Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 Anglinga-Saga.
Alf. Alfheim kaldtes paa den Tid Landet imellem Raum-Elv og Gaut-Elv. Da nu Alfhild
var dod, sendte Kong Gudred sine Mcend vester til Agder til den Konge, som raadede derover,
og blev kaldet Harald Rodffjcrg. De ffulde beile til hans Datter Aa sa paa Kongens Vegne,
Part a f og ester Gandalfs Fald alt Riget, eller Resten af samme Land indtil
Naumelk. Det er alene heraf tydeligt nok, at VinAulmsilc har strakt sig langt videre mod Nord,
end Borgesyssel. Folloug saavelsom det nuvcerende Agersherred Horte ei til Romerige (see Saml.
t. d. Norste Folks Sprog tc. 11. 104), det maatte altsaa hore til VinxulmsrK. I Har. Haarfagers
5. C. 14 fortcelles det ogsaa, at Kongen lod straffe mange af Indbyggerne paa Romerige, Vestfold
og i Vingulmork for deres Frafald, og stcevnede i den Anledning Thing ogsaa paa !?<»ll<lin. Efter
at have bragt Alle tilbage til Lydighed i de tvende sidstncevnte Provindser, drog han til Romerige,
hvor han brugte samme Fremgangsmaade. Ved dette (see Har. Haarf. S. C. 14), der i
Diplomer fra 13de Aarhundrede og senere stedse ffrives kan allene forstaaes Fol,
loug, da Vestfold aldrig findes saaledes bencevnt (cfr. Hak. Hak. S. C. 32). Råar
som anfsrt, kommer til at udgjore Landstrcekningen i Ost, Nord og Nordvest omkring Folden- (Chri
stiania-) Fjord, da bliver forst Schonings Derivation af Navnet aldeles rimelig (Norg. Hist. I. 362).
Han udleder det nemlig af VinKull, en omdreiet Vidie eller et omsnoet Neeb. Stcederne Borgs
eller Sarpsborgs og Oslos Anlceggelse, den forste af Olaf den Hellige 1016 eller 17, og den an
den af Harald Haardraade omtr. 1060 har foranlediget en forandret Inddeling af Landene i
Viken (see Har. Haarf. S. C. 14), hvilken dog neppe er indtraadt forend lcenge efter. Saaledes
vpstod der strakte sig fra Xamborn (Kambo ved Moss) til BvinaBun<! (Magn. Lagab.
Testam.), og kom altsaa til at bestaaeafa) den sondre Deel af VinKulmsiK, nemlig: 1,
eller UotVina (Hovinds) Annexsogn til Spydeberg; 2, V?’?na?’ eller (Spyde
bergs) Ilelina (Heli) og OKvxh veita (Skibtvets) Sogne, af hvilke de forste tvende kaldtes Ilppvim
«i-; ogsaa regnedes til Vima Skibrede; 3, p"«/l> eller Vala (Vaaler) Sogn med
4, Hl?int?a?l> eller Ovinclala (Svendals) Sogn; 5, med Nolfsnv, eller og lllvmneimn
(Gleminge) Sogne, som tilligemed (Krageroen) udgjorde Skibrede; 6, vt/insFz,
(Onso, der endnu i Slutningen af 16de Aarhundrede var en 3 Claus. Norg. Bestr. S. 28)
eller Kolbe, Sogn; 7, eller IVc»6a (Raade) Sogn og 8, eller (nu
Rygge og Mosft) Sogne med (Iceloen see foran). d) En Deel af XlNieimar,
nemlig: 1, eller (Froland), d. e. VoclBta6a (Vaastad) og (Trogstad)
Sogne, med Undtagelse af sidstncevnte Sogns vestligste Deel i Syd for Oieren So, som Horte til
2, Siti, hvilket senere omtrent udgjorde det samme som (Askims) Sogn; 3,
(Hceggen), d. e.
lands) Sogne; i alt Fald regnedes sidstncevnte Sogn til Skibrede; 4, <B/ca«n, d. e. NaK-
KaBtalla, (!« og (Degernces) Sogne; 5, eller (Vartey) Sogn;
6, (Skjebergs) Sogn, (lngedal) eller Sogn og Ullaisv (Ulle
rods Sogn, der fordum var en O, hvilket allerede Navnet tilkjendegiver); 7,
d. e. (Borge) Sogn med den ostonfor Glommen liggende Deel af nuvcerende
Frederiksstads S., samt en liden Deel af det tilgrcendsende Skjebergs S.; med horsnes eller Holm» S. ud
gjorde Xmorcl Skibrede ; 8, Nvalii eller Nvala (Hvaloernes) Sogn, en Gruppe Oer,
bvoraf de betydeligste ere: I.6n6ii- (Lon-O eller Vester-O), (Spjer), (Asmal-O),
(Kirke-O), (sondre og nordre Sands), Nei fvl (Herfol), ?apsv (Papper-O) o. s. v.; 9,
XsaKra (Asaks) og NoclKa (Rokke) Sogne; 10, /titi eller Illcla Sogn, og endelig 11, M«?-/«>,
som, tåget i indskrcenket og almindelig Betydning, indbefattede ammk og Ova- eller K, d. e.
(Aremarks) og ZlvamarKa (Odemarks) Sogne, IVsllanes (Rodnces) Sogn samt liv»!-
eller (Romstougs) Sogn. Borgesyssel var inddeelt i 16 Skibreder og havde for
Reformationen, med Undtagelse af Staden Sarpsborg, 48 Kirker (nu 39, Stcederne ikke medregnede).
Den ovrige og langt betydeligere Deel af Vinxulmtn-K tilligemed I.illli- og (Lier Prce
stegjceld) af Vestfold, fik efter Staden Oslo Navn af hvortil og Horte Mm’Ba6alr (nu
Haabols Prcestegjceld). Forst med det 13de Aarhundredes Begyndelse forekomme dog disse Navne i
vor Historie, imedens de celdre Navne og forlcengst vare forsvnndne.
eller (a d. e. Landstrcekningen fra Gjcernces-Tangen i
Ost indtil Aaen Sire (ford. Bira eller Bvra). Det deeltes i fra Ostgrcendsen til
Oddernces (ford. (Htti-anes) ved nuvcerende Christianssand og V6Blr- eller derfrå til
Aaaen Sire. ») bestod hen i Middelalderen af klerikBBtnlla (Gjerrestads) og Bun
claleiclB (Sondelovs) Sogne i Ounclaleicls Skibrede, (Dybvaags), Holt» (Holts),
«talla nu Flougstads), (Ostre Molands) og Ziiumn (Tromo) Sogne, i
Skibrede. (I sidstncevnte Sogn, vel omtrent hvor Arendal nu ligger, forekommer
allerede forst i 14de Aarhundrede et Sted, formodentlig en Handelsplads, nnder Navn af Mllaros
» Ovggtacla Sogn med Kongsgaarden KiclarneB (nu Nedences) samt eller
lancl» (Frolands) Sogn beliggende langs Nic! Elven;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
