaae han grant, at om han gav sig paa Flugten vilde alle
hans Fiender stimle om ham fra alle Kanter. Da toge han og Aasa den Beslutning, der
er bleven navnkundig, at de dråk alle deres Folk overstadig fulde, og derefter lod lcegge Ild
1) Svoger i det norste Sprog, som Maag i det svenske bruges baade om Svoger, Svigerson og
Svigerfader. Her er det Svigerson.
(sap. 43. sil eller Bili, nu Scela-S i Ssen Mcelaren.
BK»n eller skunex (ogsaa OKaun), nu Skaane, den sydligste Deel af den nordiske Halve,
bvorfra Ordet Skandinavien har dets Oprindelse (see Saml. t. d. Norske Folks Sprog :c. 2
V. S. 531). Her var de Danskes celdste og egentlige Scede (Suhms Hist. af Danmark I. 13).
Derfor gives hos Skaldene den danffe Konge Navn af lndbyggerne kaldtes
BKauuuA3i’.
44. ualmindelig stor dobbelt Ringmuur, eller Kreds af store sammenho
bede Stene beliggende paa en Skovhoide paa Fogdoen i Mcelaren kaldes endnu Ranningeborg
ved Landsbyen Ra nn inge". (Gejer Sv. Hafd. I. 519).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>