Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Harald Haarfagers Saga.
Der fortcelles atHakon Jarl Griotgardsson kom til Kong Harald ude fra Prje Aa«t"i
og bragte et stort Mandjkab med sig til Kongens Hjcelp. Derefter foer Kong Harald ind
i Gaulardal, og holdt der et Slag, hvori han fteldede to Konger, og underlagde sig deres Ni
ger, og det var Gaulardals-Fylke og Strinde-Fylke. Da gav han Håkon Jarl Strinde-
Fylket at bestyre. Ester dette foer Kong Harald ind i St) ore dal, og holdt der et tredie
Slag, hvori han vandt Seier, og underlagde sig tillige det Fylke. Derpaa forsamlede Ind
thronderne sig, og fire Konger modte samtligen med deres Krigshcer. Den ene raadede for
Vcerdalen, den anden for Skon, den tredie for Sparbu-Fylket, og den fjerde for Inderoen;
og denne havde tillige Eyna-Fylke. Disse fire Konger fore med deres Hcer mod Kong
Harald; men i det Slag han holdt med dem fik han Seier, og Nogle as disse Konger faldt,
Nogle fiygtede. Kong Harald holdt i Throndhjem i Alt Bte Slag i det mindste, og esterar
have fceldet Bte Konger underlagde han sig hele Throndhjem.
Nord i Naumedal vare tvende Brodre Konger, Herlaug og Hrollaug, og disse
havde i tre Sommere vcrret om at gjore en Hoi, som var opfort af Steen og Kalk og Tom- Na«m7d7»s
merbygning. Just da Hoien var bleven ganffe fcerdig spurgde Brodrene den Tidende, at
Harald Konge kom dem paa Halsen med en Hcer. Da lod Kong Herlaug age til Hoien
meget Mad og Drikke, hvorefter han gik, Selv I2te, ind i Hoien og lod den derpaa tilkaste.
Kong Hrollaug derimod foer op paa den Hoi, som Kongerne vare vante at sidde paa, og
derpaa gjore et kongeligt Hoiscede i Stand, hvorpaa han såtte sig. Derefter lod han lcegge
Dyner paa den Fodbcenk, som larlerne pleiede at sidde paa, vceltede sig saa ned afHoiscedet
i Jarlesædet og gav sig Selv larlsnavn. Nu foer Hrollaug Kong Harald i Mode, gav
ham sit hele Rige, tilbod ham at gaae i hans Tjeneste, og fortoller ham hele sin Medfcerd.
Da tog Kong Harald et Svcerd, fcestede det ved hans Bcelte, bandt et Skjold om hans Hals,
gjorde ham derpaa til Jarl og ledte ham i Hoiscede. Derpaa gav han ham Naumedals-
Fylke, og såtte ham til Jarl derover.
H»l-Nn6n1aA drugt. Saaledes som her anfsrt, var Fylkis»lnddelingen i Throndelagen i 14de og
forst i 15de Aarhundrede; man synes dog, iscer i den celdste Tid, at have udstrakt Begredet om
I»i6n<lneimi- ogsaa til nogle af de vestenfor ved Throndhjems-Fjorden liggende Egne. Icernsscegge,
uagtet han boede paa Drlandet, synes saaledes at vcere bleven anseet for en Thronder (see Hak. d.
Godes S.), og Reine i Stadsbygden synes man i en meget senere Tid at have henregnet til
neimr (Fragm. af Magn. Lagab. S.). Throndelagen, nemlig de 8 omhandlede Fylker med Und
tagelse af Staden Nidaros eller Throndhjem havde i Middelalderen 85 Kirker (nu 64).
<sap. 7. VHar, nu Halvoen Drlandet ved Indlebet af Throndhjems-Fjord.
og 8tliull»l)1Kl, see hluudkeiinr.
Btjuia<lglr (Sterdalen see Z»i9Nl!neim!-). Sagnet deretter, at Slaget stod paa Sletten
ostenfor Vcernces Kirke, hvor adstillige Gravhoie findes, og blandt hvilke man endnu viser Kongs
haugen, hvori den faldne Konge ffal ligge begraven.
Verallalr,
<sap. 8. Navnet (nu Numedalen) kan maaffee udledes af
n»umr, sncever. Den 2 Mile lange Indso, hvorfra eller Namsen Elv har sit Ud
spring, heder endnu Naums-Vandet. De Gamles indbefattede omtrent det samme
som nu Numedals Fogderi. Mod Syd synes det dog at have strakt sig til det nuvcerende Kraakncrs
ved Mundingen af Brands-Fjord eller til Bors (ford. Il),<1a eller i Bjsrnsrs (ford.
»ur») Prcestegd., og mod Nord til Bindals-Fjord (ford. LiiuocllllB-fj«i-lli), der formodentlig er
meent med det hos Peder Clausson (Norg. Veffr. S. 15) anforte „Bandlangs-Sund." Dette
Fylke var deelt i den ytt re- og ovre Halvdeel, „>li-, K»lfn-" og „sfrl Killfo" - (deraf er det
nuvcerende Navn opstaaet) hvoraf enhver Deel udgjorde et Syssel.
Det yttre havde Navn (Noero-Syssel), der tildeels destaaer af Der, af hvilke
iscer fortjene at ncevnes: I.oK» eller I.eKa (Lek-S), hvor Sagnet deretter at tvende Konger skal have
doet m. m. (see Schsn. Norg. Hist. 11. 37), og uden Tvivl have de omhandlede Brodre Herlaug og Hrollaug
her havt en af deres Hovedgaarde. Ikke langt fra Kirken paa denne D findes en uhyre, nu halv
rvgravet Kjcempchaug, saaledes indrcttet, at man ei kan tvivle om, at det er den, hvori Herlaug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
