Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Håkon den Godes Saga.
100
29de <sap
Hritssemier.
nes Fylking,
50te
>lo»aHakons
Fylling.
Kongen svarer: „mandeligen er dette talet, Eyvind, og ncermest efter mit Sind,
dog vil jeg hore Fleres Dom om denne Sag." Men da nu Kongens Mcend tyt»
tes stjoelne, hvad Vei Kongen vilde, svarede Mange, at de heller vilde falde med
Mod og Manddom end sty for Danerne uden at prove sig, og tilfoiede, at de ofte havde
faaet Seier endstjont de stoges med mindre Mandffab. Kongen takkede dem for deres
Ord, og bad dem vcebne sig, og saa gjore alle Mand. Kongen trackker Brynjen
over sig, omgjorder sig med Svcerdet Qvwrnebider, ftetter paa Hovedet en forgyldt
Hjelm, tåger et Spyd i sin Haand og et Skjold ved sin Side. Derpaa opstiller
han sin Hird, og Bonderne med den, i een Fylking og scetter op sit Mcerke.
Efter Gamles Fald var Kong Harald Eriksson Hovding for sine Brodre, som
da havde en stor H<er med sig sor fra Danmark. I deres Heer vare ogsaa deres
Morbrodre Eyvind Skreya og Alf Askmand, stcerke og raste Mcend, og de
storste Manddrabere. Erikssonnerne holdt med deres Skibe af til Ven, gange paa
Land og fylkede deres Hcer, og der fortcelles at Folkemonen ikke var mindre, end at
der var 6 mod 1; saa meget mandstcerkere vare Erikssonnerne.
Da Kong Håkon havde opstillet sit Mandffab, fortcelles der, at han krcenge
de af sig Brynjen for Slaget begyndte. Saa siger Eyvind Skaldaspilder:
Kong Håkon udvalgte gjerne Mcend til sin Hird efter Styrke og Tapperhed,
som hans Fader Kong Harald havde gjort, og iblandt disse var Thoralf Skolms
so n hiin stcerke, der gik ved Kongens ene Side. Han havde Hjelm og Skjold, Spyd og
et Svcrrd, som kaldtes Fodbred. Der blev sagt, at Thoralf og Håkon vare lige stcerke.
Derom taler Thord Sjareksson i den Drapa, som han digtede om Thoralf:
Hceren gik med munter Lyst
Til fforpe Svcerdegnid,^)
Da kjoekke Styrer
Slog’s i Stord paa Fitjar.
Slyngeren af Slagets Ild?)
Voved ncermest gange
Ved Nordmanna Heltens Side
I Skibets Maaners Storm.^
1) Kong Håkon. 2) Slaget. 3) Beboerne af Derne i Rogaland. 4) Hjelmen prydedes med Srne
fjcrr eller Vrnebilleder. 5) Slag, hvori Svcrrd stodes og gnides mod hverandre. 6) I Verset staaer:
Hest" det er Soen, der gjor som et Vcelte for Landet, og Sohest er Skib. 7) Slaget.
8) I Texten staaer: «Nosteblakkens Lcr.Maaners Sdelcrggers Drev" Nosteblakken eller Nostets
blakkede Hest kaldes Skibet, som gjemmes i Nestet eller Vaadhuset. Lcr-Maaner ere Skjolde, som op
hcrngtes i Lcesiden af Skibet til Prydelse, og Skjoldenes Odelcegger er Svcerdet. Det hele tvungne og
knudrede Billede betpder blot Svcerdflag.
De sunde Bjorns Broder^ Gjceve Odaners Skrcek
Kostelige Konge Stod under Orn’ Hjelm^
Under Slagets Fane, Og var omgiven
Da han Brynjen kasted’. As tavpre Nordm<end.
Fiender sture,
Og Spydet rystes. Livvagt-Anforer
Og da gik Bort Brynien kasted.
For sig Hildurs Leeg.^) Krigskappen stcengte,
For han i Slaget gik.
Han, som allene Den muntre Konge
Blev Iarlers Bane, Land skulde vcrrge,
Krigshcer Stod under gylden hjelm.
Til Slaget kaldte. Leged’ med Folkeslcegt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
