Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
Halfdan Svartes Saga.
«te <sap.
Om Ragn
hilds Dren,
nie
7de <sap.
Halfdans
Drei».
Bde <sap
Halfdans
sui» der.
siden ned paa Isen. Hake stod op og gik efter dem en Stund; men da han kom til Isen
ved Våndet, vendte han Svoerd-Hjaltet nedad og lod sig falde paa Svcerdspidsen, saa at Sver
det stod igjennem ham. Der fik han sin Bane og blev hoilagt ved Vandbakken. Da
Kong Halfdan, som var meget Mrpsynet, saae dem fare over Vandisen og tillige den
teltede Vogn, mcerkede han nok, at deres Mrende var udfort efter hans Villie. Derpaa
lod han sine Borde stette frem, sendte Folk vide om i Bygderne for at indbyde mange Gjce
ster, og samme Dag var et godt Gilde, som blev Halfdans Bryllupsgilde med Ragnhild,
der blev en nmgtig Dronning. Ragnhilds Moder var Thyrni, en Datter afHarald Klak,
Konge i Jylland, og en Soster af Thyri Dannebod, som var gift med Danekongen Gorm
den Gamle, som da raadede over Danavceldet.
Ragnhild, som var forstandig og viis, dromte store Dromme. En af hendes Drom
me var den, at hun stod ude i sin Urtegaard, og tog en Torn ud af sin Soerk; men medens
hun holdt den i Haanden voxede den saa, at den blev en stor Teen, hvis ene Ende stog sig
ned i Jorden, og blev strår rodfast; men den anden Ende afTroeet hcevede sig heit op i Luf
te», hvorefter Trceet syntes hende at blive saa stort, at hun vanffeligen kunde see over det.
Det var og forunderlige» tykt. Den nederste Deel afTrceetvar rod som Blod; men Stam
men op efter fager gren, og Grenene vare hvide som Snee. Der vare mange og store Qvi
ste paa Trceet, nogle hoiere oppe, andre lcrngere nede, og saa store vare Trceets Grene, at
hun syntes de udbredte sig over hele Norge, ja end meget videre.
Kong Halfdan dromte aldrig, hvilket syntes ham forunderlige, og dette fortalte han en
Mand, som hedte Thorleif den Vise, og spurgde ham til Raads, hvad derved var at gjore.
Thorleif sagde hvad han gjorde, nåar han vilde have nogen Aabenbaring i Dromme, at
han nemlig tog sin Sovn iet Svinebol, og da brast det ham aldrig paa Dromme. Saa
gjorde Kongen, og da aabenbaredes ham folgende Drom. Ham syntes at han havde det al
lerfagreste Håar, som alt var i Lokker, nogle saa side at de faldt ned til Jorden, nogle rakte
ham midt paa Loeggen, nogle til Knceet, nogle til Hosten eller midt paa Siden, nogle til Hal
sen ; nogle vare kun som Knuder sprungen frem af Hovedskallen. Disse Lokker vare af for«
skjellig Farve; men en Lok overgik de andre i Fagerhed, Lyslek og Denne Drom
fortalte han Thorleif, som udtydede den saalunde: der skulde komme en stor Afkom af ham,
og hans Wtmcend skulde med stor, men ikke Alle med lige stor, Hceder raade over Lan
dene, dog Een as hans A3t skulde vorde mere navnkundig end alle de Andre. Det var
Folks Tanke, at denne Lok betegnede Kong Olaf den Hellige. Kong Halfdan var en viis Mand,
en Sandheds og Retfcerdigheds Mand, som såtte Love, holdt dem Selv og tvang Andre til
at holde dem. Og paa det ei Vold skulde omstyrte Lovene, bestemte han Selv Sagernes
Tal og bestemte Boder efter Enhvers Byrd og Vcerdighed. Ragnhild Dronning fodte en
Son, som blev overost med Vand og kaldet Harald, der snart blev stor og overmaade
vakker. Der vorede han op, og blev tidligen en stor Idrcetsmand, vel begavet med For
stand. Hans Moder eljkede ham meget; men hans Fader mindre.
Kong Halfdan var til lule-Gilde paa Hadeland, hvor en forunderlig Ting indtraf
lule-Aften. Da den store Mcengde Gjcester, som der vare samlede, var gangen tilbords,
forsvandt al Mad og Aldrikke fta Bordet. Kongen sad ene tilbage mork i Sind; men de
Vvrige sogte hver til sit Hjem. Paa det nu Kongen kunde komme til Vished om hvad
der kunde have forvoldt denne Hcendelse, lod han en Finn gribe, som var mangfoldig klog, og
vilde tvinge ham at sige Sandhed; men hvor meget han piinte ham fik han dog Intet af
I) Vand betyder en Indso ogsaa i nuvcrrende Sprog og Vand-Is modsatttes Sols. 2) Lyslek —af
lys Farve Storlek: Storrelse. Ord som endnu bruges i daglig Tale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
