Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
Halfdan Svartes Saga.
Sigurd
Hjorts Dal-
N!’.
Om Hosten foer Kong Halfdan ud til Vingulmark. En Nat, da han var der
Gjcestebuds hendte det sig, at der ved Midnatstid kom til ham en Mand, som havde holdt Oandalft
Vagt til Hest, og meldte ham, at der var kommen en Krigshoer i Ncerheden af Gaarden.
Kongen stod strår op og lod sine Mcend vcebne sig, gaaer derpaa ud i Gaarden og opstiller
dem i Slagorden. Just i det Samme kom Gandalfs Sonner, HYsing og Helsing, did
med en stor Hoer, hvorpaa der blev et stort Slag; men fordi Kong Halfdan blev overmandet
af Moengden af Folk stygtede han til Skoven, efterat mange af hans Mcend vare blevne paa
Pladsen. Der faldt hans Fosterfader, Vlver den Vise. Derefter stimlede Folk til Kong
Halfdan, og nu foer han afsted, for at opsoge Gandalfs Sonner. De modtes paa Eide
ved Eyne - Skjce r, og sioges der. Der faldt Hysing og Helsing; men deres Broder Hake
reddede sig ved Flugt, hvorefter Kong Halfdan underlagde sig hele Vingulmark; men
Hake fiyede til Alfheim.
Sigurd Hjort hedte en Konge paaßingerige, som var storre og stcerkere end
anden Mand, og der fandtes ikke hans Lige i vakkert Udseende. Hans Fader var Helge
en Deel af eller det gamle da dette i senere Tid (i 13de og 11de Aarhun
drede) var iudgaaet under hvorfor det uden Tvivl er en Skriv- eller Hukommelses-
Feil af den islandske Forfatter af Olaf Trygvess. Saga, nåar han Cap. 116 lcrgger Fjaler i Sog n.
Sandsynligviis har Fjaler netop ophort at vcere et eget Fylke ved Atle Jarls Fald og hans Son
ners Flugt fra Landet. Da Bolun«zii- (nu Sulen-Oerne) Horte til Sogn der altsaa strakte sig
lige ud til Havet imod Vest, imedens det i Syd ved I»lNAane» (nu Dingences) grcendscde sammen
med saa have vi med det samme Fjala-Fylkes sydlige Grcendse; den nord
lige maa derimod blive mindre bestemt. Imidlertid veed vi af Peder Claussons Norg. Beskr. S.
14, at Fjala-Fylke strakte sig i Nord indtil man jcevnfore hermed I.l»ntlu«-
mad. P. 11, Cap. 9, hvor det fortsettes, at OvinKokcli var Kgppi mikill, ban beu at
(o: Sigurd Svinhofdi var en stor Kjcempe, han boede paa Kvenvaagastrand
som Varianter forekomme a
ler det andet af disse Navne er det rigtige, saa synes det neppe at kunne vcere nogen Tvivl om,
at hermed menes en Gaard paa Vaagestranden - en Strcekning, der endnu kaldes saaledes, beliggen
de i Nordost for Stavences paa den sondre Side af Forde-Fjordens Munding indtil Gaarden Vaa
ge i Svans Sogn, hvor nu er Thingsted. Ved denne Gaard kommer en Qvcerneaa ned igjennem
Vaage-Skaret, saa det ei er usandsynligt, at just denne Bcek Xvenn» (maaffee rigtigere (jvsiua)
a — har vceret Fylkets Grcendse paa nordre Side. Navnet Llaulai-, Dat. t!»u
lom er vistnok Flert. af tlaul, Navnet paa den Elv, som gjennemstrvmmer Gauldalen (Gaulardal),
og synes at vcrre et Appellativum, som betegner den Larmende, Tudende, af Verb. at tude.
(I det Throndhjemste haves, som bekjendt, en Elv og en Dal af samme Navn). tlaulai kan alt
saa betyde en Egn, gjennemstrommet af fiere saadcmne brusende Elve, og er, som vi have seet,
ganske forskjellig! fra 6ul«, Thingstedets Navn, der laa i Xoi<lns,(!al»nll, og maaskee rigtigst «d
-ledes af at blcese, hvoraf eller Hafgnla, et almindeligt, men iscrr ide omhandlede
Egne velbekjendt Navn paa et Slags Passat-Vind i de dervcerende dybt indgaaede Fjorde. Det
andet Navn er Flert. Form. af Enkelt. VM foem. gen. 1, en Fjcel, 2, en jcevn, siet Mark,
og skal vcere relativt passende paa denne Kystegns mange Dale.
Cap. 4. Nid (a Nvlli). Af Diplomer og „den rode Bog" erfarer man, at Astims Sogn og
den liden Deel af Thrygstads Sogn, som ligger imellem den sydligste Vugt af Soen Syeren og
hiint Sogn i Smaalehnene fordum havde Navn af Vid (eller Hli<! see Vinkulmsik). Istedet
for „V)na-«lle,," har hattr Italtt. Bv«rt» C. 2, ligesom en Variant, der gjentages i tvende Co
dices af Heimsk: hvilket uden Tvivl er det Rigtige, og bliver da Navnet paa Soen
Dyeren, ford. ogsaa eller faldet. Det har folgelig ei vceret langt fra Glommens
Udlob ved den sydligste Ende af bemelte So, at Slaget imellem K. Halfdan og Gandalfs Sonner
har staaet.
Cap. 5. eller H/nMI-lKi, som foregives at have Navn efter Raums Son,
Nors Sonneson, Hring, der skal have vceret den forste Konge sammesteds, forekommer i vor celdste
Historie som et af de beromteste Smaariger i Landet, og vedblev at have sine egne Konger lige til
Sigurd Syrs Dod 1018. Det egentlige li,’nK»riKi, som indtil 1575 kun udgjoade eet Prcrstegjceld,
bestod af Sognene sH«r6rnok (nu Norderhoug), Itauxi, ?leB (ved den noldre Ende af Spirillen
Eo. Efter 1591 er Kirken paa dette Sted sl?ifet og forftyttet lcengere Syd til Gd. Viger), llu
lar (Hole) og Btew (Steen Kirken paa denne Gaard blev allercd’ ilke mere benyttet ved Ud
gangen af 16de Aarhundrede, og nu er den ncesten ganste nedbrudt). Paa Ringerige ncrvnes disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
