Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 Olaf Trygftvessons Saga.
have 12 Mand med sig. Da de nu modtes, siger Olaf til sine Moend, at de stulde gjore som
han gjorde. Han havde en stor Vxe, og da Alfvin vilde hugge til ham med sit Svcerd, stog
han Svcerdet af hans Haand, og iet andet Hug Alfvin selv, saa han faldt. Derpaa bandt
Olaf ham fast. Det gik alle Alfvins Mcend ligesaa, at de bleve stagne, bundne og forte til
Olafs Herberge. Derpaa bod han Alfvin fare ud af Landet, og aldrig komme tilbage; men
Olaf tog alle hans Eiendomme. Olaf fik saaledes Gyde til Mgte, og opholdt sig stundom
i England, stundom i Irland.
35t« <s<,p Medens Olaf var i Irland, var han engang paa et Krigstog, som stede til Soes. Da
fa«r Hun-de behovede Strandhug, ginge nogle af hans Mcend i Land og dreve ned til Stranden en
stor Qvoeg-Flok. Da kom en Bonde til og bad Olaf give sig de Kjor, som tilhorte ham.
Olaf bod ham tåge sine Kjor, om han kunde kjende dem; „men ophold ikke vor Fcerd."
Bonden havde med sig en stor Bu-Hund, som han viste ind i Qvwgflokken, hvori mange
hundrede Nod vare sammendrevne. Hunden lob om i hele Ovcegstokken, og drev netop saa
mange Nod sammen, som Bonden paastod at savne, og alle vare de mcerkede paa een Maa
de, hvoraf man syntes vide, at Hunden havde kjendt de rette, og at den maatte vcere
meget forstandig. Nu sporger Olaf Bonden, om han vil stelge ham Hunden? „Hellere
vil jeg give Dig den" svarer Bonden. Olaf gav ham strår en Guldring i Stedet og love-
de ham sit Venstab. Denne Hund hedte Vige, der var den allerbedste af alle Hunde og
som Olaf siden lcenge havde i Eie.
2«<e ls<»p. Danakongen Harald Gormsson spurgde, at Håkon Jarl havde forkastet Christendom-
Harald men, og hcerjede vide om i Danakongens Land. Da opbod Danakongen en Krigshcer,
hvormed han foer til Norge, og da han kom til det Rige, som Håkon Jarl havde at raade
over, feider han der, odelcegger hele Landet, og kommer med sin Flaade til nogle Ver, som
hede Solunder. Kun 5 Gaarde bleve staaende i Lerdalen; men alt Folket stygtede op
paa Fjeldene og til Skovene med alt det lose Gods, som de kunde fore med sig. Derpaa agtede
Danakongen at seile med sin Flaade til Island, for at hevne den Nid og Spot, som alle Is
lcendere havde brugt imod ham. Det var nemlig ved Lov bleven bestemt i Island, at der
stulde digtes en Nidvise om Danakongen for hvert et Nces, som der var i Landet. Aarsa
gen dertil var den, at et Skib, som tilhorte Islcrndere, var strandet i Danmark; men Da-
nerne toge alt Godset, og kaldte det Vrag. En af Kongens Fogder ved Navn Birgi r var
Skyld deri, men Nidvisen digtedes om dem begge. Dette staaer i Nidvisen:
Og da mordkyndig Harald
Fra Sonden trcrder Svcrrdets Mo;^
Men Venders Morder blev
Som i vide boer,
Et Rcek«) for Landets Guder,
Til Hoppe blev omstabt.^)
I) Svcrrdets Mo. eller flade Grund er Skjoldet, som Svcerdet ssaaer paa. 2) Et Huus af Steen.
3) Rcrk, et Ord, som bruges endnu meget, og betyder et Skumpelstud, der jages hid og did. 4) Ester
Nidvisen stulde baade Harald og hans Foged Birger forvcmdles til Heste.
Cap. 36. Bolun6ii-, en til Sogn horende vidtloftig og med hoie Fjelde opfyldt Ogruppe
ved Indlobet til Sogne-Fjorden (nu Sulen-Derne). Navnet er uden Tvivl givet den af Sognin
gerne, og bemcerker fsrmodentlig de Der, bag hvilke Solen gaaer under (Sol-Nedgangen), da de
netop ere beliggende tige i Vest for en stor Deel af Sogn (see Sogn S. 43).
I. Ni»6ali-, nu Lerdal, see Sogn.
I Faxe-Ham omstabt.
Og den svage Byrgir,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
