Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Håkon den Godes Saga.
102
."Lte <sap.
HalonsDed
Efter disse Brodres Fald gik Kong Håkon saa hart frem, at alt Folket rykkede tilbage
for ham. Nu staaer Skrcekken ind i Eriksonnernes Hcer, og de begynde at siye; men Kong
Håkon, som var i Spidsen for sin Fylking, forfulgte fast de Flygtende og hug tidt og hart.
Da floi en af det Slags Pile, som kaldes Flein, i Håkons Arm i Mustlen nedenfor Arelen,
og det er mange Mands Sagn, at Gunhilds Skosvend, ved Navn Kisping lsb frem un
der Vabenbulderen og raabte: „ giver Ruin for Kongens Banemand!" Andre derimod
sige, at Ingen vidste hvo der skjsd, hvilket og rimeligt er; thi Pile, Spyd og alskens Skud-
Vaaben fisi saa tykt som Snedrev. Mange af Erikssennernes Folk faldt baade paa Kamp
volden og paa Veien til Skibene, ligesom og paa Stranden, og Mange kastede sig lukt un
der Våndet. Mange kom ombord paa Skibene, hvoriblandt alle Erikssonnerne, og roede
afsted saa fort de kunde, og Håkons Mcend efter dem. Saa siger Thord Sjarceksson:
Morder vcerger vidt
Dem som i Spidsen gaae;
Ei vil Folk han celdes stal;
(Saalund Freden brydes).
Grumme Vcerk begyndte,
Da Kongen falden var.
Gunhilds Son, arm paa Guld,
Kom fra Syd; men maatte fty.
Og Trcethed synlig var.
Da saaret Bonde fattes
Ved den haarde Arnes
Aanden opgav ikle Faa.
Mod viiste det, at Helten,
Som giver Drikke,
Ncermest gik ved Kongens Side
I slig en Gonduls Styr.«)
Da Kong Håkon kom ud paa sit Skib lod han sit Saar forbinde; men der randt jaa
meget Blod deraf, at det ei kunde standses, og da Dagen hceldede, begyndte Krcefterne at
forlade ham. Da siger han til sine Mcend, at han vil fare nord til sin Gaard paa Alrek
stad; men da de kom nord til Håkons-Hellen, lagde de til Lands, eftersom Kongen nu
var noesten livles. Da kaldte han sine Venner til sig, og siger dem, hvad han med Hensyn
til Riget vil have ordnet. Han havde kun et eneste Barn, nemlig en Datter, som hedte
Th or a, og ingen Ssn. Nu bad han dem sende Bud til Erikssonnerne, at de ffulde virre
Konger over Landet; men bad dem holde hans Venner i Agt og A3re. „Om end Skjeb
nen giver mig Livet" siger han, „vil jeg dog fare ud af Landet til christne Mcend, og bode
for hvad jeg mod Gud har forbrudt; men doer jeg her i Hedendom, da giver mig den Be«
gravelse, som Eder synes." Kort efter opgav Håkon sin Aand ved den Helle, hvor han
var fod. Saa stor Sorrig var der over Håkons Dod, at den blev begroedt baade af Ven
ner og Uvenner, der paastod, at saa god Konge aldrig mere monne komme igjen til Norge.
Hans Venner styttede hans Liig nord til Sceheim i Nordhordland, og kastede der en
stor Hoi, hvori de lagde Kongen med sin fulde Rustning og sine bedste Kleder; men intet
andet Gods. De talede over hans Grav, som hedenske Mcends Vane var, og viste ham
til Valhalla.
I) Ale var en bekjendt Sorover og Ales Galt eller Sviin er Skibet. Hovedet. 3) Varg bru
ges baade om Ulv og om forviiste Mennesker. 4) Rorbcenken Tram er et almindeligt Navn om en
Afscetninq, hvorpaa trcedes. 5) I Terten Hu gin, en af de 2 Ravne, som fad paa Odins Skuldre og
hviffede til ham, hvad de Horte og saae. 6) Larm; Gonduls Larm er Slaget.
Cap. 32. see S. 81.
Ualcouai-Kell», nu Haakhellen, eller Helleren paa Fastlandet sondenfor Alvo i Asto Sogn
i Nordhordland.
O wKeiin,-, see S. 81. Kong Håkons Gravhoi stes endnu paa denne Gaard.
Uroedde Ale-Galtenso
Forer, Skrcek for Daner,
Klsved’ Haarets
Med guldhjaltet Klinge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
