Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halfdan Svartes Saga. 43
3die (sap
Halfdan
Suartcs
Oiftermaal
Ligesaa tilegnede han sig Hadeland; thi han hoerjede vide omkring, og var da bleven en saare
mcegtig Konge.
Halfdan Svarte fik en Kone, som hedte Ragnhild, en Datter af Harald Guldstjoeg,
der var Konge i Sogn. De fik en Son sammen, som Kong Harald gav sit Navn, og Gut
ten opfodtes i Sogn hos sin Morfader Kong Harald. Da nu Harald var udlevet og svag,
og tillige senlss, gav han sin Datterson Harald sit Rige, og lod ham udncevne til Konge.
Kort ester opgav Harald Guldstjceg sin Aand. Den samme Vinter dede hans Datter Ragn
hild, og ligesaa den unge Harald Vaaren ester paa Sotteseng i Sogn ti Aar gammel. Saasnart
Halfdan Svarte spurgde sin Sons Dod, gav han sig paa Vejen med stort Mandffab, og
farer nord til Sogn, hvor han blev vel imodtagen. Der paatalede han Arv og Rige efter
sin Son, og da ingen Modstand blev ham gjort underlagde han sig dette Rige. Der kom
til ham Atle Jarl hiin Mjovel) fra Gaular, som var Kong Halfdans Ven. Kongen
I) Smale, endnu brugeligt.
Cap. 3. som man vel uden Foie har antaget at have Navn efter en mythisk Konge
Sokni, bemcerker ellers i vort Oldsprog en dyb (sncever) Dal. indbefattede det
samme som nu Sogns Fogderi, dog med Undtagelse af Evindvik (ford. NivinllaviK) Sogn af Gu
lens Skibrede, som forst ved Rescr. af 23de December 1773 blev henlagt dertil (see om Llaular),
imod at Opheims Sogn overgik fra Sogn til Vos. Hoit op i Tiden var dette Fylke, ligesom
Haul cla-fvlki og I’vrcla-lvlKi, inddeelt i Fjerdinger, uden at det vides hvorledes. I 13de
Aarhundrede deeltes det i „sv<lra ok nsrllra lutanom" (den sondre og nordre Deel), af hvilke den
forste vel omtrent udgjorde det nuvcrrende Ittre- og den anden Indre-Sogn (den «eldre og yngre Gu
lath. Lov). Den nordre Deel skulde altsaa have indbefattet Prcestegjceldene I<uBtr med Fortuna
Sogn, den inderste Deel af Sogn, og Gaupna; FoBtrullalr (lustedalen), inn,»- og vtra-UoiKa eller
med Vei<laBtiftNll (Veitestranden), ()rneB (llrnces) og B«lvsrn eller Oulvalimr (Solvorn, nu
Hafslo UafniBloarPrgd.); I.Nradalr (Leirdal) med Nlrillalr (Erdal) og Xillalr (Aardal;
(Sogndal) med ljorar (Norum) og Ni<! (nu Kopangerffougen), samt endelig
eller (irlanll (nu Urland) med ?loar (Flom S.), Hnllrallalr (Underdal), >iclrkeimr (Nceroen) og
HvvKeims S. a (Opheims Sogn). Den sondre Deel kom derncest til at bestaae af
BvrBtrsnll (nu Sjsstrand) med eller (nu Fresvik), (Feios S),
nes eller (Fjcerland), I.itla-fjsrllr (Vetlefj.), (Sve
refj.) og Italastrynll (ItelaBtrftn(l? her stod et skjemt Afguds-Tempel paa LalcluiBkaKi), nu Legan
gers - ford. l.eiKvanKi a - Prcestegjceld); Vik eller ViKaKvKll (Vik) med (Arnefj.) og
(Ladevik) med Va<lnoimB-fjttl<lr (Vademsfj.), eller (Hojumsfj.),
«sar.fjs, 6,- (Bofj.)og I.i<lar.fM,<l, (Fuglscetfj.), NiKiB.fjsrclr( Etefj.),
IVlBna-kjorl!r (Risnefj.), og endelig 3«lun6ir eller den store Tgruppe, hvoraf Losne-Den ljosna)
og Indre- og Ittre-Sulen ere de betydeligste. Den storste Deel af Uttre-Sogn lige til Qvamss
kaldtes med et almindeligt Navn nu Sognfjceren. Fra Slutningen af
12te til 15de Aarhundrede synes Sogn lun at have udgjort eet Syssel; senere blev det udstykket i flere
smaa Forlehninger. har forovrigt, ifolge vore celdste Frasagn, vnret et af Norges beromteste
Smaariger, hvorom denne Egns overordentlige Rigdom paa Oldtidsminder desuden afgiver et ufor
kasteligt Vidnesbyrd (see Kraft IV. 822 f.). Indbyggerne kaldtes og som var
fra Boss».
t?a«/a»’. Saavel af Snorre, som af andre gamle Forfattere er det tydeligt, at baular
(a tlaulom), som man har anseet for at voere det samme som 6!ula eller Thingstedets
Navn, er derfrå aldeles forskjellig!; at tiaular ei betegner et enkelt Sted eller en Gaard, men er
Navnet paa et District, og at endelig dette udgjorde den vigtigste Deel af larledommet
(a eller FI/a/«-/«Mi og findes oftere brugt istedet for det Hele. Navnet klauiar staacr
derfor i en saadan Forbindelse med at man ilke vel kan gjhre det ene til Gjenstand for Un
derssgelse, uden at det andet tillige maa komme med i Betragtning. I Forbindelse med hvad foran
i 3 Cap. af Halfd. S. (jfr. hattr Ualf<l. Bv»rta Cap. 1.) berettes, henvises til Harald Haarf. S.
Cap. 13, hvor man lcrser: (Kong Harald) setti eotir ItaKon Fari oe
feek Ksnom viirBokn i I’i rcl a-tvlki. seno!i NaKon Farl orcl Falli Kinum Wova ut
Kann Bkvilu"i tara drott or oe vera Fari a Llaulom, «em Kann Kaflli fvrr vei it, onn
Kva<l Uar»ll6 liafa veitt Bor Fail senlli l3au oi 6 i moti, at Kann
mun llallcla 8 Vssli a-kvlKi, oe sva llaulom, I»ar til er Kann Knnr llarnllll Konunss." Den
endnu utrykte Konge-Scrga beretter med Hensyn paa denne samme Begivenhed:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
