Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Qlaf Tryggvessons Saga.
39te Vap
lomsvikin
aernes
strocnge
Lefle.
50de <sap
iirit oa Ha,
ton Jarls
Opbud til
Krig.
den Hoie vare Sigvalds Brodre. Bue hiin Digre fra Borgundarholm, og Sigurd,
hans Broder, vare ogsaa Hovdinger over lomsvikingerne. Desuden Vagn, en Sen af
Aake og Thorgunna og Sosterson afßue og Sigurd. Sigvald Jarl havde tåget Svend
Konge til Fange, og fort ham til Vindland til lomsborg, hvor han havde tvunget ham
til at forlige sig med Burislaf, Vendernes Konge, og at antage Sigvald Jarl som
Fredsmcegler imellem dem. Sigvald Jart var da gift med Astrid, en Datter af Kong Bu
rislaf. I andet Fald siger Jarlen, at han vil overgive Kong Svend i Vendernes Hoen.
der. Da Kongen nu vidste, at disse vilde pine ham til Doden, gav han sit Samtykke
til Jarlens Forligs-Mcegling. Sigvald Jarl fceldede nu den Dom, at Kong Svend skulde
faae Gunhild, Kong Burislafs Datter; men Burislaf derimod Thyri, Haralds Datter,
en Soster af Kong Svend; men hver paa sin Side skulde beholde sit Rige, og der skul
de vcere Fred imellem Landene. Derpaa foer Kong Svend hjem til Danmark med sin
Kone Gunhild. Deres Sonner vare Harald og Knud den Mwgtige. I den Tid tru
ede Danerne meget med at drage med en Hcer til Norge imod Håkon Jarl.
Kong Svend gjorde et mcegtigt Gilde, hvortil han indbod alle de Hovdinger, som
i Riget vare; thi han vilde gjore Arve-Dl efter sin Fader Harald. Kort tilforn havde
og Strut-Harald i Skaane, og Vesete paa Borgundarholm, Fader til Bue Digre og Si
gurd, opgivet deres Aand. Da sendte Kong Svend de Ord til lomsvikingerne, at Sig
vald Jarl og Bue, med deres Brodre, skulde komme did, og i samme Gilde, som Kon
gen gjorde, feire deres Faders Gravol. lomsvikingerne fore til Gjcestebuds med deres
tappreste Folk og havde 11 Skibe fra Vindland og 20 Skibe fra Skaane. Der samledes en
stor Mcenge Folk. Den forste Gjcestebudsdag, forend Kong Svend steg i sin Faders Hoiscede,
dråk han sin Faders Mindeskaal, og gjorde det store Lofte, at han, forend trende Vintre vare
ledne, vilde med sin Hoer drage til England, for at droebe Kong Adalred eller jage ham ud af
Landet. Denne Mindeskaal skulde Alle drikke, som i Arvegildet vare. Derncest skjamkedes
for lomsvikingernes Hovdinger af den stcerkeste Drit i det storste Horn, som der var for
haanden. Da dette Birger var tomt, skulde alle Mcrnd drikke Christjkaalen, og atter
bares det fuldeste Maal og den stcerkeste Drit for lomsvikingerne. Den tredie Skaal
var St. Michaels Minde, som blev drukken af Alle. End tomte Sigvald Jarl der
efter et Mindebcrger til sin Faders 3Ere, og gjorde det hoitidelige Lofte, at, for 3 Vin
tre var til Ende, skulde han vcere kommen til Norge for at drcebe Håkon Jarl eller drive
ham ud af Landet. Derpaa gjorde Thorkel Hoie, hans Broder, det store Lofte, at han
skulde folge sin Broder Sigvald til Norge, og ei stye fra Striden, saa lcenge Sigvald
sloges der. Derefter lovede Bue Digre at fare til Norge med dem, og ikke slye fra
Striden for Håkon Jarl. Ligesaa lovede hans Broder Sigurd at fare til Norge, og
ei stye, saalcenge den storre Deel af lomsvikingerne stoges. Endeligen lovede Vagn
Aakesson, at han skulde fare med dem til Norge, og ikke komme tilbage, for han havde
drcebt Thorkild Leire og gaaet i Seng til hans Datter Ingeborg, uden hendes Frcrnders
Samtykke. Mange andre Hovdinger gjorde strcenge Lofter om forskjellige Ting. Saa
ledes blev der drukket Arve-Vl den Dag; men da lomsvikingerne Morgenen efter
havde sovet Rusen ud, tykkedes dem, at de havde tåget Munden fuld. De holdt
Stcevne for at aftale, hvorledes de skulde ruste sig til denne Fcerd, og da bestemtes det,
at de paa det hurtigste skulde gjore sig i Stand til Reisen. Saaledes udrustede de ufor
tovet sine Skibe og Krigsfolk, hvilket snart rygtedes overalt i Landet.
Da Erik Jarl, Håkons Son, som den Tid var paa Raumarige, spurgde denne Ti
dende, samlede han strår en Hcer, og farer til Oplandene, derfrå nord over Fjeldene til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>