Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haarfagers Saga.
76
3/<t. Erik Haraldsson blev opfostret hos Hersen Thorer Hroaldsson i Fjordene. Ham
Ginermaa’. elstede og agtede Kong Harald mest iblandt sine Sonner. Da Erik var 12 Aar gammel,
gav Kong Harald ham 5 Langffibe, hvormed han foer paa Krigstog, forst i Vsterleden,
siden ssr ester til Danmark, Frisland og Saxland, paa hvilken Fcerd han tilbragte 4 Aar.
Derefter seilede han ud i Vesterhavet, og hcerjede paa Skotland, Brettan d, Irland og
V alland, hvormed han tilbragte fire andre Aar, Derpaa foer han nord til F inma rken,
34. Ved forstode vore Forfcedre almindeligviis Kystlandene langs Nordsoen
fra Nord-Holland til Vestkysten af Hertugdommet Slesvig indtil Jyllands Grcendse. Men egentlig
strakte sig i Syd lige til Flandern (ford. eller den sydlige Arm af Rhi
nen, og indbefattede saaledes ogsaa Holland (cfr. Ovmd. «ll geogr. lc. S. 12). Hos
Såre kaldes Nord-Frisland krisla minor eller Lille Frisland. Indbyggerne kaldtes Iri»»-, og lriskr
fra Frisland.
It r etl and. Ligesom vore gamle Saga-Skribenter ved Vencevnelsen England kun vil have
forstaaet den af Angelsarer beboede Deel af Britanien (see S. 3), saaledes forstaae de ved vret
lancl i Almindelighed ei det hele af de gamle Britter vprindelig beboede Land (Britania), men kun
den Deel deraf, hvortil de efter Angelsarernes Invasion vare blevne indskrcenkede, nemlig Wales.
Indbyggerne kaldtes Vretar, hvoraf Tillcegsordet bretskr eller dre^Kr.
Irlanll var en af de vigtigste Skuepladse for de gamle Nordmcrnds Vaabenbedrifter. Af
denne D erobrede de til forskjellige Tider en betydelig Deel og oprettede deraf ftere Smaariger.
Hovedstaden kaldes v/llin (nu Dublin). Indbyggerne ncevnes eller lliir, og iiskr, som var
fra Irland, og de Nordmcend, som her såtte sig ned, gaves Navn af Ost man ne r, fordi de kom
fra et ostligere beliggende Land.
Ved Midten af 13de Aarhundrede gik Grcendsen for
I’innal)u, — efter ncevcerende Sprogbrug Finmarken) fra KaudaKerg (Roberg ved
Lenvig nordligst i Senjen) eller fra Malanger-Fjorden (cfr. Rymbegla P
. 111. C. 5. jfr. Artikl.
Hålogaland S. 24) og midt efter Xjslr (Kjolen) i Syd til I.englingslisir (nu Finlierne i Snaa
sens Prcestegjceld), og derifrå til straum (Strom i Hammerdals Prcestegjceld i Icemteland); dog
havde Icemterne Net til at gaae paa lagt efter Dyr og Ikorn 19 Mile ind i Finmarken nor
denfor den sidstncevnte Grcendselinie, saa at den ncervcerende Grcendse imellem Icemteland vg Lap
markerile altsaa ei angiver den rette og egentlige Grcendse for Icemteland imod Nord, men for
denne Provindses lagt-Territorium i Finmarken. Fra straum gik Grcendsen i Sydsst til Xngr
mannalancl (Angermanland) og fulgte dettes vestlige og nordlige Grcendse indtil den omtrent faldt
sammen med nuvcerende Vester- og Dster-Bottens (ford. Xvenlanll), hvilken den fulgte indtil Kil-
(Karelen); nu gik Grcendsen i Dst til Soen Veleaga (nu Vigo-Soen eller Vigozero) son
denfor Onega-Bugten imellem den 63 og 61" og 34 og 35" ostlig Lcengde fra Grenwich (cf. Egils
S. C. 14). Med Undtagelse af en übetydelig Strcekning ved lishavet (ford. DumdsKak og Hau
danaf), krcevede Norges Konger Skat af Landene heelt hen til det Hvide Hav (ford. landvik), og
i Syd til nysnceonte Veleaga. en<la merke" heder det blandt andet i den gamle Grcend
se-Tractat, „ero millim KouongKs riki» «K ru 2» Konongn» eftir sem gamler
menn Kafua «agt ok on «legdia gamler dumen ok Knuar. Vigna ru?<ar at taka skat
med Bio till 1) glie» hutvu, en »a sjalle til mle le aa r, ok ligger non lieinsta npp al lvnglie»
og auster mote X ili; en Kononglir af Avregne tlvker skatta auster till tri an lem»
ok in etter Van<luiK til veleaga o. s. v., d. e. Disse Endemcerker ere imellem Norges-Kongens
Rige og Russe?Kongens efter som gamle Mcend have sagt og gamle Bomcend (de som havde faste
Boliger, Nordmcend) og Finner (d. e. Lapper) end sige den Dag i Dag. Have Russerne Ret til
at tåge Skat ved Soen til Lyngs-Tuen (paa den Halvo, som kaldes Fisier-Den, nvget osten
for Peisen - Fjord) vg paa Fjeldet til Maumel-laure, og ligger den lige op fra Lyngs-
Tuen, og oster mod Kola. Men Kongen af Norge tåger Skat i Dst til Freiborg-D (ved
Mundingen af Kola-Fjord) og ind efter det Hvide Hav til Vigozero o. s. v. Til Beskyttelse
for disse fjerntliggende Provindser var allerede 1340, og uden Tvivl lcenge for, anlagt en
Befcestning paa Vargov, (nu Vardohuus). Den storste Deel af dette de Gam
les Finmarken gik, ligesom Norges ovrige Skattande, Tid efter anden tabt under den lange,
for Norge i saa mange Henseender, uheldige Forening med Danmark. Ei ved Tractater
vides nogen Deel deraf at vcere afstaaet, men alene ved iet Tidsrum af to hundrede Aar, fra
det 15de til det 17de Aarhundredes Begyndelse, at tilstdescette eller ei tilborligen at paaagte og
paatale Norges Krones Rettigheder, ere disse store Landstrcekninger gangne forlorne for Norge.
Efter at Christian den IV. var kommen paa Thronen, undlod han vel ikke at tilbagefordre det gamle
norske Finmarken i sin hele Udstrcrkning imod Sst til Gandviken og imod Syd til Veleaga
men det var nu forseent; hans Underhandlanger forbleve frugteslose (jfr. Schonings Norges gaml.
Geogr., saa og lessens Norg. Bestr. S. 235 f., Stampe i Nye Danske Mag. 2 B. S. 64—96,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
