Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Qlaf Tryggvessons Saga.
120
«t« <sap
!?iaf frelses
na Estland.
7de Vap
Klerkon s
3mb.
Der ffiltes Olaf ved sin Moder, og en estlandst Mand, Klerkon, fik ham paa sin Part
tilligemed Thorolf og Thorgils. Klerkon syntes at Thorolf var for gammel til Trcel, og
at der ei var noget Arbeid-A3mne i ham; derfore drcebte han ham; men tog Drengene
med sig, og solgte dem til en Mand ved Navn Klwrk for en stor og god Buk. En tre
die Mand, ved Navn Reas, kjebte Olaf for et godt Klcedningsplag eller en Slagkappe.
Reas havde en Kone, som hedte Rekon og en Sen med hende ved Navn Rekoni. Der
var Olaf lcenge, behandledes vel og blev Bonden meget kjcrr. Olaf var 6 Aar i Est
land i denne Landftygtighed.
Sigurd Eriksson kom fra Holmgaard til Estland i Kong Valdemars Mrende og
ffulde indkrceve Kongens Skat der i Landet. Sigurd for frem som en nnegtig Mand
med mange Folk og stor Pragt. Paa Torvet fik han at see en meget vakker Gut, og
da han kunde skjelne, at han maatte vcere en Udlaending, spurgte han ham om hans
Navn og hans A3t. Han svarede ham, at hans Navn var Olaf, at Tryggve Olafsson var
hans Fader, og Astrid, en Datter as Erik Bjodastalde, hans Moder. Da vedkjendtes Si
gurd Gutten jom sin Sestersen, og spurgde ham, hvorledes han var kommen did? Olaf
fortalte ham omstcendeligen alle sine Hcendelser, hvorefter Sigurd bad ham folge sig til Reas
Bonde. Da han nu kom did, kjebte han begge Drengene, Olaf og Thorgils, og tog dem
med sig til Holmgaard. Dog gjorde han for det Ferste Intet bekjendt om Olafs Mt;
men behandlede ham vel.
Olaf Tryggvesson stod en Dag paa Torvet, da der var en stor Forsamling afFolk.
Der kjendte han Klerkon igjen, som havde drcebt hans Fosterfader Thorolf Luseffjceg. Olaf
havde en liden Vre j Haanden, og den hug han i Hovedet paa Klerkon, saa den tramgte lige
ind til Hjernen, leb derpaa strax hjem til sit Herberge, og fortalte sin Frcende Sigurd dette;
Sigurd forte Olaf strår ind til Dronning Allogias Herberge, fortceller hende hvad der er
skeet, og bad hende hjcelpe Gutten. Hun svarer i det hun seer paa Drengen, at en saa vak
ker Dreng ikke maa drcebes, og lod derpaa samle Folk til sig i fuld Rustning. I Holmgaard
holdtes der saa meget over Fredens Hellighed, saa det var en Lov, at hver den skulde drcebes,
som uden Dom stog anden Mand ihjel. Ester denne Lov og Scedvane stormede hele Fol
ket til og ledte ester, hvor Gutten var bleven af. Der blev sagt, at han var i Dronningens
Gaard; men at der tillige var en Hob af v<ebnede Mcend. Da dette blev Kongen meldt
gik han derhen med sine Folk, men vilde ikke tillade noget Slagsmaal. Det kom saaledes
til Fred og derncest til Farlig imellem dem, hvorefter Kongen idemte Beder for Mordet,
hvilke Dronningen udredede. Siden var Olaf hos Dronningen og var hende overmaade
kjcer. Der var en Lov i Garderige, at ingen kongebaaren Mand maatte opholde sig der
uden Kongens Samtykke. Derfor siger Sigurd Dronningen, af hvad HEt Olaf var, og
hvorfor han var kommen der, nemlig fordi han ei med Sikkerhed kunde vcere i sit Fcedretand;
tillige bad han hende tale med Kongen derom. Saa gjorde hun, bad Kongen hjcelpe denne
Kongesen, der havde vwret i en saa haard Leeg, og formedelst hendes Forbon lovede Kongen
hende dette. Derpaa tog han Olaf i sin Vold, behandlede ham hcederligen, og som en Kon
gesen burde behandles. Olaf var 9 Aar da han kom til Garderige, og han opholdt sig 9
andre Aar hos Kong Valdemar. Olaf var den vakkreste Mand afAlle, meget stor og stcerk,
Cap. 6. 11 61 ni x» r 6 r (eller NulmSar6al-iKi), d. e. den nordlige Deel af Garderige og n<er
mest Lcmdene imellem de store Soer Ladoga og Oneg«, imod Vest, Nord og Nordost begramdset
af Karelen (XilM»lan<z), det gamle Finmarken (MsrKin) og Bjarmeland. I Syd og Sydvest
grcendsede det til og palteslcj» (see S. 6). Hovedstaden UllllNKarsi- (M6lmA»i-6l»-
lwl-x) er det nuvoerende Novgorod ved Floden Wolchow i Ncerheden af Ilmen S» (cfr. Gange-Rolfs
S. C. 38 Var.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
