Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Haarfagers Saga.
80
Kengernes
Forlig.
Hodc <sap
Godes
sel.
sine Mamd gik ud og stoges. Der faldt Bjorn og mange Mand med ham. Erik derimod
gjorde et stort Bytte og foer nord i Landet. Med dette Vcerk vare Vikvceringerne heel ilde
tilfredse og Erik blev derover meget forhadt. Derhos foer det Ord omkring, at Kong Olaf
vilde hevne sin Broder Bjorn, om Leilighed dertil gaves ham. Kong Bjorn ligger i Far
mandshougen paa Sceheim.
Kong Erik foer om Vinteren nord efter til More og var til Gilde i Solva indenfor
Agdenes. Da Halfdan spurgde dette, foer han did med en Håer, og kringsatte Huset,
hvor de vare. Erik sov ien Stue, som stod for sig selv, og undkom til Skoven med 5 an
dre Mcend; men Halfdan og hans Mcend brcendte op Gaarden med alle de Folk, som inde
vare. Med disse Tidender indfandt Erik sig hos Kong Harald, som derover blev meget
vred, samlede en Krigsmagt og foer dermed mod Thronderne. Da Halfdan Svarce spor
ger dette, udbyder han Folk og Skibe, saa han blev meget mandstcerk, og lagde ud til Stad,
indenfor Thorsberg. Kong Harald laae paa den Tid med sine Folk ude ved Rein slet
ten. Nu fore Folk imellem dem, og iblandt andre en gjcev Mand ved Navn Guttorm
Sindre, som dengang var i Halfdan Svartes Skare; men tilforn havde vceret hos Harald
Konge og var begges Hjerteven. Guttorm var en stor Skald og havde digtet en Vise baa
de om Faderen og Sonnen, hvorfor de havde budet ham Lon. Denne vilde han ikke mod
tage; men bad dem, at de engang vilde tilstaae ham en Bon, hvilket de havde lovet. Nu
indfandt han sig hos Kong Harald, bar Forligs-Ord imellem dem, og gjorde den Bon til
dem begge, at de skulde forliges. Saa hoit holdt Kongerne ham i Agt, at de formedelst
hans Bon bleve forligte. Mange andre gjceve Mcend fremmede denne Sag tilligemed ham.
Saaledes blev det Forlig gjort, at Halfdan skulde beholde det hele Rige, som han tilforn
havde havt, og lade sin Broder Erik vcere i Fred. Efter dette Sagn digtede Jorun Skald
me nogle Stropher i et Digt kaldet Sendebit.^
Harald veed jeg hiin Haarfagre
Kjendte Halfdans haarde Daad
For Spydets Prover syntes
Bragahelten vcere sort.^)
Lade-larlen Håkon Griotgardsson havde hele Bestyrelsen i Throndhjem, nåar
Harald Konge var andensteds i Landet, og Håkon stod i meest Anseelse hos Kongen i Thron
delagen. Efter Håkons Fald tog hans Son Sigurd Magten efter ham, blev Jarl i Thrond
hjem, og havde sit Aascede paa Lad e. Hos ham opfodtes Kong Haralds Sonner, Halfdan
Svarte og Sigwd, som tilforn havde vceret under hans Faders, Håkon Jarls Hcender.
1) Sendestykke, Sendestump. 2) Harald forekom Halfdan at vcvre bister og vred.
<sap. 38. Paa den gamle Kongsgaard Sceheim r (senere Semb eller Sem, nu Jarlsberg
kaldet), Mul fra Tonsberg, vises endnu Farmands-Haugen.
Cap. 39. hos Saxe nu Agdences, som stal have Navn efter
en gammel Konge (?) Agde (Fornm. S. VI. 360), er Ncesset paa Sydsiden af Indlobet til Thrond-
Hjems-Fjord (cfr. Sigurd lorsalf., Eyst. og Olafs S. C. 15, Hak. Hak. S. C. 333).
Bslvi (nu Selven), i Drlandets Prcestegjceld, omtrent Miil indenfor Agdences, i de Gamles
slai-6mNi’i (see S. 55), var paa den Tid en Kongsgaard.
Bta<l, nu Stadsbygden i Fosens Fogderi, Nordvest for Throndhjem, see S. 55.
en liden Bergodde, nu Thorshoug kc.ldet, beliggende i S. V. for Stadsbyg
dens Prcestegaard.
(Reinsletten) er uden Tvivl den betydelige Slette ved Gaarden Rein, alminde
lig kaldet Lille-Rein, noget vestenfor de ovencmfsrte Steder.
Cap. 40. Lade see S. 54.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
