Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 Harald Haarfagers Saga.
15de <sap. Hong Harald lcegger sin Fcerd oster om Eidaskov og kom frem i Vermeland, hvor
han lod bestille Gilder for sig. Der var en Mand ved Navn Aake, som var den mcegtig
rcnnesDrab Bonde i Vermeland, storriig og paa den Tid meget til Alders. Han sendte Mcend til
Kong Harald og indbod ham til Gjestebud, og Kongen lovede at komme den bestemte Dag.
Aake indbod ogsaa Kong Erik til Gjcestebud og såtte ham samme Stcevnedag. Aake havde
en stor Gilde-Sal, som da var gammel, og lod gjore en ny Gilde-Skaale, som ikke var
mindre og lod den paa det stadseligste oppynte. Den nye Skaale lod han heelt beklcede med nye
Tcepper; men den gamle beholdt sin gamle Stads. Da nu Kongerne kom til Gildet stibedes
Kong Erik med sin Hird til Scede i den gamle Skaale; men Harald med sit Folge i den
nye. Den samme Forffjel var der med alt Bordtoiet, at Kong Erik og hans Mcend hav
de gammeldags Kar og Horn, dog alle forgyldte og stadselige; men Harald Konge og hans
Mcend havde ganffe nye med Guld prydede Kar og Horn, alle med udskaarne Billeder, og blanke
som Glas; men for begge blev sat de bedste Drikkevarer. Aake Bonde havde for vceret Kong
Halfdan Svartes Mand. Da nu den Dag kom, da Gjcestebudet var ganffe forbi, Kon,
gerne havde gjort sig reisefcerdige, og Hestene vare opsadlede, gik Aake for Kong Harald,
forte ved Haanden sin 12aars gamle Son Übbe og sagde: „dersom den gode Villie, som
jeg haver viist Eder Herre i mit Gjcestebud, tykkes Eder Venffab vcerd, da lonner det mod min
Son, ham overgiver jeg Dig nu som Tjenestemand; Kongen takkede ham med mange fagre
Ord for venlig Behandling, og lovede ham derimod sit fuldkomne Venjkab. Derpaa tog
Aake frem store Gåver, som han fkjcenkede Kongen, og de gave hinanden derefter Asskeds
kys. Efter dette gik Aake til Sveakongen, som da var klcedt og reisefcerdig; men just ikke i
det bedste Lune. Ogsaa ham gav Aake gode og kostbare Gåver; men Kongen svarede kun
faa Ord og steg paa sin Hest. Aake fulgte Kongen paa Veien og talede med ham. Veien
gik over en Skov, som laae i Ncerheden af Gaarden, og da nu Aake kom til Skoven, spurg
te Kongen ham: „hvi gjorde Du den Forffjel i din Gjcestfrihed mod mig og Kong Ha
rald, at han ffulde have det bedste af Alt, da Du dog veed, at Du er min Mand?" „leg
tcenkte," svarede Aake, „at der hverken ffortede Cder, Konge! eller Eders Mcend paa venlig
Behandling i dette Gilde; men at alt Bostabet, hvor I dråk, var gammeldags, voldte det,
at I nu er gammel; men Harald Konge i Alderens Blomster, og derfor gav jeg ham nyt
Bostab. Men eftersom Du nu minder mig om, at jeg er Din Mand, da veed jeg ligesaa
godt, at Du er min Mand." Derpaa trak Kongen sit Svcerd, hug ham Banehug, og
red sin Vei. Da nu Kong Harald ogsaa var fcerdig til at stige til Hest, bod han kalde
Aake Bonde til sig; men da Folket ledte efter ham, rendte Nogle henad den Vei, som Erik
Konge var reden, og der fandt de Aake dod. De fore nu tilbage og meldte Kong Harald
dette, og da han sporger dette, byder han sine Mcend at hcevne Aake Bonde. Der
paa rede Kong Harald og hans Mcend afsted paa den Vei, som Kong Erik havde tåget,
indtil de bleve hverandre våer. Enhver for sig rede det bedste de kunde, indtil Erik kom til
den Skov, som stiller Gotland og Wer meland. Da snuer Harald Konge om til Ver
meland og lcegger hele Landet under sig; men drcebte Kong Eriks Mcend, hvor som helst
han fandt dem. Om Vinteren foer Kong Harald tilbage til Raumarige og opholdt sig der
en Stund.
Kong Ha- Kong Harald foer om Vinteren ud til Tunsberg til sine Skibe, takler dem til, feiler
"m oster over Fjorden, og underlcegger sig hele V ingulma rk. Al Vinteren er han ude paa
sine Krigsstibe, og hcerjer paa Ranrige. Saa siger Thorbjorn Hornklofe:
<lap. 15. NilinsKoxr, see Ungl. S. Cap. 48.
<sap. 16. var paa him Tid det almindelige Navn paa hele det nuvwrende Bahuus-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
