Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
Håkon den Godes Saga.
heder Birkestrand, paa en af sine Gaarde, og havde ingen Krigsmagt hos sig uden sin Hird
og de Bonder, som han havde indbuden til sig.
Speiderne kom til Kong Håkon og sagde ham, at Eriks Sonner laae med en stor Egil m
Hoer sondenfor Stadt. Da lod han kalde til sig de forstandigste blandt de tilstedevoerende
Moend, og sogte Raad hos dem, om han stulde staaes med Erikssonnerne, endstjont der var
saa stor en Folkemon, eller han skulde fare undas nord ester, for at samle mere Mandstab.
Der var nu en Bonde ved Navn Egil Ullsoerk, som da var meget gammel; men havde
voeret stor og stoerk fremfor nogen anden, samt en saare dygtig Stridsmand, der loenge havde
baaret Kong Harald Haarfagers Moerke. Egil svarer saalunde paa Kongens Tale: „jeg
var i nogle Slag med Eders Fader, Harald Konge, og han stoges stundom med stere Folk,
stundom med fcerre; men joevnligen vandt han Seier. Aldrigen Horte jeg ham soge det
Raad hos sine Venner, at de stulde loere ham at flye, og ikke heller stal Du loere stigt Raad
af os, Konge; ehi vi tykkes at have en tapper Hovding, og trostigt Folge stulle I faae afos."
Mange Andre understottede ogsaa denne Tale, og Kongen sagde tillige Selv, at han havde
storre Lyst til at staaes med det Mandstab, han kunde faae. Dette blev da bestuttet, og Kon
gen lod opstjoere en Krigs-Piil, som han sendte fra sig til alle Kanter, hvorved han samlede
ien Hast et stort Mandstab. Da sagde Egil Ullscerk: „en Stund, imedens den lange Fred
varede, frygtede jeg for at jeg stulde doe Alderdoms-Dod inde paa min Boenkehalm, da jeg
dog heller vil folge min Hovding og falde i Slag. Nu kan det vcere, at saa monne vorde,
nåar det kommer til Enden."
Eriks Sonner seilede nord om Stadt, saasnart Vinden foiede, og da de vare komne Slaget""»
der forbi sporge de, hvor Kong Håkon var og seilede ham i Mode. Kong Håkon havde 9
Skibe, med hvilke han lagde sig nord under Frejdarbjerg i Frejarsund; men Eriks Sonner,
som havde meer end 20 Skibe, lagde til sondenfor Bjerget. Kong Håkon sendte dem Bud,
og bod dem gange paa Land, sigende, at han med Hasselkjoeppe havde indhegnet en Valplads
paaßastarkalv, hvor der ere stette og store Volde ved Foden af en lang og noget lav Brink.
Da forlode Eriks Sonner deres Skibe, ginge nord over indenfor Frejdarbjerg, og
frem paa Rastarkalv. Da bad Egil Kong Håkon give sig 10 Moend og 10 Moerker, og
saa gjorde Kongen. Derpaa ganger Egil med sine Moend op under Brinken; men Kong
Håkon gik ud paa Volden med sin Hoer, såtte op sit Moerke, fylkede sin Hoer, og siger saa:
Vi stulle have en lang Fylking, saa de ikke kringsoette os, endog de have stere Folk." Saa
ledes gjorde de ogsaa, og der blev et stort Slag og det starpeste Angreb. Da lod Egil
Ullsoerk opsoette de 10 Moerker, som han havde, og opstillede dem, som bare dem saalunde,
at de stulde gange Brinken saa noer muligt; og lade blive et Stykke Rum imellem
hver af dem. Saa gjorde de, og gik saa langt ud paa Brinken som muligt, ligesom
om de vilde komme bag paa Erikssonnerne. De som overst stode i Erikssonnernes Fyl
king saae nu mange Moerker komme flyvende, der ragede hoit over Brinken, og
at dermed monne folge en stor Hoer, som vilde komme bag paa dem mellem Skibene og
deres Hoer. Da gjorde de hverandre iet hoit Raab bekjendt, hvad der var paa Foerde,
og strår derpaa gav deres Hoer sig paa Flugt, og da Kongerne saae dette, begyndte de ili
gemaade at fine. Kong Håkon sogte nu hart frem med sine Folk, forsulgte de Flygtende
og foeldede mange Folk.
Da Gamle Eriksson kom op paa Halsen nedenfor Bjerget, vendte han sig
og saae, at ikke fiere Folk forsulgte dem, end end de for stoges med, og at dette tun var
et Krigspuds; thi lod han bloese i Krigshornet, stette op sit Moerke, og stjod stt Mandstab
I) Et endnu almindeligt Navn paa en langagtig Vatte.
1«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
